Og det var sådan ca. så mange amerikanere, der så med, da Los Angeles Rams slog Cincinnati Bengals i sidste års Super Bowl, finalen i den amerikanske NFL-liga. Men Super Bowl og NFL er ikke alene forbeholdt de amerikanske seere. Sporten er blevet global, og kigger man på de estimerede seertal på verdensplan, vurderer NFL, at mere end 208 mio. mennesker over hele verden stod tidligt op eller gik sent i seng for at følge verdens største endagssportsbegivenhed sidste år.
Dette års finale står mellem Philadelphia Eagles og Kansas City Chiefs og ikke mindst de to holds quarterbacks Jalen Hurts og Patrick Mahomes. Når de to går på banen i State Farm Stadium i Glendale, Arizona, er det i øvrigt første gang i historien, at en Super Bowl spilles med to afroamerikanske quarterbacks under center, noget, som Eagles quarterback Jalen Hurts også har noteret sig.