Evren Tekinoktay: "Mit hjem bærer præg af, at jeg har fundet fred i, hvem jeg er, og hvad jeg kommer af"

Evren Tekinoktay er som kunstner kendt for sine collager. For sin udsøgte sans for farver, mønstre og sammensætninger. Den sans går som en rød tråd gennem hendes lejlighed i en ejendom fra 1730 i indre København. Gulvene er skæve, det samme er vinduerne, fordi huset gennem tre århundreder har sat sig. Alle værelser er malet i en farve, selvom hun er vokset op med og har levet det meste af sit voksne liv med hvide vægge. Men Tekinoktay er blevet mere eksperimenterende hen ad vejen, og da hun for fem år siden flyttede ind i lejligheden, valgte hun farver til væggene. Fordi de skaber ro og varme. At vælge farver er en svær disciplin for de fleste, men ikke for Evren Tekinoktay.

“Jeg er en kæmpe farvenørd og er vant til hele tiden at tage stilling og træffe valg om farver, og jeg er kompromisløs, når jeg skal finde den helt rigtige tone. Det foregår per intuition, jeg er draget af de mælkede farver og puddertoner, og farverne i mit hjem er i samme skala som dem, jeg bruger i min kunst.”

Det er også i hjemmet, idéerne kommer til Evren Tekinoktay. Det er her, hun arbejder mest, og hun synes, det er naturligt, at dit hjem afspejler, hvem du er, og hvad du laver.

“Jeg har arbejdet med collage, siden jeg var fire år. Hele mit liv er en collage af kulturer og lande, og mit hjem afspejler de forskellige retninger. Det er det samme miks, der kommer til udtryk i mine værker. Mit hjem bærer præg af, at jeg har fundet fred i, hvem jeg er, og hvad jeg kommer af. Jeg ville have meget svært ved at trives i en stringent stil,” fortæller Evren Tekinoktay, hvis hjem er fyldt med arvestykker og fund fra hele verden –særligt Tyrkiet, hvor hun har rødder. Men hun går ikke aktivt og kigger efter ting til boligen.

“For mig er indretning ikke en beskæftigelse. Jeg går ikke hele tiden på loppemarked, og jeg er ikke særlig optaget af mit hjem. Det vigtige er, at her er en god grundstemning, at der er en ro i det, og at jeg føler mig godt tilpas. At jeg ikke skal forholde mig til for meget. Det er også derfor, jeg hellere indretter mig med brugsgenstande end kunst, fordi jeg kan se og genkende andre kunstneres proces i deres værker. Det generer mig, og det duer ikke, at andres værker taler videre i mig.”

Langt de fleste ting i Evren Tekinoktays hjem er gamle og tidligere ejet af andre. Faktisk er det eneste møbel, der er købt fra nyt, sofabordet i stuen. Det tog hende fem år at finde, og da det kom ind, fik hun alligevel en “æstetisk krise”, indtil en veninde hjalp hende med at gøre det rigtigt ved at fylde det med små figurer, bøger og vaser.

“Det er så langt ude at have det sådan, men jeg kan bare mærke, når ting ikke skal være her. Jeg har en slags sjette sans for gode vibes, også i ting. Ligesom lejligheden har en sjæl, og at de mennesker, der har boet her gennem tiden har sat deres præg på stemningen i den, på samme måde er det med de gamle ting. Der har været et liv omkring dem, som følger med, og jeg reagerer intuitivt på dem. Hvis en ting taler til mig æstetisk, og der er gode vibes i den, får den en plads i mit hjem.”