Vi lever i en tid, hvor alt ligner hinanden. En Seat ligner mere og mere en Golf, som minder om en Skoda, og den bærer præg af Audis design, fordi Volkswagen har tilpasset sin bilproduktion, så næsten alle bilmærkets biler bliver produceret på de samme ingeniørplatforme. Kaffebarer er indrettet med de samme groft udhuggede træborde og stramme pendellamper. Bogstaverne i tøjmærket Balenciaga eller den digitale bank Revoluts logoer har mistet deres karakteristiske hvirvler og er blevet strippet og nedtonet.
Beskrivelsen og læsningen af vores tid kommer fra den amerikanske brandstrateg Alex Murrel, der i et længere essay taler om, lidt løst oversat “den gennemsnitlige tidsalder”. Med eksempler på identiske filmplakater og bogomslag, markedsføringsteknikker og makeuptrends forklarer han den ensretning, vi ser i alt fra film og mode til arkitektur og reklamer. Særpræget ser ud til at være sparket til hjørne, og kreativ udfoldelse virker til at være undtagelsen oftere end reglen.