ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tom Kristensen: Så vild er den nye Audi R18

Sidste år glippede sejren i 24-timers løbet i Le Mans for Audi for kun tredje gang siden 2000. Det skete, da Porsche vandt deres første samlede sejr i 24-timers løbet i 17 år.

Audi Sport har lagt enorme ressourcer i 2016-bilen, der har nyudviklet aerodynamik og skifter navn til bare at hedde Audi R18 Hybrid. Man går væk fra et mekanisk system til at opsamle energi fra nedbremsninger og har nu et elektrisk system lige som Porsche og Toyota.

Når føreren bremser, opsamles energien fra forakslen i et lithium ion-batteri. Når han giver gas, genbruges energien på forakslen.

1_34331_picture_2780_3.jpg
Tom Kristensen er den mest vindende kører på Le Mans nogensinde.

Elmotoren yder 476 hk, men er begrænset til 408 hk på Le Mans. Ved fuld gas er her en samlet effekt på op mod 1000 hk. Forbruget forventes at være 10 pct. lavere end i 2015.

Er der noget på en R18 Hybrid, der stammer fra en gadebil?

"Næh. Men det er vigtigt for Audi, at konceptet og filosofien er i direkte sync med Audis bilproduktion. Der skal være relevans med racing - det er derfor, Audi Sport lægger grund til quattro, FSI, TDI, Hybrid og i dag alle RS- og S-biler. De hedder nu også Audi Sport,"siger Tom Kristensen.

6_34336_picture_6917_3.jpg
Audi R18 Hybrid ligner sidste års bil, men er revideret og optimeret på utallige punkter. Hybridsystemet er nyudviklet, så man nu kører med samme elektro-mekaniske princip som Porsche og Toyota.

Hvornår og hvordan bruges koblingen i racerbilen?


"Siden 2014 har den været elektronisk og placeret i rattet. Den benyttes kun under pitstop eller i forbindelse med et spin på banen... har jeg hørt."

Hvorfor vipper I med det lange lys?


"Det er en pæn måde at sige 'get out of the way'! Der er et relæ, der aktiveres med fem hurtige blink efter et enkelt, med bestemt tryk på knappen. Det betyder, at langsommere biler helst skal holde deres linje, fordi vi sandsynligvis har bestemt os..."

2_34332_picture_3966_3.jpg
Rattet i Audi R18 er ekstremt kompliceret at betjene. Det kan lige gå an på Le Mans med fire langsider, men her er for mange muligheder på kortere og mere hektiske baner, fortæller Tom K. Som præsident for kørernes organisation FIA Drivers Commision arbejder han for færre justeringsmuligheder af bilen fra cockpittet.

Ingen fummelfingre

Knappen 'Confirm' (bekræft) - er det for at undgå fummelfingre?

"Nej. Det er for at minimere radiokommunikation. Forestil dig denne almindelige besked: 'Tom; Map 4, Hybrid 7 and ASR +2. Brakes. Front 440, Rear 360.' Når det er udført, trykker jeg 'Confirm'. Der er meget at se til i en moderne racer. De mest komplekse racerbiler, der kører i dag. Vi har mere teknologi end Formel 1-bilerne...".

Lavere vægt

Audi skriver, at 2016-bilen er lettere end forgængeren. Hvordan kan den være det, når der er en minimumsvægt på 870 kg?

"Det skyldes, at jo lettere bil, des mere optimalt kan man placere ballast i forhold til en given banes layout. At Audi senest er gået over til den lettere kulfibergearkasse, der skal klare et vanvittigt moment fra mere end 1000 hestekræfter i over 24 timer, viser, at udviklingen mod lavere vægt ikke er gået af mode."


Da John Nielsen vandt i 1990, duede hans radio kun tæt på pitten. Hvordan er det i dag?

"Der er altid dårlig dækning mod og fra Mulsanne-langsiden. Både på grund af hastigheden, afstanden til pitområdet på seks kilometer, og fordi det er et skovområde. Vi har den regel, at vi prøver at tale efter udgangen af sving - og helst omkring start/mål eller exit Tertre Rouge og Arnage. Sådan har det altid været. Det gjorde vi allerede i min debut i 1997 med den åbne højrestyrede, private Joest-Porsche uden servo og med usynkroniseret H-gearkasse..."

Hvad drikker køreren?


"Der drikkes hele tiden. Vand med en smule isotonic. Det er placeret i en isoleret aludrikkedunk og skiftes under hvert pitstop. Vandet bliver varmt som tynd te (der er 30-40 grader i cockpittet på Le Mans). Man får vand ind via en slange i styrthjelmen."

4_34334_picture_4443_3.jpg
Toyotas racer vandt VM i 2014, men har skuffet siden da. I år er V8’eren skiftet ud med en 2,4-liters V6 biturbobenzin, der arbejder sammen med et hybridsystem.

Kan man se noget bagud?


"Ja, men kun via det digitale bakspejl lige over øjenhøjde. Det er specielt godt til at 'føle', hvor en Porsche eller Toyota muligvis angriber. Om natten er man med lyskeglen på skærmen ikke i tvivl."

Fartbegrænsning i pitten - det går man meget op i?

"Naturligvis. Der er enten en zone med fartbegrænsning og nul tolerance for at skaffe sig en tids- eller speedmæssig fordel - eller der er fri hastighed..."

Svær at stjæle

Hvor kompliceret er det at starte en R18 Hybrid? Vil man kunne stjæle den, hvis den er tanket, ladet og klar til race?

5_34335_picture_2532_3.jpg
Porsche stiller med en optimeret udgave af 2015-vinderen med ny aerodynamik og lavere forbrug. Den kører med firecylindret toliters turbobenziner og hybridsystem.

"Ja, i teorien, men ikke i praksis - medmindre du har sat dig ind i manualen. Der er ingen nøgle, men bilen skal forvarmes. Og du skal bruge i omegnen af ni personer, herunder fire med bærbare pc'er for elektronisk og mekanisk at forbinde hybrid, turbo, motor og differentialer."

24-timers løbet i Le Mans flages i gang lørdag 18. juni kl. 15.00 og kan følges på Eurosport, TV2 og TV2 Sport.



Andre læser dette lige nu