Er Matthew McConaughey og Woody Harrelson i virkeligheden brødre?
Superstjernerne Matthew McConaughey og Woody Harrelson leger med fiktion og fakta, når de i den nye originale komedieserie “Brothers” på Apple tv stiller spørgsmålet, om de ikke er mere end bare mangeårige venner, men også er brødre? I bedste “Klovn”-stil spiller de to stjerner fiktive udgaver af sig selv i serien, hvor begge familier flytter sammen på McConaugheys ranch i Texas. Det mulige broderskab kaster de to familier ud i kaos, hvor Harrelson forsøger med alle midler at finde sandheden, mens McConaughey rammes af en identitetskrise. “Brothers” er en skæv komedie om familie, venskab og berømmelse og lyder allerede til at blive et hit. “Brothers”, Apple tv, premiere på de to første afsnit 23. september. De resterende seks afsnit kommer derefter drypvis med et om ugen.