Alting begyndte i Esbjerg, hvor Nana Wad voksede op med sin mor i en almindelig etageejendom i Bjarkesgade tæt på banegården i begyndelsen af 1980'erne.
Min mor drak selv sin vin af fine, mundblæste glas, og jeg fik allerede som seks-syvårig en lille smule vin i et snapseglas
Vinudbuddet var ikke overvældende i denne jyske provinsby, men så var der lige det lokale supermarked Droob, hvor David Ben Moyal fra Israel huserede i vinafdelingen:
"Min mor nød et godt glas vin, og lørdag formiddag købte vi ind og skulle altid ned omkring David. Det var så hyggeligt at komme i hans vinkælder. Han var en stor, mørk mand, der var anderledes, talte anderledes og havde forstand på vin – og så repræsenterede han og vinen noget andet, der ikke var så meget af i Esbjerg." Barndommens "dannelsesrejser" gik til Europas store kulturbyer Rom, Paris, London, og Nana Wads mor, der er cand.mag. i engelsk og dansk, slæbte hende rundt til byernes store museer, teatre og kirker, mens hendes jævnaldrende lå derhjemme og slikkede sol i ferierne.
Men selv om hun var dødtræt undervejs, var det er i høj grad disse ture, der gav hende en kulturhistorisk ballast og sprogkundskaber, som hun også kan bruge i sin vinverden i dag.
Chateau-vinene var en helt naturlig del af "scenariet" på disse ture med gode rosévine på caféerne og passende rødvine på restauranter om aftenen, men også derhjemme, hvor der "helt klart var flere flasker vin end ketchup og cola," som hun siger.
"Min mor drak selv sin vin af fine, mundblæste glas, og jeg fik allerede som seks-syvårig en lille smule vin i et snapseglas. Så sad jeg på køkkenbordet og rensede svampe ved siden af vasken og smagte på vinen."
Læs også:Økovin breder sig i Spanien
"Min mor var også den, der i teenageårene sagde til mig, at når vi skulle drikke – for det vidste hun, vi gjorde – så stod de gode vinflasker på den nederste hylde. Og dem kunne vi bare snuppe. Det ville hun hellere have, end at vi drak vores røde pullimut."
Døren til den by, der nu er hendes, København, blev slået op på vid gab, da hun gennem sit arbejde som eventarrangør på spillestedet Tobakken i Esbjerg mødte trommeslageren Michael fra The Sandmen.
Han skaffede den dengang 19-årige Nana Wad hendes første lejlighed i Colbjørnsensgade. Og selv om den var "et lille hummer uden varme", og Vesterbro dengang ikke var renoveret, lå den efter Nana Wads mening lige i smørhullet.Der blev dækket op med natmad og rester af de bedste italienske vine, og så lærte de andre mig alt om vine"Jeg vil sige, at København tog meget pænt i mod mig. Jeg har rejst meget og bl.a. boet i London i tre et halvt år, men København er en fantastisk by, den har sin helt egen sjæl. Og så klæder det byen, at den nu har fået en vinkultur og nogle vinbarer i stedet for den bajerkultur, der har været før."
Era Ora er en af de restauranter, som Nana Wad arbejdede på som tjener, mens hun gik på Københavns Universitet og læste teologi. Og denne italienske restaurant på Christianshavn med den standhaftige michelinstjerne har helt klart været en stor del af hendes "vinting."
"Når gæsterne havde nydt restaurantens slowfood og vinmenuer til de her 8000-9000 kr., var der som regel en masse halvtømte flasker tilbage, når de forlod stedet. Så blev der dækket op med natmad og rester af de bedste italienske vine, og så lærte de andre mig alt om vine, og jeg smagte og smagte og smagte på de bedste."
Fotografen Steen Tronsgaard kom ind i Nana Wads liv, da hun var flyttet tilbage til Danmark igen efter årene i London, hvor hun havde boet sammen med faderen til sin ældste søn, Andreas. De mødtes til den såkaldte Public Polterabend for kronprinsparrets bryllup, og et par dage efter besøgte hun ham, der senere blev "min store, modne mand, min klippe", med en flaske syditaliensk primitivovin under armen:
Læs også:Seriøse Coppola–dråber i topklassen
"Steen udbrød: "Det var sgu da en dejlig flaske – så må jeg hellere se, om jeg har noget, der kan matche." Det var jeg ikke vant til, men endelig var her en mand, der gik op i vin."
"Og så åbnede han et skab, hvor der stod flaske efter flaske. Wow. Gør noget ved det – du er rigtig god til at smage på vin," sagde Sune Rosforth, medindehaver af vinbutikken Rosforth & Rosforth på Christianshavn, på et tidspunkt til Nana Wad og var dermed den, der for alvor fik hende i gang med vinsmagningen.Heldet var med Nana Wad, for som en af de få kvinder i branchen ramte hun et hul i vinmarkedet, da hun var færdig med sommelieruddannelsenDe arbejdede sammen om vinkortet for de to restauranter i København, som Nana Wad og Steen Tronsgaard havde forpagtet under mottoet "champagne i klipklapper":
Kongehuset og Kong Petit. Konceptet var, at parret ville servere god vin eller champagne i ordentlige glas og en afslappet atmosfære, og selv om Nana Wad efterhånden var autodidakt i vinsmagning, blev hun mere og mere interesseret i at få en ordentlig uddannelse på området.
"Jeg fandt ud af, at sommelieruddannelsen på Vinakademiet netop var startet herhjemme, og jeg kom med på det første hold. Samme dag, som jeg blev optaget, fandt jeg ud af, at jeg var gravid med mit tredje barn, Nike. Det betød, at der ikke var noget med at drikke sig i hegnet, og at det blev et meget seriøst studium. Jeg var højgravid, da jeg gik til eksamen."
Der sker noget, der hvor Nana Wad er. Mor til fire og med et arbejde, der opsluger døgnets øvrige timer.
"På studiet lærte jeg alle de tekniske ting, men jeg blev også stædig og ville vise, at det ikke kun var mænd, der havde forstand på vin. Så jeg gik til en masse vinsmagninger – også derhjemme sammen med Steen – og på den måde fik jeg en virkelig god fornemmelse for druerne, deres karakter, hvor de hørte til. Jeg blev meget dygtig til at analysere mig frem til, om en vin f.eks. var en sauvignon blanc fra Loire-dalen – men det var oplevelsen af smagen, der interesserede mig".
Heldet var med Nana Wad, for som en af de få kvinder i branchen ramte hun et hul i vinmarkedet, da hun var færdig med sommelieruddannelsen for fem år siden. Hun blev første kvindelige sommelier i smagepanelet på magasinet Mad og Bolig, og det har på flere måder været en døråbner for hende.
Læs også:Ny champagne skal nydes On The Rocks
"Jeg er hverken bedst til matematik, klaver eller gymnastik, men jeg er god til at omgås mennesker og kan formidle viden om vin på en måde, der afspejler mig. Jeg skal ikke prøve at leve op til mændenes tilgang til vinsmagning, men være mig selv."
Indgangen til at leve af sin viden om vin blev jobbet som salgs- og PR-manager hos Kjær & Sommerfeldt i København i 2010. Og den største ahaoplevelse, Nana Wad fik her, var bekræftelsen af, at hun havde ret: Vin handler om stemninger, følelser, stil, smag og oplevelser – altså områder, hvor kvinder generelt er på hjemmebane.
"Vin er en meget fantasifuld, sanselig ting. Og at nyde den handler helt grundlæggende mere om, hvad der er i det glas, vi drikker, end om selve teknikken, videnskaben eller etiketten på flasken. Vin giver oplevelser, alle sanser er på spil, når vi forholder os til, hvad denne her vin gør ved en."
"Hvis vi overhovedet kan tillade os at diskutere feminine og maskuline værdier, hører vin absolut til den feminine side, fordi kvinder generelt er i ret god kontakt med følelserne og er hurtigere til at sige, at den her vin, ej, hvor smager den godt."
Vin har en "spirit" – en ånd, som jeg ikke finder på samme måde i en øl eller et glas whisky
Kulhydraterne og kalorierne er en af de farlige ting ved vin – og så er der jo alkoholen. "Man bliver for pokker fuld og fed af for meget vin," som Nana Wad siger. Hendes bedste råd er derfor, at man er kritisk over for den vin, man drikker – og også derfor er det vigtigt at lære, hvilke vine man kan lide og vil prioritere i sit "vinbudget."
"Vin er altså ikke specielt sundt. Det er en luksus for en på de rette tidspunkter. Derfor er det simpelthen så ærgerligt, hvis man spilder den vin, man må drikke om ugen, ved kritikløst at bælle den forkerte. Og så giver vin tømmermænd. Jeg hader dem – og de bliver værre og værre. Men vil man undgå de værste, kan man gå efter økologiske og naturlige vine. De giver ikke samme overarbejde til leveren!"
Luksus og fede brands – jo, jo, Nana Wad elsker dem, både når det gælder mode, sko og tasker, men også vin og champagner. Alligevel betegner hun sig selv som aldeles usnobbet, når det gælder vin, og bl.a. som forpagtere af de to restauranter gjorde hun og Steen meget ud af at finde alternativer til de kendte champagnehuse.
Læs også:Californisk Pinot Noir med tysk accent
"Indrømmet – jeg elsker champagne. Jo mere, jo bedre! Og til enhver tid. Dom Perignon 2002 kan gøre det ud for meget. Men jeg er altid nysgerrig på små, mindre kendte huse, og man kan jo bruge sin logik og skele til naboområderne til de store vinmærker og finde lige så gode vine her." (Se tip på side 26, red.).
Mor til fire børn på hhv. ti, seks, fire og ti måneder, karrierejob, som hun lige er vendt tilbage til efter barsel, og så inden for en mandsdomineret verden som vinens – kræver det ikke en superkvinde? Ja, det vil tiden jo vise, som hun siger, "men et arbejde skal de fleste jo have for at klare den – og forsørge fire børn."
"Og så er jeg bare så heldig, at mit arbejde er min store interesse, og at alt, hvad jeg foretager mig i mine lønnede timer, er con amore. Men det kræver en meget fleksibelt indstillet mand og en stor rummelig christianiacykel – jeg har begge dele. Og så kræver det af mig, at jeg fokuserer mig væk fra "bulls eye" og forsøger ikke at komme i paniksituationer. Det øver jeg mig på."
Læs også:København er lig med gode cocktails
Natur og vine hører sammen. Vine er et naturprodukt, der i meget høj grad er bestemt af det sted, vinstokken er plantet, og de vilkår, som vindruen har haft – det, der kaldes terroir. Og en af de helt store oplevelser med det har Nana Wad haft i New Zealand, som hun besøgte på sin jordomrejse for hele børneopsparingen efter gymnasiet med sin daværende kæreste Mads:
"Vi sad på spidsen af den sydlige ø i New Zealand i et lille skur og spiste friske østers med en lokal sauvignon blanc til. Der gik alting bare op i stor harmoni. Vin og mad fra samme område passer bare sammen."
"Men come on, der er generelt 1000 dejlige ting, der bare lige bliver forstærket af den gode vin. Hundredvis af dybe samtaler i mit køkken gennem årene og udsigten over Firenze med en lille lokal sangiovese. Og den vin, Steen og jeg drak sammen til det første møde, banede sådan set vejen for det forhold, vi er i i dag."
Pengene sidder ikke helt så løst på kvinder, når det gælder gode vine – noget, som Nana Wad ikke vil kalde nærighed, men mere nøjsomhed.
Det lyder meget stereotypt, erkender hun, men måske er der en slags fordelingsnøgle i mange husholdninger, og "måske føler kvinden, at nu har hun brugt mange penge på mascara og dyrt undertøj, og så kan hun ikke også tillade sig at bruge penge på luksusvin? At her er det "ham", der får lov?"
Vin handler ofte om proptrækkere, gadget og gear – sådan lidt blærerøvsagtig som med hestekræfter i biler. Det tror jeg, skræmmer mange kvinder væk
Rusen ved at arbejde inden for branchen? Går man ikke konstant rundt i en lille bimmelim? Nej, man gør ikke, understreger Nana Wad. Det er som regel en ekstremt seriøs branche – i hvert fald hos Kjær & Sommerfeldt.
"Passionen for vin handler på ingen måde om bælleri. De fleste af mine kolleger ser jeg drikke vin ca. to gange om året: til den årlige sommerfest og til nytårskuren. Vi smager og smager, men vi spytter ud og spytter ud. Hele tiden. Hver dag."
Å for ånden i flasken – for den findes. Al god vin har personlighed, mener Nana Wad.
"Og det, at noget har en personlighed, gør det levende. Vin har en "spirit" – en ånd, som jeg ikke finder på samme måde i en øl eller et glas whisky. Jeg drikker til enhver tid hellere vin i mit afmålte vinbudget."
Så vidt Nana Wads ABC til vinens verden. Men der er stadig et spørgsmål, der trænger sig på: Hvorfor er det også i dag manden, der får vinkortet stukket i hånden, når et par er ude en aften?
"Det har kommunikatørerne i vinbranchen en stor skyld i det. Der er en meget teknisk tilgang til vin med geografi, geologi, faglagring. Og ofte handler det også om proptrækkere, gadget og gear – sådan lidt blærerøvsagtig som med hestekræfter i biler. Det tror jeg, skræmmer mange kvinder væk."
"Mænd har fået patent på vinviden, det er en voldsomt kønsopdelt ting, og det provokerer mig lidt. Men jeg tror, at vi er ved at komme ud af den mere konservative vinverden."
Min mor drak selv sin vin af fine, mundblæste glas, og jeg fik allerede som seks-syvårig en lille smule vin i et snapseglas
Vinudbuddet var ikke overvældende i denne jyske provinsby, men så var der lige det lokale supermarked Droob, hvor David Ben Moyal fra Israel huserede i vinafdelingen:
"Min mor nød et godt glas vin, og lørdag formiddag købte vi ind og skulle altid ned omkring David. Det var så hyggeligt at komme i hans vinkælder. Han var en stor, mørk mand, der var anderledes, talte anderledes og havde forstand på vin – og så repræsenterede han og vinen noget andet, der ikke var så meget af i Esbjerg." Barndommens "dannelsesrejser" gik til Europas store kulturbyer Rom, Paris, London, og Nana Wads mor, der er cand.mag. i engelsk og dansk, slæbte hende rundt til byernes store museer, teatre og kirker, mens hendes jævnaldrende lå derhjemme og slikkede sol i ferierne.
Men selv om hun var dødtræt undervejs, var det er i høj grad disse ture, der gav hende en kulturhistorisk ballast og sprogkundskaber, som hun også kan bruge i sin vinverden i dag.
Chateau-vinene var en helt naturlig del af "scenariet" på disse ture med gode rosévine på caféerne og passende rødvine på restauranter om aftenen, men også derhjemme, hvor der "helt klart var flere flasker vin end ketchup og cola," som hun siger.
"Min mor drak selv sin vin af fine, mundblæste glas, og jeg fik allerede som seks-syvårig en lille smule vin i et snapseglas. Så sad jeg på køkkenbordet og rensede svampe ved siden af vasken og smagte på vinen."
Læs også:Økovin breder sig i Spanien
"Min mor var også den, der i teenageårene sagde til mig, at når vi skulle drikke – for det vidste hun, vi gjorde – så stod de gode vinflasker på den nederste hylde. Og dem kunne vi bare snuppe. Det ville hun hellere have, end at vi drak vores røde pullimut."
Døren til den by, der nu er hendes, København, blev slået op på vid gab, da hun gennem sit arbejde som eventarrangør på spillestedet Tobakken i Esbjerg mødte trommeslageren Michael fra The Sandmen.
Han skaffede den dengang 19-årige Nana Wad hendes første lejlighed i Colbjørnsensgade. Og selv om den var "et lille hummer uden varme", og Vesterbro dengang ikke var renoveret, lå den efter Nana Wads mening lige i smørhullet.Der blev dækket op med natmad og rester af de bedste italienske vine, og så lærte de andre mig alt om vine"Jeg vil sige, at København tog meget pænt i mod mig. Jeg har rejst meget og bl.a. boet i London i tre et halvt år, men København er en fantastisk by, den har sin helt egen sjæl. Og så klæder det byen, at den nu har fået en vinkultur og nogle vinbarer i stedet for den bajerkultur, der har været før."
Era Ora er en af de restauranter, som Nana Wad arbejdede på som tjener, mens hun gik på Københavns Universitet og læste teologi. Og denne italienske restaurant på Christianshavn med den standhaftige michelinstjerne har helt klart været en stor del af hendes "vinting."
"Når gæsterne havde nydt restaurantens slowfood og vinmenuer til de her 8000-9000 kr., var der som regel en masse halvtømte flasker tilbage, når de forlod stedet. Så blev der dækket op med natmad og rester af de bedste italienske vine, og så lærte de andre mig alt om vine, og jeg smagte og smagte og smagte på de bedste."
Fotografen Steen Tronsgaard kom ind i Nana Wads liv, da hun var flyttet tilbage til Danmark igen efter årene i London, hvor hun havde boet sammen med faderen til sin ældste søn, Andreas. De mødtes til den såkaldte Public Polterabend for kronprinsparrets bryllup, og et par dage efter besøgte hun ham, der senere blev "min store, modne mand, min klippe", med en flaske syditaliensk primitivovin under armen:
Læs også:Seriøse Coppola–dråber i topklassen
"Steen udbrød: "Det var sgu da en dejlig flaske – så må jeg hellere se, om jeg har noget, der kan matche." Det var jeg ikke vant til, men endelig var her en mand, der gik op i vin."
"Og så åbnede han et skab, hvor der stod flaske efter flaske. Wow. Gør noget ved det – du er rigtig god til at smage på vin," sagde Sune Rosforth, medindehaver af vinbutikken Rosforth & Rosforth på Christianshavn, på et tidspunkt til Nana Wad og var dermed den, der for alvor fik hende i gang med vinsmagningen.Heldet var med Nana Wad, for som en af de få kvinder i branchen ramte hun et hul i vinmarkedet, da hun var færdig med sommelieruddannelsenDe arbejdede sammen om vinkortet for de to restauranter i København, som Nana Wad og Steen Tronsgaard havde forpagtet under mottoet "champagne i klipklapper":
Kongehuset og Kong Petit. Konceptet var, at parret ville servere god vin eller champagne i ordentlige glas og en afslappet atmosfære, og selv om Nana Wad efterhånden var autodidakt i vinsmagning, blev hun mere og mere interesseret i at få en ordentlig uddannelse på området.
"Jeg fandt ud af, at sommelieruddannelsen på Vinakademiet netop var startet herhjemme, og jeg kom med på det første hold. Samme dag, som jeg blev optaget, fandt jeg ud af, at jeg var gravid med mit tredje barn, Nike. Det betød, at der ikke var noget med at drikke sig i hegnet, og at det blev et meget seriøst studium. Jeg var højgravid, da jeg gik til eksamen."
Der sker noget, der hvor Nana Wad er. Mor til fire og med et arbejde, der opsluger døgnets øvrige timer.
"På studiet lærte jeg alle de tekniske ting, men jeg blev også stædig og ville vise, at det ikke kun var mænd, der havde forstand på vin. Så jeg gik til en masse vinsmagninger – også derhjemme sammen med Steen – og på den måde fik jeg en virkelig god fornemmelse for druerne, deres karakter, hvor de hørte til. Jeg blev meget dygtig til at analysere mig frem til, om en vin f.eks. var en sauvignon blanc fra Loire-dalen – men det var oplevelsen af smagen, der interesserede mig".
Heldet var med Nana Wad, for som en af de få kvinder i branchen ramte hun et hul i vinmarkedet, da hun var færdig med sommelieruddannelsen for fem år siden. Hun blev første kvindelige sommelier i smagepanelet på magasinet Mad og Bolig, og det har på flere måder været en døråbner for hende.
Læs også:Ny champagne skal nydes On The Rocks
"Jeg er hverken bedst til matematik, klaver eller gymnastik, men jeg er god til at omgås mennesker og kan formidle viden om vin på en måde, der afspejler mig. Jeg skal ikke prøve at leve op til mændenes tilgang til vinsmagning, men være mig selv."
Indgangen til at leve af sin viden om vin blev jobbet som salgs- og PR-manager hos Kjær & Sommerfeldt i København i 2010. Og den største ahaoplevelse, Nana Wad fik her, var bekræftelsen af, at hun havde ret: Vin handler om stemninger, følelser, stil, smag og oplevelser – altså områder, hvor kvinder generelt er på hjemmebane.
"Vin er en meget fantasifuld, sanselig ting. Og at nyde den handler helt grundlæggende mere om, hvad der er i det glas, vi drikker, end om selve teknikken, videnskaben eller etiketten på flasken. Vin giver oplevelser, alle sanser er på spil, når vi forholder os til, hvad denne her vin gør ved en."
"Hvis vi overhovedet kan tillade os at diskutere feminine og maskuline værdier, hører vin absolut til den feminine side, fordi kvinder generelt er i ret god kontakt med følelserne og er hurtigere til at sige, at den her vin, ej, hvor smager den godt."
Vin har en "spirit" – en ånd, som jeg ikke finder på samme måde i en øl eller et glas whisky
Kulhydraterne og kalorierne er en af de farlige ting ved vin – og så er der jo alkoholen. "Man bliver for pokker fuld og fed af for meget vin," som Nana Wad siger. Hendes bedste råd er derfor, at man er kritisk over for den vin, man drikker – og også derfor er det vigtigt at lære, hvilke vine man kan lide og vil prioritere i sit "vinbudget."
"Vin er altså ikke specielt sundt. Det er en luksus for en på de rette tidspunkter. Derfor er det simpelthen så ærgerligt, hvis man spilder den vin, man må drikke om ugen, ved kritikløst at bælle den forkerte. Og så giver vin tømmermænd. Jeg hader dem – og de bliver værre og værre. Men vil man undgå de værste, kan man gå efter økologiske og naturlige vine. De giver ikke samme overarbejde til leveren!"
Luksus og fede brands – jo, jo, Nana Wad elsker dem, både når det gælder mode, sko og tasker, men også vin og champagner. Alligevel betegner hun sig selv som aldeles usnobbet, når det gælder vin, og bl.a. som forpagtere af de to restauranter gjorde hun og Steen meget ud af at finde alternativer til de kendte champagnehuse.
Læs også:Californisk Pinot Noir med tysk accent
"Indrømmet – jeg elsker champagne. Jo mere, jo bedre! Og til enhver tid. Dom Perignon 2002 kan gøre det ud for meget. Men jeg er altid nysgerrig på små, mindre kendte huse, og man kan jo bruge sin logik og skele til naboområderne til de store vinmærker og finde lige så gode vine her." (Se tip på side 26, red.).
Mor til fire børn på hhv. ti, seks, fire og ti måneder, karrierejob, som hun lige er vendt tilbage til efter barsel, og så inden for en mandsdomineret verden som vinens – kræver det ikke en superkvinde? Ja, det vil tiden jo vise, som hun siger, "men et arbejde skal de fleste jo have for at klare den – og forsørge fire børn."
"Og så er jeg bare så heldig, at mit arbejde er min store interesse, og at alt, hvad jeg foretager mig i mine lønnede timer, er con amore. Men det kræver en meget fleksibelt indstillet mand og en stor rummelig christianiacykel – jeg har begge dele. Og så kræver det af mig, at jeg fokuserer mig væk fra "bulls eye" og forsøger ikke at komme i paniksituationer. Det øver jeg mig på."
Læs også:København er lig med gode cocktails
Natur og vine hører sammen. Vine er et naturprodukt, der i meget høj grad er bestemt af det sted, vinstokken er plantet, og de vilkår, som vindruen har haft – det, der kaldes terroir. Og en af de helt store oplevelser med det har Nana Wad haft i New Zealand, som hun besøgte på sin jordomrejse for hele børneopsparingen efter gymnasiet med sin daværende kæreste Mads:
"Vi sad på spidsen af den sydlige ø i New Zealand i et lille skur og spiste friske østers med en lokal sauvignon blanc til. Der gik alting bare op i stor harmoni. Vin og mad fra samme område passer bare sammen."
"Men come on, der er generelt 1000 dejlige ting, der bare lige bliver forstærket af den gode vin. Hundredvis af dybe samtaler i mit køkken gennem årene og udsigten over Firenze med en lille lokal sangiovese. Og den vin, Steen og jeg drak sammen til det første møde, banede sådan set vejen for det forhold, vi er i i dag."
Pengene sidder ikke helt så løst på kvinder, når det gælder gode vine – noget, som Nana Wad ikke vil kalde nærighed, men mere nøjsomhed.
Det lyder meget stereotypt, erkender hun, men måske er der en slags fordelingsnøgle i mange husholdninger, og "måske føler kvinden, at nu har hun brugt mange penge på mascara og dyrt undertøj, og så kan hun ikke også tillade sig at bruge penge på luksusvin? At her er det "ham", der får lov?"
Vin handler ofte om proptrækkere, gadget og gear – sådan lidt blærerøvsagtig som med hestekræfter i biler. Det tror jeg, skræmmer mange kvinder væk
Rusen ved at arbejde inden for branchen? Går man ikke konstant rundt i en lille bimmelim? Nej, man gør ikke, understreger Nana Wad. Det er som regel en ekstremt seriøs branche – i hvert fald hos Kjær & Sommerfeldt.
"Passionen for vin handler på ingen måde om bælleri. De fleste af mine kolleger ser jeg drikke vin ca. to gange om året: til den årlige sommerfest og til nytårskuren. Vi smager og smager, men vi spytter ud og spytter ud. Hele tiden. Hver dag."
Å for ånden i flasken – for den findes. Al god vin har personlighed, mener Nana Wad.
"Og det, at noget har en personlighed, gør det levende. Vin har en "spirit" – en ånd, som jeg ikke finder på samme måde i en øl eller et glas whisky. Jeg drikker til enhver tid hellere vin i mit afmålte vinbudget."
Så vidt Nana Wads ABC til vinens verden. Men der er stadig et spørgsmål, der trænger sig på: Hvorfor er det også i dag manden, der får vinkortet stukket i hånden, når et par er ude en aften?
"Det har kommunikatørerne i vinbranchen en stor skyld i det. Der er en meget teknisk tilgang til vin med geografi, geologi, faglagring. Og ofte handler det også om proptrækkere, gadget og gear – sådan lidt blærerøvsagtig som med hestekræfter i biler. Det tror jeg, skræmmer mange kvinder væk."
"Mænd har fået patent på vinviden, det er en voldsomt kønsopdelt ting, og det provokerer mig lidt. Men jeg tror, at vi er ved at komme ud af den mere konservative vinverden."
