Tag på galleri: Her er tre gode udstillinger

Selvom HuskMitNavn har valgt at forblive anonym, så er han nok én af de unge kunstnere, som der i øjeblikket er mest fokus på. Så længe han leverer originale og samfundssatiriske malerier og tegninger, kan vi godt undvære manden bag kunstneren.

I snart flere år har hans karakteristiske værker været synlige i såvel gadebilledet som V1 Gallery i Kødbyen i København, hvor de er blevet rene samlerobjekter. Dertil er HuskMitNavn en ren kendis på Instagram med over 200.000 følgere. Så trods det at han gemmer sig bag en hætte, så er han et velkendt navn, som man husker. ​​​​​

I hvert et maleri og tegning på HuskMitNavns aktuelle udstilling i V1's udstillingssted Eighteen er der tegn på sprudlende liv. Fra gulv til loft har han iscenesat sin udstilling, så man næsten føler sig inkluderet i et univers, hvor han gennem sit meget illustrerende billedsprog kærligt ironiserer over menneskelige relationer.

HuskMitNavn formår i den grad at sætte hverdagen under lup, så hver en lille, skæv detalje bliver forstørret til det ekstreme.

Men han er aldrig ond, højst kritisk, dog altid menneskelig, men med en skarp pointe, der gerne er samfundssatirisk.

I disse tider, hvor vi alle skal være sammen på afstand, er det tankevækkende, at stort set alle udstillingens malerier tager udgangspunkt i en presset dagligdag, hvor folk, som sociale dyr, er mast sammen enten i bussen, metroen eller på fodboldbanen. Det går nok ikke i fremtiden. ​​​​​

Morsomt er maleriet af de otte børnehavebørn, der sidder skulder ved skulder og spiser deres madpakke på en træstamme i Dyrehaven. Hele komposition minder helt åbenlyst om det berømte, gamle fotografi fra New York, hvor en rækker arbejdere sidder på en bjælke mellem to skyskrabere og spiser frokost.

Som tegner er HuskMitNavn unik. Med sin sorte pen og sin punchline kan han simpelthen spidde enhver situation, så det sidder lige i skabet. Især er hans satiriske tegninger kombineret med papirklip dybt originale i deres helt eget og meget enkle billedsprog. Og dertil kan HuskMitNavn tegne Picasso, så han ligner en Picasso. En udstilling udover det sædvanlige.

I den aktuelle situation med virus, der præger dagligdagen, har Galleri Tom Christoffersen i indre København resolut grebet fat om den konkrete og noget uvante situation.

Galleriet har ladet sig inspirere af Morten Søndergaards digt “Vi Rus”, som for nogle uger siden blev bragt i Information, og har skabt en udstilling, hvor de inviterede kunstnere skulle udføre et nyt værk, der tog udgangspunkt i pandemien.

Resultatet af den spontane invitation er blevet en intens, vedkommende og eftertænksom udstilling holdt i sort og hvidt og stramt iscenesat.

Udgangspunktet er ikke blot Morten Søndergaards digt, men også hans fragmenter på gulvet af hvide marmorstykker indgraveret med løsrevne citater. På vægge og gulv ses værker af bl.a. Mie Mørkeberg, Julie Nord, Allan Otte, Anna Sørensen og Gudrun Hasle, der alle har taget den sort-hvide virusæstetik alvorligt.

På femte sal i Store Strandstræde 19 tæt på Nyhavn ligger Alice Folker Gallery i en gammel lejlighed med små rum, derfor er der i disse tider en adgangsbegrænsning på 8 personer.

Til gengæld er udstillingen ganske omfattende med værker af hele 14 forskellige unge kunstnere, for hvem kunsten er essensen af hele livet. Det er en lille udstilling, men den har nerve og intensitet.

Allerede i det første rum, hvor temaet ensomhed forsigtigt er slået an, ses anselige værker af bl.a. Victoria Wedel Skousen, Marie Rosenzweig og Anne Torpe i samspil med drabelige, surreelle bronzestilletter af Ragnhild May.

Et lille rum er dedikeret til en diabolsk dialog mellem Julie Riis Andersens håndtrykte tapeter og Frederik Næblerøds platinglaserede fantasidyr i stentøj. Nye værker i mixed media af Asger Harbou Gjerdevik i et collageagtigt billedsprog har et fint nærvær i kompositionen, som er med til at gøre udstillingen vedkommende.

De københavnske gallerier er så småt ved at genåbne, og der er masser at fornøje sig med.