ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Unikt fransk palæ i Søllerød

Drømmen om at bo på et fransk slot kan nu kombineres med en pendlertilværelse, der kun kræver et kvarters kørsel til Rådhuspladsen i København. Og nå ja - kun hvis man vel at mærke har 26 mio. kr. på bankbogen.

Midt i det historiske Søllerød - som nabo til Søllerød Slot og legendariske Søllerød Kro - ligger Det Franske Palæ, som i dag er blevet sat til salg for 26 mio. kr. efter 10 års ejerskab.


Stuk og atter stuk ledsager de høje lofter

Grunden på 1.741 kvm blev udstykket af Søllerød Slot i 1899 og det flotte palæ er bygget af grosserer C.R. Ryberg i 1929 i klassisk fransk slotsstil med høje paneler, møblerbar hall og floromvunden stuk og ornamenteringer over alt.


Der er også plads nok i badeværelset

MæglerIvan Eltoft Nielsenhar i salgstalen lagt vægt på de dybe, buede døråbninger og den store terrasse mod syd, som skal være samlingspunkt for den helt store familie, der her i palæet får masser af plads. Huset er på 535 kvm fordelt samt 207 kvm højloftet kælder.

"Det er helt specielt at arbejde med en ejendom af den klasse. Der findes stort set ikke noget tilsvarende i Hovedstadsområdet," siger Ivan Eltoft Nielsen til pleasure.dk.

Førstesalen byder på hele 6 soveværelser og andensalen, der oprindelig var tilegnet tyendet kan i dag blive base for pladskrævende teenagere - eller måske stedet hvor hjemme-erhvervet udfolder sig.


Det er ikke Versailles-haven - men stemningen er barok nok

Den store have på 1.750 m2 er klassisk anlagt med barok afdeling med fontæne og stedsegrønne planter. Der er 40 kvm garage..

Andre læser dette lige nu