I Antarktis lærte jeg, at verden ikke kan forstås på afstand. Det er i virkeligheden én samlet betragtning og erfaring, jeg har gjort mig, men det blev især tydeligt for mig i Antarktis. Antarktis kan man simpelthen ikke forstå, hvis man ikke har været der. Det er det syvende og sidste kontinent. Det er det hvideste, det vildeste og mest øde, og det er kolossalt stort.
Da jeg kom til Antarktis omkring nytåret fra 2023 til 2024, blev jeg overrasket over, hvor varmt der var. Der var koldt, ja, men ikke nær så koldt, som jeg havde forestillet mig – indimellem kan det faktisk føles koldere, når jeg sætter mig op på min cykel i Vanløse. Det er måske en lille ting, men det var en håndgribelig påmindelse om, at man kan have alle mulige idéer i hovedet, men at man først forstår et sted, når man selv er der. Det samme vil jeg sige om at sejle rundt blandt isbjergene dernede, det kan man heller ikke forestille sig, før man har prøvet det. Eller at se de store flokke af pingviner og få indblik i, hvordan de er udfordrede af klimaforandringerne. Det gjorde stort indtryk på mig.