Lidt uden for Rom ligger Villa Lante, som er et behageligt sted at trække sig lidt tilbage på en varm dag. Det har kardinaler gjort siden 1300-tallet.
Mere end 15 millioner turister valfarter hvert år til den evige stad Rom, for at nyde den u-udtømmelige mængde af kulturseværdigheder der er i byen. Og én ting er vel helt sikkert – man bliver aldrig færdig med Rom.
En overdådig park blev skabt af to kardinaler som et sted, hvor de kunne søge hen for at finde ro og fred
Men når sommeren er på sit højeste, og varmen til tider bliver ulidelig, kan det være en god ide at trække lidt væk fra Italiens hovedstad og se lidt af, hvad omegnen har at byde på. Og hvad er mere naturligt end at gøre som paver og kardinaler har gjort i århundreder?
Villa Lante ligger i Bagnaia, ca 4 km uden for Viterbo. Bagnaia har siden 1300-tallet været det personlige tilflugtssted for kardinaler samt biskoppen af Viterbo. Villa Lantes bygninger og en overdådig park blev skabt af to kardinaler som et sted, hvor de kunne søge hen for at finde ro og fred.
De to villaer, der er i parken, ser umiddelbart ud til at være bygget på samme tid, men der er mere end 25 år imellem deres opførselsestidspunkt.
Den første villa fra 1566, blev opført af kardinal Cambara, der var en ældre lært mand med hang til naturen og det at spise »al fresco«. Den anden villa blev opført af den kun 17-årige kardinal Montalto og stod færdig i 1590.
Helt særlig oplevelse
Allerede ved indgangen til Villa Lante er man klar over, at der venter en helt særlig oplevelse. Parken med de mange springvand og vandfald, der udelukkende fungerer ved hjælp af jordens tyngdekraft, giver næsten følelsen af at være havnet midt i et eventyr, hvor tiden har stået stille.
Det smukke forfald, der møder en, giver den særlige fornemmelse af, at man har »opdaget« stedet og man fristes næsten til at tro, at man er den første der nogensinde har været der.
Bordet bliver delt på midten af et bassin, der giver en forestilling af en løber eller dug lavet af krystal
Selve vandet har sit udspring fra en underjordisk strøm, der kommer fra San Valentino bjergene og løber ind i Villa Lantes park via en kunstig grotte, der skal give den besøgende illusionen af, at vandet stammer fra en hemmelig indsø.
Vandet springer ud af små hoveder, der er hugget i sten og falder ned i Delfinbrønden, der er den øverste af de mange smukke fontæner i parken.
Med en stille rislen danser vandet ned af små trapper og danner derved en »glaskæde«, for derefter at havne i små opsatser, der stille og roligt skyder vandet op i ca. 30 cm højde, før det atter løber videre ned til kardinalens spisebord.
Bordet bliver delt på midten af et bassin, der giver en forestilling af en løber eller dug lavet af krystal. Bassinet i midten var tænkt til at køle på de varme sommerdage, men også tænkt til, at der kunne ligge ting til afkøling nede i bassinet. Det kunne være frugter, drikkevarer eller blot en mulighed for at vaske sine hænder under måltidet.
Når man står foran bassinet, kan man næsten fornemme, hvordan kardinalen har kunnet indtage et måltid i ro og mag. Ligesom alle andre steder i parken, der er på 22 hektar, fornemmer man en nærmest meditativ ro.
Giganternes fontæne
Fra Kardinalens spisebord, fortsætter vandet sit løb videre ned ad parkens skråning til Giganternes fontæne. Umiddelbart tror man, at der er tale om hav- og søguder, men de to kæmpe figurer, der gennem århundreder er blevet overgroet med mos og lav, er symbolerne på floderne Arno og Tevere.
Kandelaberen står midt i den typiske renæssancehave med små geometriske bede, der er omkranset af fint klippede hække, og et bassin der er opdelt i fire rum
Disse to kæmper symboliserer ikke blot to af Italiens vigtige floder, men også det gode forhold mellem det pavelige Rom (Tevere) og Medicierne i Firenze (Arno).
Efter Giganternes fontæne løber vandet til sit næstsidste stop på vejen ned ad skråningen. »Kandelaber-fontænen« sender vandet ud i små stråler, som var det en lysestage med lys i det pureste sølv.
Kandelaberen står midt i den typiske renæssancehave med små geometriske bede, der er omkranset af fint klippede hække, og et bassin der er opdelt i fire rum. Hvert rum har en lille skulptur af en fisker i en båd.
Nyd roen
Disse skulpturer spejler sig så smukt i det blanke vandspejl at de næsten bliver et med vandet.
Herfra fortsætter vandet sit løb frem til en overvældende halvcirkel med ni hoveder der endnu en gang spyr vandet ud i et rundt bassin med en hestestatue i midten inden vandet forlader parken og løber gennem Bagnaia by.
Overalt på Villa Lantes fontæner og skulpturer finder man mos og lav, der har fået lov til at leve side om side med denne kulturskat.
Det er netop dette forfald, der gør Villa Lante til noget helt særligt i forhold til så mange andre steder på kloden, der er blevet renoveret, i nogle tilfælde til umiskendelighed.
Jeg vil anbefale, at man tager sin frokost med og nyder roen i denne smukke og helt særlige park.
Mere end 15 millioner turister valfarter hvert år til den evige stad Rom, for at nyde den u-udtømmelige mængde af kulturseværdigheder der er i byen. Og én ting er vel helt sikkert – man bliver aldrig færdig med Rom.
En overdådig park blev skabt af to kardinaler som et sted, hvor de kunne søge hen for at finde ro og fred
Men når sommeren er på sit højeste, og varmen til tider bliver ulidelig, kan det være en god ide at trække lidt væk fra Italiens hovedstad og se lidt af, hvad omegnen har at byde på. Og hvad er mere naturligt end at gøre som paver og kardinaler har gjort i århundreder?
Villa Lante ligger i Bagnaia, ca 4 km uden for Viterbo. Bagnaia har siden 1300-tallet været det personlige tilflugtssted for kardinaler samt biskoppen af Viterbo. Villa Lantes bygninger og en overdådig park blev skabt af to kardinaler som et sted, hvor de kunne søge hen for at finde ro og fred.
De to villaer, der er i parken, ser umiddelbart ud til at være bygget på samme tid, men der er mere end 25 år imellem deres opførselsestidspunkt.
Den første villa fra 1566, blev opført af kardinal Cambara, der var en ældre lært mand med hang til naturen og det at spise »al fresco«. Den anden villa blev opført af den kun 17-årige kardinal Montalto og stod færdig i 1590.
Helt særlig oplevelse
Allerede ved indgangen til Villa Lante er man klar over, at der venter en helt særlig oplevelse. Parken med de mange springvand og vandfald, der udelukkende fungerer ved hjælp af jordens tyngdekraft, giver næsten følelsen af at være havnet midt i et eventyr, hvor tiden har stået stille.
Det smukke forfald, der møder en, giver den særlige fornemmelse af, at man har »opdaget« stedet og man fristes næsten til at tro, at man er den første der nogensinde har været der.
Bordet bliver delt på midten af et bassin, der giver en forestilling af en løber eller dug lavet af krystal
Selve vandet har sit udspring fra en underjordisk strøm, der kommer fra San Valentino bjergene og løber ind i Villa Lantes park via en kunstig grotte, der skal give den besøgende illusionen af, at vandet stammer fra en hemmelig indsø.
Vandet springer ud af små hoveder, der er hugget i sten og falder ned i Delfinbrønden, der er den øverste af de mange smukke fontæner i parken.
Med en stille rislen danser vandet ned af små trapper og danner derved en »glaskæde«, for derefter at havne i små opsatser, der stille og roligt skyder vandet op i ca. 30 cm højde, før det atter løber videre ned til kardinalens spisebord.
Bordet bliver delt på midten af et bassin, der giver en forestilling af en løber eller dug lavet af krystal. Bassinet i midten var tænkt til at køle på de varme sommerdage, men også tænkt til, at der kunne ligge ting til afkøling nede i bassinet. Det kunne være frugter, drikkevarer eller blot en mulighed for at vaske sine hænder under måltidet.
Når man står foran bassinet, kan man næsten fornemme, hvordan kardinalen har kunnet indtage et måltid i ro og mag. Ligesom alle andre steder i parken, der er på 22 hektar, fornemmer man en nærmest meditativ ro.
Giganternes fontæne
Fra Kardinalens spisebord, fortsætter vandet sit løb videre ned ad parkens skråning til Giganternes fontæne. Umiddelbart tror man, at der er tale om hav- og søguder, men de to kæmpe figurer, der gennem århundreder er blevet overgroet med mos og lav, er symbolerne på floderne Arno og Tevere.
Kandelaberen står midt i den typiske renæssancehave med små geometriske bede, der er omkranset af fint klippede hække, og et bassin der er opdelt i fire rum
Disse to kæmper symboliserer ikke blot to af Italiens vigtige floder, men også det gode forhold mellem det pavelige Rom (Tevere) og Medicierne i Firenze (Arno).
Efter Giganternes fontæne løber vandet til sit næstsidste stop på vejen ned ad skråningen. »Kandelaber-fontænen« sender vandet ud i små stråler, som var det en lysestage med lys i det pureste sølv.
Kandelaberen står midt i den typiske renæssancehave med små geometriske bede, der er omkranset af fint klippede hække, og et bassin der er opdelt i fire rum. Hvert rum har en lille skulptur af en fisker i en båd.
Nyd roen
Disse skulpturer spejler sig så smukt i det blanke vandspejl at de næsten bliver et med vandet.
Herfra fortsætter vandet sit løb frem til en overvældende halvcirkel med ni hoveder der endnu en gang spyr vandet ud i et rundt bassin med en hestestatue i midten inden vandet forlader parken og løber gennem Bagnaia by.
Overalt på Villa Lantes fontæner og skulpturer finder man mos og lav, der har fået lov til at leve side om side med denne kulturskat.
Det er netop dette forfald, der gør Villa Lante til noget helt særligt i forhold til så mange andre steder på kloden, der er blevet renoveret, i nogle tilfælde til umiskendelighed.
Jeg vil anbefale, at man tager sin frokost med og nyder roen i denne smukke og helt særlige park.
