ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Velhavervilla a la Maude Varnæs

src="http://img.borsen.dk/img/cms/tuksi4/uploads/nyheder/p_img_artrel/79/184779artimg_5302_1.jpg"Præcis som i Matador tog velhaverfamilierne i Vejle også på feddet. Byggede sommerhuse på nøje udvalgte steder uden for byen og inviterede gæster til fest på plænen ned til vandet.

Nu kan du følge efter i en af de historiske strandvejsvillaer i Vejle, som er Ugens Bolig i denne uge.

Hvis man virkelig vil lege Maude Varnæs findes der stadig en ringe-anordning i flere af villaens rum

I dag er der ikke meget ’fed’ tilbage og det lille fiskerleje er for længst blevet en del af Vejle, men pragtvillaen fra dengang ligger stadig på bakken ned til vandet, som et vidnesbyrd om en livsstil der kun var meget få forundt.

Med uhindret panoramaudsigt ud over Vejlefjord har villaen den bedst tænkelige placering i første række på den rigtige side af Strandvejen.


Aftenudsigt for mange millioner kroner

”Området er på den dyre side af fjorden, der hvor man har solen, og der, hvor folk der havde midlerne i sin tid byggede sig en sommerbolig,” siger ejendomsmægler Torben Søgaard fra DanBolig i Vejle.

I en tid, hvor så meget som muligt udstykkes, har villaen desuden bevaret sin store grund og det samme har de nærmeste naboer i det ellers tæt bebyggede område. Man kan derfor fuldstændig ugeneret solbade i haven og morgenbade i fjorden.


I gården bag huset er der mulighed for at nyde de lange sommeraftener i læ og samtidig nyde fjorden gennem vinduerne i stuen

Læs også de andre Ugens Boliger:
Paradis med pool - 1000 meter fra Rådhuspladsen
Sjællands dyreste luksusbolig
Sensationelt sommerhus fri på markedet

Vejlensisk velhaverfamilie

Det var en foretagsom Vejlefamilie fra det allerbedste borgerskab der i 1915 nøje udvalgte en grund uden for byen til at bygge et sommerhus på og som senere byggede huset om til en helårsbolig for at flytte på feddet, som det hed.

Kun det bedste var godt nok, og materialerne blev nøje udvalgt og huset tegnet af en arkitekt og haven plantet af en havearkitekt. Sildebensparketten er i eg, træet til vinduerne blev importeret fra Østen, og alle skabe, skuffer og reoler blev specialfremstillet til stedet.


Da villaen blev bygget, var det af de ypperste materialer, og også haven blev planlagt nøje af en arkitekt, så blomster og buske springer ud på forskellige tidspunkter.

”Det er villa som oprindeligt blev opført som en sommerbolig i 1915, med hvad der har været det ypperste på det tidspunkt, og så har tiden stået en lille smule stille, og man har heldigvis ikke ændret særlig meget, for den charme har man gerne villet beholde,” siger Torben Søgaard fra DanBolig.

Køkkenet er det oprindelige og i 1950’er stil, mens man på første sal kan opleve datidens svar på et specialfremstillet walk-in-closet.


Huset ligger på en af de få helt store grunde på den solrige side af Vejle Fjord

Læs også:
Bastard-bolig midt i whiskybæltet
Københavns otte bedste byggerier kåret
Dubai ligger i Sydhavnen

Villa a la Matador

Hvis man virkelig vil lege Maude Varnæs findes der stadig en ringe-anordning i flere af villaens rum, hvor man ved et enkelt tryk kan tilkalde tjenestefolkene fra det, der blev kaldt anrettergangen.

”Dengang der var tjenestefolk så brugte de i princippet kun bagindgangen og så havde de køkkenet og et lille værelse og anrettergangen, og de havde også trappen ned til bad og vaskerum i kælderen. På den måde behøvede de slet ikke at komme i resten af huset,” siger sælger.

Der er derfor rigeligt plads til f.eks. en au pair i dag.


Havestuen er elegant indrettet, og alle stolene er hævet, så man på ingen måde går glip af den fantastiske udsigt

Have i flere niveauer

Huset ligger på en lille bakke og de forskellige niveauer i haven giver forskellige nuancer i udsigten. Fjorden og skoven på den anden side tager sig forskelligt ud fra strandkanten og fra 1. sal.

”Du har Munkebjerg Skov lige overfor og det giver noget ekstra, når man har skoven ovre på den anden side, der skifter farve om efteråret og springer ud om foråret, og ikke ”bare” vand så langt øjet rækker,” siger sælger.


Reoler, skabe og selv pejsen beklædt i kobber er speciallavet til villaen.

Rundt omkring i haven er der desuden masser af små lækroge, hvor udsigten kan nydes fra. Og som endnu et bevis på, at der er tænkt over detaljerne blev stuen gjort ”gennemsigtig” med vinduer på begge sider, så udsigten over fjorden også kan nydes mens man sidder i læ på den anden side af huset.

På fjorden er der desuden masser af aktivitet, især om sommeren. Men ellers holder sejlklubben Neptun kapsejlads hver tirsdag og torsdag og vender lige ud for grunden.


Fra altanen ud fra soveværelset er der en fantastisk udsigt til fjorden og skoven på den anden side. Som sælger siger, er det noget andet at kunne se skoven på den anden side, end blot det evige hav.


Billardbordet står i den gamle spisestue lige før havestuen. Herfra kom tjenestefolkene ind fra den lille anrettergang


En overdækket terrasse udgør det perfekte sted for havefester

Læs også de andre Ugens Boliger:
Rigmandsbankens jyske superbolig sælges til halv pris
Her er Danmarks lækreste strandvilla
Ren 5'er: Flotteste palæ i Århus til salg.

Andre læser dette lige nu