Sofie Linde efter en tur i den offentlige tørretumbler: “Ryd op i de ældgamle og pilrådne strukturer”

I 2018 blev tv-værten Sofie Linde mor til datteren Trine og blev samtidig ramt af et tungt ansvar. Tungere, end hvis hun havde fået en søn, der engang skulle tage alene i nattelivet og debutere på arbejdsmarkedet. Det stod klart for hende og hendes mand, tv-værten Joakim Ingversen, da de talte om børneopdragelse, og hun fremlagde sin plan:

“Vi skal lære hende at være stærk og at sige fra. Vi skal lære hende, at hun godt kan, selvom folk siger, hun ikke kan. Vi skal minde hende om, at hun altid skal gå til en voksen, hvis der er nogen, der rører ved hende, og hun skal slå fra sig, og hvis hun ikke gør, skal hun komme til os. Til det svarede min mand: “Det var dog en fuldstændigt vanvittig overlevelsesguide.””

Sofie Linde var egentligt enig, men ikke desto mindre var og er det efter hendes mening også en fuldstændigt nødvendig guide for døtre i begyndelsen af dette årtusind. Den erkendelse har naget hende siden deres snak, og derfor var kønnenes ligestilling og den strukturelle sexisme også hendes førstevalg som emne, da hun fik jobbet som vært på Zulu Comedy Galla, der blev sendt 26. august i år på TV2.

Med glimmer i håret, lårkort kjole og sine velkendte milde æblekinder fortalte hun:

“Jeg var lige startet i Danmarks Radio, vi skulle til julefrokost, og jeg havde glædet mig. Og så kommer der den her store tv-kanon op, tager fat i min arm og siger: ’hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig’”.

Publikum så til med åben mund og forsigtige smil, og dagen efter fyldte Sofie Linde og hendes #metoo-bombe hele mediebilledet – til hovedpersonens egen overraskelse.

“Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle være kontroversielt at tale om ligestilling i 2020. I virkeligheden var det derfor, jeg med vilje anlagde en halvprovokerende tone og holdning, for min forhåbning var, at talen skulle række længere ud end scenekanten,” forklarer Sofie Linde, der her på årets skråning ind mod 2021 gør status over sin tale og de konsekvenser, den har haft for hende selv og for samfundet. Vi har fundet et roligt hjørne af Apollo Bar på Kunsthal Charlottenborg før den nye covid-nedlukning, og før hun går på barsel med sit andet barn om kort tid.

“

Jeg ville være
mig det ansvar bevidst og bruge taletiden på noget vigtigt

Sofie Linde

De seneste måneder har hun holdt sig ude af debatten, der rystede taburetter og satte spot på tabuer i en grad, så hendes swarovskidækkede gallakjole fra showet er kommet i arkivet på Nationalmuseet som symbol på den historiske hændelse.

“Jeg har bevidst overladt debatten til alle de andre kvinder, der efterhånden bar bølgen, men nu hvor året rinder ud, ville det også være arrogant af mig ikke at stå ved det og fortsat bakke op om sagen, for det gør jeg så sandelig” siger den 31-årige tv-vært.

Hendes karriere begyndte som vært på DR Ramasjang som 18-årig, fortsatte til ungdomskanalen DR Ultra, hvor hun brillerede med spas og løjer i tweenhøjde i sit eget talkshow, og i slutningen af sine 20'ere bredte hun sin popularitet ud til hele familien Danmark som vært på talentprogrammet “X Factor”. Her var hun hverken karrig med kram til de medvirkende og deres rørstrømske familier eller kritik af Thomas Blachman, hvis hun mente, han manglede pli. Fire år i træk blev hun kåret som bedste underholdningsvært ved Zulu Awards, og de seneste to år har hun taget prisen som årets kvindelige tv-vært ved Billed-Bladets TV-Guld. Hun har over 600.000 følgere på Instagram og hendes strandvejsvilla @lindes_hus har sin egen konto, hvor 126.000 følger med i alt fra parrets julepynt til deres nye hårde hvidevarer. Hvis man kan kalde nogen under 40 år for folkekær, er det Sofie Linde.

Men politik eller debat har aldrig været hendes gebet, og hun har heller ikke før tænkt på sig selv som feminist, for det var i mange år totalt blottet for coolness. Men det, der skulle til for at flippe den mønt, var åbenbart en kvindes skæve jokes fra mændenes scenekant. En kvinde der for nyligt var blevet mor til en pige og i øvrigt noterede sig, at reaktionerne, på at hun havde fået jobbet som årets vært på comedygallaen, var, at hun var den anden kvindelige vært i gallaens historie.

“Det var da mærkeligt, at det var fokus. Og der er da i øvrigt tusindvis af sjove kvinder, så hvorfor havde de ikke hyret nogle flere før,” siger Sofie Linde.

“Jeg kunne også regne ud, at der statistisk set vil gå syv år, før den næste kvindelige vært får chancen, så jeg ville være mig det ansvar bevidst og bruge taletiden på noget vigtigt,” siger Sofie Linde, der skrev talen over flere måneder med hjælp fra et hold af kollegaer og testede idéer igennem med både sin mand, venner og forældre.

Forældrene er begge læger og har altid talt meget åbent om, hvordan moderens løn, vilkår og pension er forringede i forhold til hendes far, fordi moderen tog tre ud af fire barsler, fordi det var det, som kunne lade sig gøre, da de fik børn. Det var også dem, der havde rustet hende til at sige nej til klamme mænd, der kræver blowjob, og altid hellere tage en taxi hjem på overtræk end at færdes alene om natten.

Deres råd til hendes tale lød bl.a., at hun skulle passe på ikke at blive hende den sure. For der er simpelthen ingen, der orker at høre på dem, der råber, og det er for ærgerligt at tabe tilhører på den konto.

“Og man bliver faktisk ekstremt vred, når man dykker ned i statistikker, som jeg gjorde under min research. Man har lavet en ret interessant kønsforskning i Sverige – det er træls, det er Sverige, for det klinger så øv’et,” tilføjer hun med bevidstheden om heller ikke at blive for hellig, for så taber man også folk på gulvet.

Med venlig, men indigneret, stemmeføring nævner hun i flæng: Der er opfundet en p-pille til mænd, men den har for store bivirkninger til at blive taget i brug. Det er dog de samme, som kvindernes p-piller har. Mange medicinske præparater er kun testet på mænd, så man ved ikke med sikkerhed, hvilke bivirkninger de kan have på kvinder. Sikkerhedsseler er bygget til mænd, derfor dør flere kvinder i trafikken. Størstedelen af de symptomer på hjerteanfald, som er de mest velkendte fra oplysningskampagner har informeret om, gælder kun for mænd, mens de for kvinder kan forveksles med menstruationssmerter, hvorfor kvinder nemt kan overse dem, fordi de forventer at få ondt i den ene arm og en trykken for brystet.

“Noget af det værste ved at være kvinde er i virkeligheden den paranoia, man kan få. For man skal kigge sig over skulderen hele tiden. Når man forhandler sin løn, når man er ved mekanikeren og når man ansøger om et banklån. Alle steder er kvinder dårligere stillet end mænd, og det er grundlæggende så unfair. ”

Som hun påpeger, er det jo ikke, fordi vi ikke har talt om ligeløn og ligestilling i årtier, og det er næsten trivielt at skulle opsummere, at kvinder alligevel tjener gennemsnitligt 14,5 pct. mindre i løn end mændene, hvilket svarer til, at vi arbejder gratis fra 16. november og året ud. Kun 24 pct. af alle lederjob i landet er besat af en kvinde, og kvinden tager 282 dage af barselsorloven og mænd 32,5.

Det var fra toppen af det bjerg af ulighed, hun tillod sig at stille sig op og underholde, og da hun forlod scenen, sagde produceren i øresneglen, at huh, der var stille, men hun havde en fornemmelse af, at alt var godt, og at hun kunne hvile lidt på laurbærrene.

Næste dag var det tydeligt, at Sofie Lindes tale vakte vrede, forargelse, skuffelse, mistænksomhed og meget mere, og hun måtte en tur igennem den offentlige tørretumbler et par uger. Offentligheden diskuterede på livet løs, hvorvidt hun havde hæderlige intentioner, om hun bare var selvoptaget og hævnlysten, og om hvordan hun kunne tillade sig at bringe en 12 år gammel sag frem i lyset og så endda uden at nævne krænkerens navn og dermed mistænkeliggøre alle store “tv-kanoner”.

“Som jeg hele tiden har sagt, kommer jeg ikke til at nævne nogen navne, for denne her sag handler ikke om mig. Eller om den mand. Den handler om et strukturelt problem, som gælder for så mange kvinder i hele samfundet, og det er helt urimeligt,” sagde hun dengang som nu, og hun har i øvrigt ikke kendskab til, at den pågældende “tv-kanon” fra dengang skulle gå rundt og krænke nogen i dag.

Sofie Linde tog turen rundt til tv-studiernes tv-værter og forsøgte at parere for sig og pege på bolden. Uden det store held. Hun stod med foldede rottehaler, sin halvstore gravide mave og trætte øjne og fik læst og påskrevet af Pia Kjærsgaard i “Deadline”, at hun gjorde sig selv til et offer. Tv-værten Adam Holm satte spørgsmålstegn ved, om hendes oplevelse overhovedet var “en sag”, og komikeren Uffe Holm beskyldte hende for at lægge en dæmper på festen.

“Det var nogle virkeligt hårde dage,” siger hun og trækker ordet “virkeligt” langt og tungt.

“Og jeg er ellers tykhudet fra mit arbejde. Men til sidst følte jeg mig magtesløs, for ingen formåede at hæve sig op over emnet i helikopter, og jeg havde det sådan, at det var for stor en opgave for mig at løfte debatten helt dernede fra, hvor den startede,” siger hun.

“Jeg sad derhjemme og så “Presselogen” på TV2 News, hvor alle mediecheferne fik lov til at sidde og sige: Sexisme findes ikke hos os. Og jeg sad bare og råbte ad fjernsynet: I privilegieblinde narrøve,” husker hun.

I dag ser hun dog den periode som sindssygt vigtig for forløbet fra shitstorm til kvindebevægelse. For nedefra og udenom deres chefer skrev over 700 kvinder fra mediebranchen under på en #metoo-erklæring, som blev bragt i Politiken og rørte hende dybt, og siden rullede bølgen fra branche til branche: til de unge politikere, så Frank Jensen (S) og Morten Østergaard (R) trak sig som konsekvens af deres selverkendte krænkelser af kvinder; til at en radiovært måtte forlade sit job og undskylde offentligt, og til at en chef på Gyldendal blev fyret.

“Så det var ud fra hykleriet, at kvinder over hele landet tog initiativet til at sige: Nu tager vi hinanden i hånden, og vi står her, og vi bakker ikke. Vi er over fasen, hvor vi sætter spørgsmålstegn ved, om sexisme findes. Det findes,” siger Sofie Linde og går noget nær en oktav ned til sidst.

“Følelsen af at være en del af noget større, er noget af det vildeste, jeg har oplevet, nu når jeg ser tilbage på efteråret. Det, at jeg er kvinde, er nok til at tage hende ved siden af i hånden, og det er ret særligt lige nu, at feminisme har fået en ny rumklang.”

Dog mangler hun stadig at se de radikale forandringer i det brede erhvervsliv.

“Jeg kan ikke forstå, hvorfor erhvervslederne ikke står på nakken af hinanden til at gribe chancen for at blive den mest fremsynede, der går forrest med en arbejdsplads, der repræsenterer samfundet hele vejen op til ledergruppen. Og får ryddet op i dårlig humor og de visne grene, der er blæst op fra hulemandstiden,” siger hun.

Hun efterlyser større fleksibilitet for småbørnsmødre, så det f.eks. er muligt at komme tidligere tilbage fra barsel. Hun foreslår at tilknytte pasningstilbud til arbejdspladserne, så forældrenes dag hænger bedre sammen, og ingen skal sidde med savnets sved på overlæben eller hænge fast derhjemme, indtil kommunen kan stille en rimelig institutionsplads til rådighed. Det, hun hører som det gængse svar fra virksomhedsledere, imponerer hende ikke; at de faktisk har ekstremt meget fokus på ligestilling, og de har kønnenes lige rettigheder skrevet ned i deres HR-håndbog.

“Men den har jo tydeligvis ikke haft tilstrækkelig effekt. Skriv dog den bog om. Og ansæt de bedste kvinder og ja, til en start går jeg ind for kønskvotering i ledelserne, for ligestillingen kommer ikke af sig selv,” siger hun og tilføjer:

“Og sæt et fast lønniveau, der går efter funktionen, og ikke efter hvilket køn du har, og hvor mange børn du har eller endnu ikke har. Vi mangler gennemsigtighed,” siger hun og opfordrer til i samarbejde med kvindelige ansatte og kvindeorganisationer at nedsætte arbejdsgrupper til at udtænke et nybrud, der vil skabe arbejdspladser, hvor mænd og kvinder reelt har lige muligheder og lige løn.

Forleden havde hun en interessant samtale med sin 90-årige mormor, der udover at være en kende chokeret over sit barnebarns sprogbrug i comedytalen, hepper på de forandringer, som den potentielt kan medføre. Hun blev født under depressionen, i en tid hvor man begyndte at diskutere en kvindes ret til at bestemme over sin egen krop. Kvinder kunne ikke lade sig skille, og aborter var dyre, så man sagde, at “de rige har mange goder – de fattige har mange børn”.

“Budskabet var, at kvinder var andenrangsborgere, og det er jo helt stenalderagtigt, men jeg synes, det er lige så tankevækkende, at vi næsten et århundrede senere i virkeligheden har den samme diskussion. Først nu er vi ved at skabe et trygt rum, hvor vi selv har ret til at bestemme, hvad der er sjovt og ikkesjovt, krænkende og ikkekrænkende og passende og ikkepassende. Jeg håber ikke, mine døtre skal høre de ting, jeg har måttet lægge øre til, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.”

Sofie Linde erkender, at hun selv har været med til at opretholde strukturen ved at grine med på alle de sexistiske jokes, hun har måttet høre gennem tiden fra den pub i London, hvor hun arbejdede, til DR's redaktioner. Ja, hun har faktisk bifaldet dem, for det skulle da ikke hedde sig, at hun var den, der ødelagde den gode stemning eller ikke kunne tåle en vits.

Hvis der er noget, hun har lært, er det betydningen af sin position og de forpligtelser, der følger med den. Hun er glad for, at hun tog imod mikrofonen og er taknemmelig for, at der viste sig at være masser, der gerne ville lytte.

“Man kan jo faktisk ændre noget ved at ødelægge den gode stemning,” siger hun med samme karakteristiske udeladelse af D'et i “ødelægge”, som hun brugte på tv.

Hun oplever stadig masser af dårlig humor, men hendes nuværende position giver hende ro i maven til ikke at grine, hvis hun ikke synes, joken er sjov.

“Men jeg oplever ikke sexisme mere, og det er bl.a. fordi sexisme handler om magt, og jeg har en anden anciennitet nu, end dengang jeg startede. Så jeg kan stille nogle krav i min position, og det er en meget vigtig pointe,” siger hun.

“Magtforholdet er helt centralt, og derfor skal vi holde sammen, sige det højt når vi oplever noget, der er forkert, så når vores døtre engang ser tilbage på vores tid, skal de sige: hold kæft, hvor er vi kommet langt siden.”

make@borsen.dk