I det lønlige håb, at vejret slår om og forvandler Danmark til et rosévenligt klima, har vi bedt en lang række vinhandlere og supermarkeder indlevere deres bedste bud på »Sommerens rosé« i prisspændet 50-300 kr.
Men det skal jo ikke ligge vinen til last, at den er billig, samtidig med at den er god.
Vinene blev smagt blindt og i én klasse, så de billige vine fik chancen for at spille op til de dyre. Dét gav pote, for på en fornem fjerdeplads – ud af i alt 50 vine – landede en spansk rosé til bare 41 kr., 2006 Pasqua Bardolino Chiaretto Classico. »Aha,« vil den skarpsindige læser udbryde og spørge, hvorfor en så billig vin er at finde her på linjerne.
Forklaringen er, at vinen var sendt til en anden smagning – uden prisangivelse på flasken. Først da den landede på top-10-listen, undersøgte jeg dens baggrund, som var overraskende. Men det skal jo ikke ligge vinen til last, at den er billig, samtidig med at den er god.
Testens egentlige stjerne
Nu til smagningens egentlige stjerne, nemlig den øverste på top-10-listen: 2006 Gassier Les Tartanes fra Bandol i Provence. Dette sydfranske vindistrikt er – om noget – rosévinens hjemland. I hvert fald har man i Provence tradition for denne vintype, der dog også er udbredt i andre distrikter, hvilket smagningen viser.
Les Tartanes kommer fra en gammel provencalsk vinfamilie Gassier, som i fem generationer har ejet vingården af samme navn. Den ligger i landsbyen Puyloubier for foden af Sainte-Victoire-bjerget, nær Aix en Provence. I vinen smager man mineralerne fra Sainte- Victoirebjerget, som er ophav til de jorder, der udgør vingårdens marker.
Vinen er modnet på egetræstønder, uden at vinen dog smager heraf
De er rige på ler og kalk, især sidstnævnte er til stede i smagen, som er kontant, tæt og læskende med en flot balance mellem det ganske let bitre og tilsvarende søde. Vinen er flot laksefarvet og duften inciterende, med pikant fyrighed og strejf af skovjordbær samt lakrids.
En virkelig herlig rosé, der kan klare såvel ærterne og den grillede kylling som kalvekød og ost. Ligesom den kan nydes helt og alene i egen ret, for smagen er usædvanligt facetteret takket være de cirka 25 år gamle vinstokke med syrah, grenache og cinsault, som anvendes i vinen.
At Provence trods alt ikke har patent på rosé fremgår af andenpladsens 2006 L’etourneant Sancerre fra Loire, et område der i øvrigt er kendt for sine rosé Anjou- vine. Også her er der tale om ret gamle stokke, med en gennemsnitsalder på 25 år. Men druerne er »lånt« fra Bourgogne.
Det er nemlig pinot noir, hvis blå skind dog kun har fået lov at dominere vinen ganske kortvarigt. Således har L’etourneant en fin let rosa kulør. Vinen er modnet på egetræstønder, uden at vinen dog smager heraf. Her er tale om en ganske sart vin, med en let og flygtig næse og en feminin, elegant frugtpræget personlighed.
En vin med stor personlighed og en duft, der klart peger i retning af Bourgogne
På tredjepladsen kommer Bandol igen på banen med 2005 Domaine de l’Olivette, en klassisk rosé af den forfinede type, igen fra en familieejet vingård med 200 år på bagen, distribueret herhjemme af det lille, meget kvalitetsbevidste Norma Vinimport.
Fjerdepladsen gik til den i indledningen omtalte italienske rosé og femtepladsen til noget så usædvanligt som en rosé fra Cote d’Or i Bourgogne. 2004 Marsannay Rosé var smagningens mest elegante og »vinøse« repræsentant. En vin med stor personlighed og en duft, der klart peger i retning af Bourgogne.
En lækkert fyldig, nærmest kødagtig smag, som udvikler sig i såvel glas som mund. En meget spændende rosé fra den unge AOC Marsanay, der blev etableret så sent som i 1987.
Frankrig stadig i front
Som det fremgår af de indtil nu nævnte vine, så er det Frankrig, som sidder på rosémarkedet, og det er vel et af de få vinområder, franskmændene endnu kan siges at dominere.
Ikke desto mindre er det en stærkt charmerende vin, som nok kan kaldes en »let rødvin«
Kun få af de nye vinlande formår at fremstille rosévine, som kan måle sig med de franske, hvad finesse angår. Finesse er da heller ikke den egenskab, som bragte den argentinske Altosur Malbec Rose helt op på sjettepladsen.
Ingen forventer vel heller, at den rustikke malbecdrue – som argentinerne har stor succes med at lave rødvin af – skulle kaste en forfinet rosé af sig. Ikke desto mindre er det en stærkt charmerende vin, som nok kan kaldes en »let rødvin«. I næsen har det rustikke præg overhånd, mens smagen byder på et mere facetteret udtryk, og en dejlig kraftig smag af moden frugt.
Syvende og ottendepladsen gik igen til Bandol, sidstnævnte var Domaine Ott Chateau Romassan, som har ry for at være noget af det bedste rosé i Provence. Det er som om, Ott har haft svært ved at holde dampen oppe i de senere år, i hvert fald måtte 2006 Chateau Romassan finde sig i at blive sat lidt i baggrunden, hvilket de 199 kr. ikke rigtig stemmer på.
På niendepladsen var der et rigtig godt køb fra Cotes de Ventoux, bare 65 kr. for den sympatiske 2006 Domaine de Fontvive.
Stort rosé-marked i USA
Et af de helt store markeder for sødlig rosé er USA og især Californien, som i mange år har haft den såkaldte White Zinfandel blandt de mest populære bællevine. Det er en rosé lavet på rødvinsdruen Zinfandel, som jo er identisk med Italiens primitivodrue.
Kenwood Yulupa White Zinfandel er et godt eksempel på, hvor stor ekspertise Californien har, for det er en meget behagelig vin. Den er til den søde side med besnærende jordbæraromaer som en af sine drivende kræfter, men besidder herudover en god tyngde og renhed, som bærer igennem.
Smagningens øvrige 40 vine var gennemgående af god kvalitet, kun meget få faldt igennem. Alt i alt gav de et billede af et meget nuanceret rosélandskab, hvilket taler imod den almindelige opfattelse om, at rosé er en »operettevin« og lignende.
Og listen over de 10 bedste rosévine kan man med sindsro støtte sig til, når der skal købes ind til den sommer, som må være lige om hjørnet.
Men det skal jo ikke ligge vinen til last, at den er billig, samtidig med at den er god.
Vinene blev smagt blindt og i én klasse, så de billige vine fik chancen for at spille op til de dyre. Dét gav pote, for på en fornem fjerdeplads – ud af i alt 50 vine – landede en spansk rosé til bare 41 kr., 2006 Pasqua Bardolino Chiaretto Classico. »Aha,« vil den skarpsindige læser udbryde og spørge, hvorfor en så billig vin er at finde her på linjerne.
Forklaringen er, at vinen var sendt til en anden smagning – uden prisangivelse på flasken. Først da den landede på top-10-listen, undersøgte jeg dens baggrund, som var overraskende. Men det skal jo ikke ligge vinen til last, at den er billig, samtidig med at den er god.
Testens egentlige stjerne
Nu til smagningens egentlige stjerne, nemlig den øverste på top-10-listen: 2006 Gassier Les Tartanes fra Bandol i Provence. Dette sydfranske vindistrikt er – om noget – rosévinens hjemland. I hvert fald har man i Provence tradition for denne vintype, der dog også er udbredt i andre distrikter, hvilket smagningen viser.
Les Tartanes kommer fra en gammel provencalsk vinfamilie Gassier, som i fem generationer har ejet vingården af samme navn. Den ligger i landsbyen Puyloubier for foden af Sainte-Victoire-bjerget, nær Aix en Provence. I vinen smager man mineralerne fra Sainte- Victoirebjerget, som er ophav til de jorder, der udgør vingårdens marker.
Vinen er modnet på egetræstønder, uden at vinen dog smager heraf
De er rige på ler og kalk, især sidstnævnte er til stede i smagen, som er kontant, tæt og læskende med en flot balance mellem det ganske let bitre og tilsvarende søde. Vinen er flot laksefarvet og duften inciterende, med pikant fyrighed og strejf af skovjordbær samt lakrids.
En virkelig herlig rosé, der kan klare såvel ærterne og den grillede kylling som kalvekød og ost. Ligesom den kan nydes helt og alene i egen ret, for smagen er usædvanligt facetteret takket være de cirka 25 år gamle vinstokke med syrah, grenache og cinsault, som anvendes i vinen.
At Provence trods alt ikke har patent på rosé fremgår af andenpladsens 2006 L’etourneant Sancerre fra Loire, et område der i øvrigt er kendt for sine rosé Anjou- vine. Også her er der tale om ret gamle stokke, med en gennemsnitsalder på 25 år. Men druerne er »lånt« fra Bourgogne.
Det er nemlig pinot noir, hvis blå skind dog kun har fået lov at dominere vinen ganske kortvarigt. Således har L’etourneant en fin let rosa kulør. Vinen er modnet på egetræstønder, uden at vinen dog smager heraf. Her er tale om en ganske sart vin, med en let og flygtig næse og en feminin, elegant frugtpræget personlighed.
En vin med stor personlighed og en duft, der klart peger i retning af Bourgogne
På tredjepladsen kommer Bandol igen på banen med 2005 Domaine de l’Olivette, en klassisk rosé af den forfinede type, igen fra en familieejet vingård med 200 år på bagen, distribueret herhjemme af det lille, meget kvalitetsbevidste Norma Vinimport.
Fjerdepladsen gik til den i indledningen omtalte italienske rosé og femtepladsen til noget så usædvanligt som en rosé fra Cote d’Or i Bourgogne. 2004 Marsannay Rosé var smagningens mest elegante og »vinøse« repræsentant. En vin med stor personlighed og en duft, der klart peger i retning af Bourgogne.
En lækkert fyldig, nærmest kødagtig smag, som udvikler sig i såvel glas som mund. En meget spændende rosé fra den unge AOC Marsanay, der blev etableret så sent som i 1987.
Frankrig stadig i front
Som det fremgår af de indtil nu nævnte vine, så er det Frankrig, som sidder på rosémarkedet, og det er vel et af de få vinområder, franskmændene endnu kan siges at dominere.
Ikke desto mindre er det en stærkt charmerende vin, som nok kan kaldes en »let rødvin«
Kun få af de nye vinlande formår at fremstille rosévine, som kan måle sig med de franske, hvad finesse angår. Finesse er da heller ikke den egenskab, som bragte den argentinske Altosur Malbec Rose helt op på sjettepladsen.
Ingen forventer vel heller, at den rustikke malbecdrue – som argentinerne har stor succes med at lave rødvin af – skulle kaste en forfinet rosé af sig. Ikke desto mindre er det en stærkt charmerende vin, som nok kan kaldes en »let rødvin«. I næsen har det rustikke præg overhånd, mens smagen byder på et mere facetteret udtryk, og en dejlig kraftig smag af moden frugt.
Syvende og ottendepladsen gik igen til Bandol, sidstnævnte var Domaine Ott Chateau Romassan, som har ry for at være noget af det bedste rosé i Provence. Det er som om, Ott har haft svært ved at holde dampen oppe i de senere år, i hvert fald måtte 2006 Chateau Romassan finde sig i at blive sat lidt i baggrunden, hvilket de 199 kr. ikke rigtig stemmer på.
På niendepladsen var der et rigtig godt køb fra Cotes de Ventoux, bare 65 kr. for den sympatiske 2006 Domaine de Fontvive.
Stort rosé-marked i USA
Et af de helt store markeder for sødlig rosé er USA og især Californien, som i mange år har haft den såkaldte White Zinfandel blandt de mest populære bællevine. Det er en rosé lavet på rødvinsdruen Zinfandel, som jo er identisk med Italiens primitivodrue.
Kenwood Yulupa White Zinfandel er et godt eksempel på, hvor stor ekspertise Californien har, for det er en meget behagelig vin. Den er til den søde side med besnærende jordbæraromaer som en af sine drivende kræfter, men besidder herudover en god tyngde og renhed, som bærer igennem.
Smagningens øvrige 40 vine var gennemgående af god kvalitet, kun meget få faldt igennem. Alt i alt gav de et billede af et meget nuanceret rosélandskab, hvilket taler imod den almindelige opfattelse om, at rosé er en »operettevin« og lignende.
Og listen over de 10 bedste rosévine kan man med sindsro støtte sig til, når der skal købes ind til den sommer, som må være lige om hjørnet.
