Hvis du endnu ikke har set Danmarks smukkeste galleriudstilling, så har du et par dage til at drøne til København NV og nyde Alexander Tovborgs fantastiske værker hos Galleri Nicolai Wallner. Alexander Tovborg er måske den af Danmarks samtidskunstnere, der kreerer de smukkeste værker og har den bedste fornemmelse for farver og former, og man nærmest slikker de store malerier i sig på udstillingen “Madonna”, hvor alle værkerne kredser om historie, religion og myter. Min favorit er det blå værk (foto), men næsten alle værkerne ville jeg give en halv arm for at have hængende. Værkerne er selvfølgelig allerede solgt, og da mange skal til Asien, USA og andre europæiske lande, er det måske sidste chance for at se dem. Så hvis du bare har en lille interesse for samtidskunst, så tag til Glentevej 49 senest 14. januar. Jeg lover en stor oplevelse.
Gallerierne boomer med nye udstillinger: Start året med et skud kreativitet
Samtidskunstnere er nogle af tidens mest kreative hoveder, og lige nu boomer gallerierne med nye udstillinger, der er værd at kaste sig over. Og så er det endda en helt gratis oplevelse
