Vi er på den københavnske restaurant AOC. Her er vintjenerne i Dansk Sommelierforening blevet inviteret til en smagning af Peter Sissecks vine – noget, der aldrig er sket før, da han er yderst tilbageholdende, når det gælder at optræde ved vinsmagninger.
Læs vinanmeldelser til højre i artiklen.
"Goddag, alle sammen. Mit navn er Peter Sisseck, jeg laver vin i Spanien, og så er jeg jo dansk," siger den 50 årige herre, som iklædt jeans, skjorte og kashmirsweater fremstår tilbagelænet velklædt.
"Peter Sisseck er en af verdens største vinmagere, men når der er hotdogs og smørrebrød indenfor rækkevidde, så ser man, at han frem for alt er dansker"
Hans velkomst afslører, hvor sjældent det er, han har et dansk publikum. Sidstnævnte sidder stille som mus, mens Peter Sisseck fortæller, hvordan han som dreng besøgte sin danske onkels vingård i Bordeaux og som ung landbrugskandidat læste en overbygning til vinmager i samme by.
Han fortæller om det første job i Spanien og drømmen om at skabe en stor vin, en drøm, han hverken delte med sin arbejdsgiver eller sin daværende hustru, der returnerede til Danmark med parrets to små piger.
Men Peter blev og holdt fast i vindrømmen, som han førte ud i livet for egen regning ved siden af jobbet på vingården.
Og i 1998 kom den overvældende verdenssucces med vinen Pingus, som fastholdt ham i Spanien og til sidst gjorde det af med en stille drøm om at vende hjem.
Der er ingen tvivl om den store respekt for Peter Sissecks håndværk, der hersker blandt sommelierene til vinsmagningen på restaurant AOC.
Der var talrige tilbud om konsulentopgaver fra nær og fjern, men Peter Sisseck takkede høfligt nej, igen og igen.
Dog sagde han efter nogle år ja til at blive medejer af gården Quinta Sardonia, hvor han som en anden kong Midas forvandlede en ukendt vingård til en verdenskendt producent.
Mangedoblede prisen
Dog ikke i Pingus-klassen, for en flaske Quinta Sardonia fås til beskedne 295 kr., hvilket er flere gange mere, end gårdens vin kostede, før Peter Sisseck kom til.
"Jeg ville egentlig bare gerne lave en billig vin. Men priserne har det med at ryge i vejret, når der er så mange, som vil have fat i flaskerne," siger han med et undskyldende smil.
Så han prøvede igen, stadig i Pingus' nabolag, spanske Ribera del Duero.
"Jeg kaldte den nye vin Psi, efter det græske bogstav. Ja, det er vanskeligt at udtale, men tænk på psychocrazy, så er det nemt at huske," siger han og giver en smagsprøve på sin lidt skæve sans for humor og selvironi.
Flagskibet i Peter Sissecks vin-portefølge, Pingus, er hældt op og klar til at gøre indtryk blandt de mange gæster.
"Det er et projekt, som jeg holder meget af, for det hjælper med til at bevare de gamle vinmarker i Ribera del Duero," siger han og forklarer, at faldende druepriser og skærpet konkurrence har fået mange avlere til at rive de gamle vinstokke op og plante nye, som giver flere druer.
Ved at betale avlerne mere end markedsprisen for druer fra gamle marker er Peter Sisseck med til at bevare de gamle vinplanter, som giver langt bedre druer end de nye.
Og at det kan betale sig at satse på de gode gamle stokke, det er der vist ingen tvivl om efter denne eftermiddag, hvor såvel Psi som Quinta Sardonia, Flor de Pingus og Pingus er blevet luftet.
Det samme er vinmagerens sidste nye projekt, bordeauxvinen Chateau Rocheyron fra Saint-Emilion, der tegner lige så lovende som hans øvrige vine.
Den står ligesom de andre på bordet ved aftenens etape på Christianshavn, der har restaurant Kadeau som ramme. Peter Sisseck har klædt om til dueblå skjorte og marineblå blazer. Således matcher han bestyrelsesformanden for en af Danmarks største virksomheder, som sidder med til bords.
Ærbødig stemning
Han og et halvt hundred andre Sisseck-fans har købt billet til vinmiddagen, hvor værten igen fortæller sin historie. Denne gang dog kortere og doseret ad tre-fire omgange.
Igen er stemningen en anelse ærbødig, men som aftenen skrider frem, tager enkelte mod til sig og kommer mesteren nærmere.
"Jeg vil gerne komme ned at hjælpe dig med at høste," blusser en ung mand. Peter Sisseck takker venligt for tilbuddet og overrækker sit visitkort, som han har gjort mange gange før.
Den gode vin og stemningen var i højsædet til vinsmagningen på Kadeau
Måske fordi det er lettere og venligere end at forklare vedkommende, at det slet ikke er nogen hjælp at have en utrænet dansker med i marken, hvor specialiserede kliker af portugisiske kvinder som regel udgør arbejdsstyrken.
Men de mange vine løsner tungebåndet, og efter indtagelse af såvel 2010 PSI, 2010 Chateau Rocheyron, 2008 Dominio de Pingus, 1996 Dominio de Pingus og Flor de Pingus fra samme år kommer nogle af gæsterne tæt på deres idol, som selv følger stemningen og på et tidspunkt ses iklædt en serviet som hovedbeklædning.
"Jeg ville egentlig bare gerne lave en billig vin. Men priserne har det med at ryge i vejret, når der er så mange, som vil have fat i flaskerne"
Vi starter på en frisk 330 kilometer vestpå. Adressen er Henne Strandvej 234, en lokal kro, hvor arrangementet foregår nogenlunde som på Kadeau.
Aftenens line-up af fantastiske vine fra Peter Sissecks hånd.
Kroen er fyldt til sidste plads, og eftersom køkkenchef Paul Cunningham er formand i den lokale Peter Sisseck-fanklub, er han nærmest bristefærdig af begejstring over besøget. Det fremgår af aftenens menu, som består 14 udsøgte serveringer til lige så mange vine.
Vinmageren går sine runder blandt gæsterne, men sidder ellers med et lille selskab i kroens "chefs table"-lokale, som går i ét med køkkenet.
Michelin-kokken Paul Cunningham underholder selskabet ved "chefs-table". Paul Cunningham drev indtil efteråret 2011 den kendte restaurant "The Paul" i Tivoli.
Begejstringen i såvel køkkenet som omkring bordet er stor, og måske topper den, når Sissecks Saint-Emilion ledsager and, artiskok og foie gras. Eller også er det, når der skænkes 1996 Pingus til en portion svinekæber med chokolade og confiteret løg.
Hotdog og pilsner
Her nær midnat på tredjedagen i vinmagerens hjemlandsturné kunne man måske tro, at han trængte til at smække fødderne op og få sig en ordentlig cognac ude i krostuen. Men nej.
Paul Cunningham har fyret op i trækulsgrillen, og klokken halv et står Peter Sisseck ude i køkkenet med en hotdog i den ene hånd og en Grøn Tuborg i den anden.
Selvom han til daglig omgiver sig med noget af verdens bedste vin, sætter Peter Sisseck stadig pris på en kold øl.
På vej hjemover når vores fly ikke Københavns lufthavn i tide, til at Peter Sissecks bagage kan nå fra Billund-maskinen og over i Madrid-maskinen.
Peter Sisseck beslutter prompte, at hjemvéen efter Spanien og tapas må behandles med smørrebrød. Så når Deres udsendte tager afsked med den store danske vinmager, sker det på restaurant Tivolihallen, hvor vi skåler i øl og snaps.
For vel er Peter Sisseck en af verdens største vinmagere, men når der er hotdogs og smørrebrød indenfor rækkevidde, så ser man, at han frem for alt er dansker. Helt nede på jorden.
