Traditionelt smørrebrød med gastronomisk opgradering
På Palægade mødes tradition, ro og gastronomisk ambition i en mondæn, hyggelig atmosfære
15. dec. 2025 KL. 15.12
Gem til senere
Palægade er en ganske ung smørrebrødsrestaurant, der ikke desto mindre har markeret sig som en af landets bedste. Det er da også ejerne af michelinstjerne-restauranten Formel B, som står bag Palægade, der drives af et kompetent hold, som leverer skarpt smørrebrød og dygtig, nærværende betjening i mondæne, men afslappede rammer, der kan kaldes en luksusversion af gammeldags smørrebrødsknejper.
