ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Ups - Iphone 6 bøjer i din bukselomme

Da Apple for fire år siden lancerede deres Iphone 4, blev den indledende begejstring hurtigt afløst af bekymring over problemer med mobilens antenne, og nu tyder noget på, at historien kan gentage sig selv.

I hvert fald i grove træk.


"Problemet med de bøjede telefoner er dog ikke Apples alene. Flere tynde Android-telefoner har tidligere vist sig at have samme problemer"


Knap er den nye Iphone 6 landet i forbrugernes lommer, før selvsamme lommer måske viser sig at skabe alvorlige problemer for den seneste udgave af verdens bedst sælgende mobiltelefon.

Flere steder på internettet rapporteres der i disse timer om bøjede Iphone 6 som følge af længere tids ophold i alverdens forlommer.


Problemerne med de bøjelige telefoner kan meget vel skyldes selve Iphone 6's grundkonstruktion.

Apple har valgt at udføre den nye Iphone i aluminium, der som bekendt er et ganske blødt metal.

Samtidig er Iphone 6 også blevet endnu tyndere end tidligere, og der spekuleres i, at kombinationen af blødt aluminium og den tyndere konstruktion er skyld i de bøjede smartphones.


Selvom det lader til, at særligt Iphone 6 er udsat for truslen fra stramme bukselommer, har tidligere modeller af Apples populære smartphone også været rygtet for at bøje let under pres.

Problemet med de bøjede telefoner er dog ikke Apples alene. Flere tynde Android-telefoner har tidligere vist sig at have samme problemer.



Andre læser dette lige nu