I den evige stræben efter det personlige udtryk er custom-motorcyklen på vej frem. Mød Stig Sølvhøj og få historien om Satori Bike – hans specialbyggede Harley, som vækker enhver drengedrøm til live.
I den zenbuddhistiske filosofi betyder »Satori« noget i retning af en pludselig opvågnen, et øjebliks nærvær eller en kort indsigt. Tænk over det, mens du lader blikket glide hen over custom-kreationen Satori Bike på disse sider.
Han har et nærmest religiøst forhold til designet
Og tænk så over, hvad sådan en drømmemaskine gør ved dine sanser, når den står lyslevende foran dig. Eller buldrer forbi – lang, lav og ond som en farlig og fascinerende drage.
»Min nye cykel skulle være »clean, mean and efficient« – strippet for alt unødvendigt,« siger ejeren Stig Sølvhøj.
En motorcykel skal bruges, ikke bare stå til pynt, mener Stig Sølvhøj, der selv har designet sin Satori Bike.
Customized
Det budhistiske navn til Satori Bike er velvalgt, for han har et nærmest religiøst forhold til designet. Cyklen er en såkaldt custom-maskine, en fællesbetegnelse for alle de motorcykler, hvor ejerne ikke kan lade være med at pille og skrue og ombygge for at sætte deres helt eget præg. Det har forlængst udviklet sig til en kæmpe subkultur og en hel industri.
Men de færreste går så langt som den 45-årige entusiast fra Hillerød. Allerede som lille knægt var Stig Sølvhøj i fuld gang med sine første ombygninger, hvor legetøjsbiler fik monteret andre dæk og nye lygter af modellervoks.
Jeg er ikke til stangvarer – jeg vil have noget, der er mit helt eget
»Jeg er individualist. Hamrende individualist – nærmest på anarkistisk niveau,« lyder hans egen diagnose med et smil.
»Jeg er ikke til stangvarer – jeg vil have noget, der er mit helt eget. Det har altid forfulgt mig, lige fra legetøjsbiler og cykler i min barndom.«
Til hverdag arbejder Stig Sølvhøj med lederudvikling og coaching i sin virksomhed Team Vision Management i Hørsholm. Kursisterne kommer fra direktionsniveau hos kunder som Siemens, Danske Bank og Dong. Hans baggrund bygger på en fortid i militæret, og senere en merkonomuddannelse i virksomhedsøkonomi og markedsføring samt en mastergrad i psykologi og organisation.
Han er også vokset op som enebarn. Med psykolog-kasketten på medgiver han selv, at det også kan have spillet ind på hans trang til at sætte sig eget præg på tingene.
»Det er i hvert fald en måde, hvor man ofte er tvunget til at være kreativ og skabe noget selv.«
Gennem hele barndommen og opvæksten i Vordingborg blev der derfor skruet og ombygget på alt, hvad han fik fingre i. Og der skulle fart på.
Konfirmationspengene brugt
»Allerede som 12-årig knægt fik jeg en gammel NSU-knallert. Konfirmationspengene blev lynhurtigt vekslet til en Yamaha, og en uge efter havde jeg monteret et 8,5 hestes tunsæt,« husker han.
Stig Sølvhøj kunne selvfølgelig heller ikke vente med sin første motorcykel, der blev købt et halvt år før hans 18 års fødselsdag. En brugt Suzuki GS 750 med 63 hk, som dengang var noget af det vildeste på gaden. Den blev straks skilt ad i atomer for at blive ombygget med kåbe og det hele. Og alle bolte blev udskiftet – bare for at få en anden type i. Den første motorcykel blev snart erstattet af en ny, men da der senere kom familie til, blev det blev til nogle år uden motorcykel.
Men ikke uden ombygningsprojekter. Kærligheden og det kritiske blik blev kastet på amerikanerbiler, og Stig Sølvhøj fortsatte med at bygge om.
Når alt skal være perfekt, må man betale prisen. Stig Sølvhøj vurderer, at han har brugt godt og vel 750.000 kr. på at finpudse sin specialbyggede Harley.
»Jeg kan bare ikke med noget, der er standard. Og uanset hvor flot designet er, så er der altid et sted, hvor man siger: »Hvorfor har de ikke tænkt det her færdigt?«
I 1995 blev Stig Sølvhøj far, men samtidig mærkede han trangen til at få motorcykel igen.
»Min kone frygtede at blive enlig mor, så derfor skulle det være noget, der ikke kørte sindsygt hurtigt.«
Løsningen blev en gammel Harley Davidson fra 1947. Den lignede noget, der var løgn, så Stig Sølvhøj kastede sig over ombygningen. Det blev – selvfølgelig – i hurtig rækkefølge til tre projekter, der afløste hinanden.
Ekstreme nye venner
En dag kom han i kontakt med Brian Porsborg, der sammen med sin bror driver custom-firmaet Extreme Machines i Glostrup, og han blev involveret i ombygningen af en Softtail model.
»Jeg var ved at blive en gammel mand, og en tur på de gamle stel kostede jo efterhånden en kiropraktor-regning hver gang. Så nu skulle der affjedring på baghjulet,« siger han og griner.
Det er hér, fårene skilles fra bukkene, når det gælder ægte kærlighed til custom
Den nye cykel fik navnet »Ice Blue,« og den blev en del af inspirationen til Satori Bike. En anden kilde til idéerne var den kendte tyske ombygger Marcus Walz fra Walz Hardcore Cycles. Han blev den første ikke-amerikaner, der vandt den anerkendte Biker Build Off-konkurrence på Discovery Channel. Her får duellanterne ti dage til at designe og bygge en ny cykel fra bunden, hvorefter de skal køre 1000 miles på den hen til dommerne.
»Idéen var at bruge nogle af hans rå komponenter. Jeg lavede en blyantstegning med mine designideer til Brian Porsborg, og så gik vi igang,« fortæller Stig Sølvhøj.
Det er hér, fårene skilles fra bukkene, når det gælder ægte kærlighed til custom. Enhver med lidt penge på lommen kan jo bare aflevere en check til en ombygger og hente cyklen, når den er klar. Men det var selvfølgelig ikke nok for perfektionisten Stig Sølvhøj. Og det er vigtigt for ham at understrege, at Satori Bike ER hans egen cykel.
»Jeg har selv designet den og udvalgt alle komponenter ned til hver eneste bolt. Selv stikningerne i sædet har jeg udvalgt sammen med sadelmageren,« fortæller han begejstret om projektet, der også har kostet et hav af søvnløse nætter.
Døgnet rundt
»Vi har stået mange gange og bygget på den midt om natten. Brian har en lidt speciel døgnrytme, så han har mange gange ringet kl. 01 om natten for at diskutere en detalje. Så er jeg hoppet i tøjet og kørt ud til ham.«
Lyder det vanvittigt? Så hør bare et lille udvalg af detaljerne: Samtlige bolte i motoren har været afmonteret og sendt til sortforkromning i Tyskland og USA. Baghjulet har luftaffjedring, så cyklen kan lægge sig helt ned på maven og se endnu ondere ud foran caféen eller på udstilling.
Vi måtte lakere den om fire gange, før jeg var tilfreds
Og lakken! Den er helt kapitel for sig. Stig Sølvhøj havde forelsket sig i en helt speciel, matsort gummilak på sine Montana-reoler, som han gerne ville have på sin Satori Bike. Da han endelig fandt den, viste den sig at være svinedyr. 6000 kr. per gallon. Og der skulle to gallon til hver lakering...
»Jeg var ved at drive maleren til vanvid, og vi måtte lakere den om fire gange, før jeg var tilfreds. Til gengæld er den flot, meget speciel at røre ved og samtidig superpraktisk. Fedtfingre ses ikke, og jeg kan pudse hele cyklen op på kort tid. Lige nu er den f.eks. meget støvet, for det er jo en brugsgenstand. Jeg er »biker by nature,« så jeg kører selvfølgelig på den. Det skal sgu ikke bare være en showcykel,« understreger Stig Sølvhøj.
Har sin pris
Den kompromisløse holdning til design og materialer har selvfølgelig sin pris. Satori Bike-projektet løber op i nærheden af 750.000 kr. inklusive basismaskine og registreringsafgifter.
»Det er mange penge, men det er ikke dyrt. Og hvis jeg havde en standard-Harley, så ville jeg møde en hver 20. minut. Men det vil jeg jo ikke. Min cykel skal udtrykke mine personlige holdninger. Jeg går ind for, at tingene skal være helt enkle – not nice, not shiny. Og hvis ikke min kæreste, Rikke, boede her, ville lejligheden her også se meget enklere ud i indretningen,« siger han og kigger rundt i den ellers meget checkede to-plans sag med udsigt til slottet i Hillerød.
Satori Bike vandt i november førstepræmien på Scandinavian Custom Bike Show i klassen Extreme Bike. Anerkendelse er der nok af. Så er cyklen færdig nu? Er Satori Bike den perfekte custom maskine? Stopper det her?
»Den holder to år – så bygger vi en ny,« lyder det helt usentimentalt fra Stig Sølvhøj.
»Jeg har allerede de første ideer i hovedet.« .