Den store Kia Sorento har fået en teknisk opdatering, som blandt andet giver mere plads i kabinen. En enkelt veludstyret diesel-udgave kommer her til landet.
Solen har varmet kabinen godt op, da jeg sætter mig bag læderrattet på en nyligt faceliftet Kia Sorento. Nøglen bliver i lommen, for ét tryk på startknappen er nok til at vække den 2,2 liters dieselmotor til live.
Straks indstiller det læderbeklædte og elektriske førersæde sig til den position, jeg efterlod det i aftenen før. Under ind- og udstigning kører sædet automatisk tilbage for at give plads.
"Netop tredje sæderække er lidt af et trumfkort, for der er faktisk udmærket plads til børn og små personer, selvom adgangsforholdene er ringe"
På få sekunder er temperaturen behagelig. Ventilation i sæderne giver køling til ryggen. Klimaanlæg og et enormt panorama-soltag klarer resten.
Den voluminøse SUV holder parallelparkeret tæt op ad to andre biler, men det er dårligt nødvendigt at dreje hovedet, for at få den ud. Sensorer for og bag samt et bakkamera gør det nemt. Og der står meget mere på den alenlange liste over standardudstyr.
Afslappet attitude
Til gengæld starter prisen på den koreanske firehjulstrækker så også på 699.999 kr. for en version med 6-trins manuelt gear og 729.999 kr. for den testede bil med 6-trins automatgear.
Sidstnævnte passer godt til bilens amerikaneragtige og afslappede attitude, selvom det ikke er verdens hurtigste automatgear.
Kia tager kun den 2,2-liters diesel med 197 hk hjem. Det er måske ikke den blideste diesel, men lyden er ikke påtrængende, og det kraftige moment passer fint til biltypen.
Kabinen er et overordentligt komfortabelt sted at opholde sig med bl.a. elektriske lædersæder med køling som standardudstyr.
Oppe i dette prislag er det dog også muligt at hoppe på de mindre motorvarianter fra de tyske konkurrenter som Audi Q5, BMW X3 og Mercedes GLK. Forskellen er bare, at tyskernes priser løber hastigt opad, hvis du vil have blot en brøkdel af Kia'ens standardudstyr.
Motormæssigt byder Sorento'en også på lidt flere hestekræfter for pengene end de tyske konkurrenter. Men kabinekvaliteten er bare ikke helt så lækker.
Der er f.eks. en del hård plast og et digitalur i midterkonsollen, som ligner noget fra 1990'erne – den var bestemt ikke gået i vores naboland. Og så mangler den ganske enkelt noget prestige i forhold til tyskerne, selvom designet nu ikke er værst – tyske Peter Schreyer står bag.
Æder ujævnheder
På affjedringssiden skinner det igennem, at bilen i høj grad også henvender sig til det amerikanske marked. En tur ad brostensvejen forbi Carlsberg-bryggerierne plejer at ryste de fleste biler fra hinanden, men Kia'en æder ujævnhederne ganske overlegent.
Her kører den snildt over 50 km/t, uden at det bliver ukomfortabelt.
Tre sæderækker er standard på en Kia Sorento på hvide plader. Sæderne er ganske fine til småfolk, men adgangen besværlig.
Optisk har bilen ikke ændret sig meget i forbindelse med det nylige facelift, men chassiset er blevet optimeret med mere højstyrkestål, så bilen skulle være stivere, mere sikkert og have mere plads på anden og tredje sæderække.
Og netop tredje sæderække er lidt af et trumfkort, for der er faktisk udmærket plads til børn og små personer, selvom adgangsforholdene er ringe.
Sorento er en komfortabel SUV, hvis man kan se sig ud over manglen på prestige.
