Den forhenværende topkok René Warn er tilbage i restaurantsadlen med et vellykket bistrokoncept.
Sidst jeg så René Warn, var for fem år siden. Dengang bestred han posten som køkkenschef på gourmetrestauranten 1.th., hvor han lavede fremragende mad. Det gjorde han også på restauranterne Kommandanten og Tyvenkokken, to andre steder han har slået sine højgastronomiske folder. For René Warn er en fremragende kok.
René Warn er selv i køkkenet og på gulvet, hvor han stod og polerede de langstilkede glas, da vi ankom
Men så begyndte han at få det ene barn efter det andet og valgte derpå ligesom en del gourmetkokke før ham at søge tilflugt i kantinernes frelsende arme.
Det opslidende aften- og weekendarbejde blev skiftet ud med faste dagvagter i et forholdsvist roligt miljø, og alt var godt.
Parfait de foie gras er i Danmark en ret sjælden tilberedningsmetode, som her mestres til perfektion.
Og dog, for ligesom en gammel cirkushest jo tiltrækkes af savsmuldslugten, var det med René Warn. Så da han blev tilbudt Café Sorte Hest på Vesterbro i København, slog han til og byggede stedet fuldstændigt om.
»Jeg tror ikke, jeg skal have flere børn, så nu kan jeg godt vende tilbage til det arbejde, jeg rigtig godt kan lide. Nemlig at lave noget dejlig mad på en hyggelig restaurant med familiens opbakning,« siger René Warn.
Han har et glimt i øjet, og det har hans mad også, uden at det på nogen måde bliver poppet. Er det noget, så er det jazzet, hvilket passede godt til Louis Armstrong-pladen, der snurrede på grammofonen ved begyndelsen af nærværende anmelderbesøg.
René Warn er selv i køkkenet og på gulvet, hvor han stod og polerede de langstilkede glas, da vi ankom. De lange stilke står i kontrast til den meget enkle, men stilrene indretning med borde uden duge. Ikke rigtig delikat, når der end ikke er en papirdækserviet, men det skal understreges, at hygiejnen ikke desto mindre var i top.
Torsken var lige så præcist tilberedt som førnævnte kammuslinger, og savnede jeg kontrast i foie gras-serveringen, kom den her for fuld kraft
Bestikket er elegant, og selvom toiletterne er meget beskedne, er der kælet for detaljer som sæbeautomat og håndklæderne, der på gourmetrestaurantvis er engangsservietter af stof.
Vi lagde ud med at rane brødtallerkenen for dens seks skiver af friskbagt hvedebrød, som i sig selv var lækkert med dets knassprøde skorpe og saftige, elastiske krumme. Men det blev ligefrem uimodståeligt, når man smurte med det strålende, friske, ekstrasaltede smør.
Kortet har to for- og to hovedretter at vælge imellem både til frokost og aften. Denne dag kammusling, foie gras, torsk eller lam.
Kammuslingerne var store og friskt smagende, pocheret meget præcist i mælk, sådan at kødet kun lige havde passeret råhedsstadiet. Hertil tynde strimler af fennikel, hvis lakridspræg på eminent vis flettede sig ind i kammuslingens sødme. Derudover rummede mågestelstallerkenen en flot mousselinesauce med friske, franske østers.
»De danske er ikke frigivet endnu,« forklarede René Warn.
Foie gras-forretten lignede en dessert, men det var ikke karamelparfait, der lå en kugle af på tallerkenen, derimod parfait af foie gras. Altså ikke is, men en ret, der laves, ved at foie grasen bages forsigtigt og derefter køres luftigt på blenderen.
Lammetallerkenen mindede om en gammel bekendt, for vi havde nydt dens duft, lige siden vi ankom
Smagen var frisk og let, konsistensen lind som lun, blød nougat, og de sprøde nødder, som var drysset over, gav en god kontrast. Hertil et par blokke af rødbede, som trak yderligere i den søde retning, hvilket måske ikke var det helt rigtige. Jeg havde nok mere brug for at blive vækket af smovseriet med noget peber, eddike eller andet.
Vi ventede spændt på hovedretterne, mens de blev anrettet i det åbne køkken, der er at finde lige inden for døren. Gæstebordene står bagest i lokalet, dog er der et par pladser ved bardisken op til køkkenet, velegnet til de meget madinteresserede.
Torsken var lige så præcist tilberedt som førnævnte kammuslinger, og savnede jeg kontrast i foie gras-serveringen, kom den her for fuld kraft. Det pivfriske, saftige stykke torskeryg var garneret med salt-brandade blandet med moset kartoffel samt markant syrlige svampe. På én gang elegant og enkelt.
Som en gammel ven
Lammetallerkenen mindede om en gammel bekendt, for vi havde nydt dens duft, lige siden vi ankom. Der var tale om et stykke af halsen, det var meget saftigt og mørt, garneret med en grov kartoffelpure iblandet persille og persilleolie. Herudover forskellige grøntsager fra Søren Viuff i Lammfjorden samt en skefuld braiseringslage.
Et stykke glimrende fåreost og en dessert af lys chokolade, ristet havre og æble satte punktum for en frokost af den slags, man kan blive helt salig af at opleve. Tilberedt af fremragende råvarer med dyb indsigt og dygtigt håndelag, serveret af en venlig vært i hyggelige omgivelser til en forbløffende lav pris.
Tværtimod er prisniveauet også på det område meget rimeligt, og vinene er af god kvalitet
I nærværende tilfælde landede regningen på under 800 kr., men vi holdt os dog også til en enkelt øl. Ikke at det bliver dyrt, hvis man drikker vin, tværtimod er prisniveauet også på det område meget rimeligt, og vinene er af god kvalitet.
Med en glædelig blanding af karakter, personlighed og talent har det nye spisested Sorte Hest allerede lagt flere længder mellem sig selv og feltet af ubesjælede affodringssteder, der ellers opererer i denne prisklasse. .
Sidst jeg så René Warn, var for fem år siden. Dengang bestred han posten som køkkenschef på gourmetrestauranten 1.th., hvor han lavede fremragende mad. Det gjorde han også på restauranterne Kommandanten og Tyvenkokken, to andre steder han har slået sine højgastronomiske folder. For René Warn er en fremragende kok.
René Warn er selv i køkkenet og på gulvet, hvor han stod og polerede de langstilkede glas, da vi ankom
Men så begyndte han at få det ene barn efter det andet og valgte derpå ligesom en del gourmetkokke før ham at søge tilflugt i kantinernes frelsende arme.
Det opslidende aften- og weekendarbejde blev skiftet ud med faste dagvagter i et forholdsvist roligt miljø, og alt var godt.
Parfait de foie gras er i Danmark en ret sjælden tilberedningsmetode, som her mestres til perfektion.
Og dog, for ligesom en gammel cirkushest jo tiltrækkes af savsmuldslugten, var det med René Warn. Så da han blev tilbudt Café Sorte Hest på Vesterbro i København, slog han til og byggede stedet fuldstændigt om.
»Jeg tror ikke, jeg skal have flere børn, så nu kan jeg godt vende tilbage til det arbejde, jeg rigtig godt kan lide. Nemlig at lave noget dejlig mad på en hyggelig restaurant med familiens opbakning,« siger René Warn.
Han har et glimt i øjet, og det har hans mad også, uden at det på nogen måde bliver poppet. Er det noget, så er det jazzet, hvilket passede godt til Louis Armstrong-pladen, der snurrede på grammofonen ved begyndelsen af nærværende anmelderbesøg.
René Warn er selv i køkkenet og på gulvet, hvor han stod og polerede de langstilkede glas, da vi ankom. De lange stilke står i kontrast til den meget enkle, men stilrene indretning med borde uden duge. Ikke rigtig delikat, når der end ikke er en papirdækserviet, men det skal understreges, at hygiejnen ikke desto mindre var i top.
Torsken var lige så præcist tilberedt som førnævnte kammuslinger, og savnede jeg kontrast i foie gras-serveringen, kom den her for fuld kraft
Bestikket er elegant, og selvom toiletterne er meget beskedne, er der kælet for detaljer som sæbeautomat og håndklæderne, der på gourmetrestaurantvis er engangsservietter af stof.
Vi lagde ud med at rane brødtallerkenen for dens seks skiver af friskbagt hvedebrød, som i sig selv var lækkert med dets knassprøde skorpe og saftige, elastiske krumme. Men det blev ligefrem uimodståeligt, når man smurte med det strålende, friske, ekstrasaltede smør.
Kortet har to for- og to hovedretter at vælge imellem både til frokost og aften. Denne dag kammusling, foie gras, torsk eller lam.
Kammuslingerne var store og friskt smagende, pocheret meget præcist i mælk, sådan at kødet kun lige havde passeret råhedsstadiet. Hertil tynde strimler af fennikel, hvis lakridspræg på eminent vis flettede sig ind i kammuslingens sødme. Derudover rummede mågestelstallerkenen en flot mousselinesauce med friske, franske østers.
»De danske er ikke frigivet endnu,« forklarede René Warn.
Foie gras-forretten lignede en dessert, men det var ikke karamelparfait, der lå en kugle af på tallerkenen, derimod parfait af foie gras. Altså ikke is, men en ret, der laves, ved at foie grasen bages forsigtigt og derefter køres luftigt på blenderen.
Lammetallerkenen mindede om en gammel bekendt, for vi havde nydt dens duft, lige siden vi ankom
Smagen var frisk og let, konsistensen lind som lun, blød nougat, og de sprøde nødder, som var drysset over, gav en god kontrast. Hertil et par blokke af rødbede, som trak yderligere i den søde retning, hvilket måske ikke var det helt rigtige. Jeg havde nok mere brug for at blive vækket af smovseriet med noget peber, eddike eller andet.
Vi ventede spændt på hovedretterne, mens de blev anrettet i det åbne køkken, der er at finde lige inden for døren. Gæstebordene står bagest i lokalet, dog er der et par pladser ved bardisken op til køkkenet, velegnet til de meget madinteresserede.
Torsken var lige så præcist tilberedt som førnævnte kammuslinger, og savnede jeg kontrast i foie gras-serveringen, kom den her for fuld kraft. Det pivfriske, saftige stykke torskeryg var garneret med salt-brandade blandet med moset kartoffel samt markant syrlige svampe. På én gang elegant og enkelt.
Som en gammel ven
Lammetallerkenen mindede om en gammel bekendt, for vi havde nydt dens duft, lige siden vi ankom. Der var tale om et stykke af halsen, det var meget saftigt og mørt, garneret med en grov kartoffelpure iblandet persille og persilleolie. Herudover forskellige grøntsager fra Søren Viuff i Lammfjorden samt en skefuld braiseringslage.
Et stykke glimrende fåreost og en dessert af lys chokolade, ristet havre og æble satte punktum for en frokost af den slags, man kan blive helt salig af at opleve. Tilberedt af fremragende råvarer med dyb indsigt og dygtigt håndelag, serveret af en venlig vært i hyggelige omgivelser til en forbløffende lav pris.
Tværtimod er prisniveauet også på det område meget rimeligt, og vinene er af god kvalitet
I nærværende tilfælde landede regningen på under 800 kr., men vi holdt os dog også til en enkelt øl. Ikke at det bliver dyrt, hvis man drikker vin, tværtimod er prisniveauet også på det område meget rimeligt, og vinene er af god kvalitet.
Med en glædelig blanding af karakter, personlighed og talent har det nye spisested Sorte Hest allerede lagt flere længder mellem sig selv og feltet af ubesjælede affodringssteder, der ellers opererer i denne prisklasse. .
