På Brijuni-øerne, marskal Titos tidligere private sommerparadis ud for Istriens vestkyst, ligger både byzantinske og romerske ruiner, villaer fra den østrig-ungarske epoke og hoteller fra Titos æra. Ingen mennesker bor i dag fast på øerne.
På en stor eng ligger hellige indiske køer og tygger drøv, mens de skuler mistænksomt til de kamerabevæbnede turister, der kommer lovlig tæt på.
I det fjerne slentrer en påfugl forbi, og en flok galoperende zebraer får pludselig sletten til at ligne en savanne.
Til Brijuni kom man kun med særlig invitation, ikke noget at tænke på for den almindelige jugoslav. Øerne fik derfor en nærmest mytisk status
Bag en cementgrav står to gamle elefanter, Sony og Lanka. Både de og et par hellige køer var oprindelig gaver til Tito fra Indira Gandhi.
Mange af de store statsledere, Tito modtog her i sin private sommerresidens, medbragte eksotiske dyr til værten. Dog ikke John F Kennedy - han tog en Cadillac med. Den er still going strong og kan nu lejes på timebasis.
Brijuni består af 14 øer. Tre kilometer adskiller hovedøen Veliki Brijun fra fastlandet. Den korte bådtur på 15 minutter var i Titos regeringstid noget, der effektivt skilte høj fra lav.
Til Brijuni kom man kun med særlig invitation, ikke noget at tænke på for den almindelige jugoslav. Øerne fik derfor en nærmest mytisk status.
I 1995, femten år efter Titos død, blev de åbnet for almindeligt dødelige, og endnu i dag er mange af de besøgende turister fra det tidligere Jugoslavien, der vil have et lille indblik i det luksusliv, som Tito og hans prominente gæster levede. Stadigvæk er der dog kun adgang for grupper med forudbestilling.
Jeg ligger i min store seng på Hotel Istra og spekulerer på, hvem der monstro har sovet i den før? Dronning Margrethe, Fidel Castro, Elizabeth Taylor? De har alle besøgt øerne. Men det er nok ikke sandsynligt, at vi har hvilet på det samme leje - Tito indkvarterede sine berømte gæster i de tre private villaer.
Smag for luksus
Lige ved siden af hotellet ligger Titos eget museum. Førstesalen er et stort fotogalleri. Billederne forestiller Tito sammen med mange berømtheder fra sidste halvdel af 1900-tallet, deriblandt statsoverhoveder og regeringschefer fra næsten hundrede lande.
Da vi træder ud af museet, kommer den glinsende Cadillac smygende om hjørnet, fyldt med smilende mennesker. Den flotte halvtredser-bil er i øvrigt øernes eneste firehjulede køretøj, på nær de elektriske golfvogne
Jeg noterer navne som Salvador Allende, Haile Selassie, Urho Kekkonen, dronning Elizabeth, Tage Erlander, Willy BrandtÉ
Og desuden en lang række filmstjerner og artister, blandt dem Sophia Loren, Gina Lollobrigida, Liz Taylor og Josephine Baker. Tito havde smag for luksus og smukke kvinder og omgav sig gerne med begge dele.
Alle gæster blev modtaget på Brijuni, hvor Tito opholdt sig halvdelen af året i sin regeringstid. Han kom hertil første gang i juni 1947 og forelskede sig straks i øerne. To år senere proklamerede han dem som sin ejendom.
På den lille ø Vanga (nu Krasnica) lod han bygge en privat bungalow, hvor kun han selv og den nærmeste familie havde adgang. Den mest berømte repræsentationsvilla på hovedøen fik navnet Bijela vila (Det Hvide Hus).
Her stiftede Tito i juli 1956 sammen med Nasser og Nehru et forbund af alliancefrie stater.
Stueetagen i Titos eget museum er fyldt af en stor samling udstoppede dyr i panoramaomgivelser. Leoparder, løver, bjørne, aber, giraffer, strudse, en flodhest - alt sammen gaver fra de udenlandske statsledere.
Mange af dyrene døde allerede under transporten og andre snart efter, men en hel del overlevede. Deres efterkommere trives nu i safariparken, der oprindelig blev tegnet af en vis herr Hagenbeck fra Hamburg.
Beboet i 5000 år
Da vi træder ud af museet, kommer den glinsende Cadillac smygende om hjørnet, fyldt med smilende mennesker. Den flotte halvtredser-bil er i øvrigt øernes eneste firehjulede køretøj, på nær de elektriske golfvogne.
Et lille åbent turisttog futter rundt med gruppebesøgende. Den sidste og ganske udmærkede mulighed for sightseeing-transport er cykler, der kan lejes på stedet. Med dem kommer man nemt rundt til hovedøens attraktioner. Især de romerske og byzantinske ruiner er et must.
For Brijunis historie begyndte længe før Josip Broz Tito. De ældste spor af levende skabninger er faktisk nogle dinosaurfodaftryk! Arkæologiske fund viser, at de første mennesker kom til øerne for 5000 år siden, i stenalderen.
Senere fulgte romerne, der byggede templer og flotte sommerpaladser, og byzantinerne, der blandt andet efterlod sig en borg. Så stod frankere og slaver for tur, og efter dem kom venetianerne.
I 1300-tallet svandt befolkningen kraftigt ind på grund af pesten, som fra 1312 i flere omgange hærgede øerne.
En anden plage om sommeren var malaria - der var store sumpmarker på hovedøen. Fra slutningen af 1600-tallet havde Brijuni ikke længere nogen fast bosætning.
Sumpe drænet væk
År 1893, da området var under østrigsk-habsburgsk styre, købte stålmagnaten Paul Kupelwieser fra Wien øerne af en venetianer ubeset for 75.000 gulden. Da han kom derhen for at tage sit køb i øjesyn, blev han ramt af malaria.
Han kontaktede sin ven bakteriologen og senere nobelprisvinderen Robert Koch, og et stort dræningsprojekt blev sat i gang. Det førte til, at sumpmarkerne efterhånden blev tørlagt.
Kupelwieser lod plante mange ædle træer - ceder, cypresser, eukalyptus og pinje, og han indførte hjorte og rådyr for at holde vegetationen i trim. Han lod bygge hoteller og villaer, Europas første overdækkede bassin med opvarmet saltvand og andet nymodens.
Den europæiske overklasse fandt hurtigt vej hertil, alt fra kejsere til berømte kunstnere. Efter Kupelwiesers død i 1919 tog hans søn Karl over.
Han anlagde kontinentets største 18-hullers golfbane og byggede et kasino. Karl Kupelwieser begik selvmord i 1930 - rygterne vil vide, at det var på grund af voldsom skattegæld.
Næste store mand på arenaen var så marskal Josip Broz Tito (1892-1980).
Og nu har investorerne igen store planer. Den italienske herreekviperingsmagnat Umberto Angeloni er blandt dem, der får dollartegn i øjnene ved tanken om Brijunis herligheder.
Hans firma hedder Brioni - samme navn, som øerne bar frem til 1993, og som de stadigvæk bliver kaldt i internationale sammenhænge. Angeloni vil gerne løfte navnet frem og forbinde det med glamour og rigdom på øerne.
Med sit milde klima vil øerne altid tiltrække mennesker, der kan og vil betale for en ferie i udsøgte historiske omgivelser
Hans ønske er at skabe et eksklusivt ressort for millionærer, med femstjernet spa, gourmetrestauranter, butikker og endnu flere store luksusyachter i havnen. Allerede nu er der mange, der finder vej hertil, blandt andet til den årlige poloturnering Brioni Polo Classic.
Zebraer på golfbanen
Der findes dog et lille aber dabei: Øerne har fra 1983 status som nationalpark og er derfor fredet. Ingen nye huse må bygges. Fremtiden vil vise, hvordan investorerne agter at tackle dét?
Den ny 18-hullers golfbane på hovedøen Veliki Brijun, baseret på Karl Kupelwiesers tegninger fra år 1923, blev indviet i slutningen af april 2006. Græsset på den vil kun blive slået et par gange om året. Resten af trimningen sørger zebraer, muflonfår og andre dyr for.
Efter turen på golfbanen kan gæsterne indtage en forfriskning i den ny Sony og Lanka-bar, der ligger lige op til elefanternes indhegning.
Eller de kan som en anden af årets nyheder reservere en af de små øer for en dag helt privat med frokost eller middag transporteret derud.
På en eng på Veliki Brijun står et næsten 1700 år gammelt oliventræ. Det giver stadigvæk oliven til 15-20 liter olie per år, som sælges i dyre små flasker til turisterne. Således mødes nyt og gammelt på Brijuni.
Med sit milde klima vil øerne altid tiltrække mennesker, der kan og vil betale for en ferie i udsøgte historiske omgivelser.
På en stor eng ligger hellige indiske køer og tygger drøv, mens de skuler mistænksomt til de kamerabevæbnede turister, der kommer lovlig tæt på.
I det fjerne slentrer en påfugl forbi, og en flok galoperende zebraer får pludselig sletten til at ligne en savanne.
Til Brijuni kom man kun med særlig invitation, ikke noget at tænke på for den almindelige jugoslav. Øerne fik derfor en nærmest mytisk status
Bag en cementgrav står to gamle elefanter, Sony og Lanka. Både de og et par hellige køer var oprindelig gaver til Tito fra Indira Gandhi.
Mange af de store statsledere, Tito modtog her i sin private sommerresidens, medbragte eksotiske dyr til værten. Dog ikke John F Kennedy - han tog en Cadillac med. Den er still going strong og kan nu lejes på timebasis.
Brijuni består af 14 øer. Tre kilometer adskiller hovedøen Veliki Brijun fra fastlandet. Den korte bådtur på 15 minutter var i Titos regeringstid noget, der effektivt skilte høj fra lav.
Til Brijuni kom man kun med særlig invitation, ikke noget at tænke på for den almindelige jugoslav. Øerne fik derfor en nærmest mytisk status.
I 1995, femten år efter Titos død, blev de åbnet for almindeligt dødelige, og endnu i dag er mange af de besøgende turister fra det tidligere Jugoslavien, der vil have et lille indblik i det luksusliv, som Tito og hans prominente gæster levede. Stadigvæk er der dog kun adgang for grupper med forudbestilling.
Jeg ligger i min store seng på Hotel Istra og spekulerer på, hvem der monstro har sovet i den før? Dronning Margrethe, Fidel Castro, Elizabeth Taylor? De har alle besøgt øerne. Men det er nok ikke sandsynligt, at vi har hvilet på det samme leje - Tito indkvarterede sine berømte gæster i de tre private villaer.
Smag for luksus
Lige ved siden af hotellet ligger Titos eget museum. Førstesalen er et stort fotogalleri. Billederne forestiller Tito sammen med mange berømtheder fra sidste halvdel af 1900-tallet, deriblandt statsoverhoveder og regeringschefer fra næsten hundrede lande.
Da vi træder ud af museet, kommer den glinsende Cadillac smygende om hjørnet, fyldt med smilende mennesker. Den flotte halvtredser-bil er i øvrigt øernes eneste firehjulede køretøj, på nær de elektriske golfvogne
Jeg noterer navne som Salvador Allende, Haile Selassie, Urho Kekkonen, dronning Elizabeth, Tage Erlander, Willy BrandtÉ
Og desuden en lang række filmstjerner og artister, blandt dem Sophia Loren, Gina Lollobrigida, Liz Taylor og Josephine Baker. Tito havde smag for luksus og smukke kvinder og omgav sig gerne med begge dele.
Alle gæster blev modtaget på Brijuni, hvor Tito opholdt sig halvdelen af året i sin regeringstid. Han kom hertil første gang i juni 1947 og forelskede sig straks i øerne. To år senere proklamerede han dem som sin ejendom.
På den lille ø Vanga (nu Krasnica) lod han bygge en privat bungalow, hvor kun han selv og den nærmeste familie havde adgang. Den mest berømte repræsentationsvilla på hovedøen fik navnet Bijela vila (Det Hvide Hus).
Her stiftede Tito i juli 1956 sammen med Nasser og Nehru et forbund af alliancefrie stater.
Stueetagen i Titos eget museum er fyldt af en stor samling udstoppede dyr i panoramaomgivelser. Leoparder, løver, bjørne, aber, giraffer, strudse, en flodhest - alt sammen gaver fra de udenlandske statsledere.
Mange af dyrene døde allerede under transporten og andre snart efter, men en hel del overlevede. Deres efterkommere trives nu i safariparken, der oprindelig blev tegnet af en vis herr Hagenbeck fra Hamburg.
Beboet i 5000 år
Da vi træder ud af museet, kommer den glinsende Cadillac smygende om hjørnet, fyldt med smilende mennesker. Den flotte halvtredser-bil er i øvrigt øernes eneste firehjulede køretøj, på nær de elektriske golfvogne.
Et lille åbent turisttog futter rundt med gruppebesøgende. Den sidste og ganske udmærkede mulighed for sightseeing-transport er cykler, der kan lejes på stedet. Med dem kommer man nemt rundt til hovedøens attraktioner. Især de romerske og byzantinske ruiner er et must.
For Brijunis historie begyndte længe før Josip Broz Tito. De ældste spor af levende skabninger er faktisk nogle dinosaurfodaftryk! Arkæologiske fund viser, at de første mennesker kom til øerne for 5000 år siden, i stenalderen.
Senere fulgte romerne, der byggede templer og flotte sommerpaladser, og byzantinerne, der blandt andet efterlod sig en borg. Så stod frankere og slaver for tur, og efter dem kom venetianerne.
I 1300-tallet svandt befolkningen kraftigt ind på grund af pesten, som fra 1312 i flere omgange hærgede øerne.
En anden plage om sommeren var malaria - der var store sumpmarker på hovedøen. Fra slutningen af 1600-tallet havde Brijuni ikke længere nogen fast bosætning.
Sumpe drænet væk
År 1893, da området var under østrigsk-habsburgsk styre, købte stålmagnaten Paul Kupelwieser fra Wien øerne af en venetianer ubeset for 75.000 gulden. Da han kom derhen for at tage sit køb i øjesyn, blev han ramt af malaria.
Han kontaktede sin ven bakteriologen og senere nobelprisvinderen Robert Koch, og et stort dræningsprojekt blev sat i gang. Det førte til, at sumpmarkerne efterhånden blev tørlagt.
Kupelwieser lod plante mange ædle træer - ceder, cypresser, eukalyptus og pinje, og han indførte hjorte og rådyr for at holde vegetationen i trim. Han lod bygge hoteller og villaer, Europas første overdækkede bassin med opvarmet saltvand og andet nymodens.
Den europæiske overklasse fandt hurtigt vej hertil, alt fra kejsere til berømte kunstnere. Efter Kupelwiesers død i 1919 tog hans søn Karl over.
Han anlagde kontinentets største 18-hullers golfbane og byggede et kasino. Karl Kupelwieser begik selvmord i 1930 - rygterne vil vide, at det var på grund af voldsom skattegæld.
Næste store mand på arenaen var så marskal Josip Broz Tito (1892-1980).
Og nu har investorerne igen store planer. Den italienske herreekviperingsmagnat Umberto Angeloni er blandt dem, der får dollartegn i øjnene ved tanken om Brijunis herligheder.
Hans firma hedder Brioni - samme navn, som øerne bar frem til 1993, og som de stadigvæk bliver kaldt i internationale sammenhænge. Angeloni vil gerne løfte navnet frem og forbinde det med glamour og rigdom på øerne.
Med sit milde klima vil øerne altid tiltrække mennesker, der kan og vil betale for en ferie i udsøgte historiske omgivelser
Hans ønske er at skabe et eksklusivt ressort for millionærer, med femstjernet spa, gourmetrestauranter, butikker og endnu flere store luksusyachter i havnen. Allerede nu er der mange, der finder vej hertil, blandt andet til den årlige poloturnering Brioni Polo Classic.
Zebraer på golfbanen
Der findes dog et lille aber dabei: Øerne har fra 1983 status som nationalpark og er derfor fredet. Ingen nye huse må bygges. Fremtiden vil vise, hvordan investorerne agter at tackle dét?
Den ny 18-hullers golfbane på hovedøen Veliki Brijun, baseret på Karl Kupelwiesers tegninger fra år 1923, blev indviet i slutningen af april 2006. Græsset på den vil kun blive slået et par gange om året. Resten af trimningen sørger zebraer, muflonfår og andre dyr for.
Efter turen på golfbanen kan gæsterne indtage en forfriskning i den ny Sony og Lanka-bar, der ligger lige op til elefanternes indhegning.
Eller de kan som en anden af årets nyheder reservere en af de små øer for en dag helt privat med frokost eller middag transporteret derud.
På en eng på Veliki Brijun står et næsten 1700 år gammelt oliventræ. Det giver stadigvæk oliven til 15-20 liter olie per år, som sælges i dyre små flasker til turisterne. Således mødes nyt og gammelt på Brijuni.
Med sit milde klima vil øerne altid tiltrække mennesker, der kan og vil betale for en ferie i udsøgte historiske omgivelser.
