Den gule enke bærer aldrig årgangsangivelse. Den er langt bedre end sit rygte og i sidste uge var en af champagnehusets ønologer i København for at arrangere en uhyre sjælden smagning. Vi nåede så langt tilbage som 1953, noget af en alder, især når der ikke er tale om årgangschampagne.
Veuve Clicquot Carte Jaune, eller Den gule enke som vi kalder den, har i mange år haft lidt af et imageproblem. Kendere ved, at det er en rigtig god hverdagschampagne, mens de, som ikke ved meget om champagne, ofte er hurtige på aftrækkeren og parate til at skyde enken ned.
Det er en international mærkevare af ensartet, god kvalitet
At man kan købe bedre champagner til billigere penge er en helt anden diskussion, men med Den Gule Enke er man sikker på ikke at blive skuffet.
Læs også:
Her er Danmarks internationale champagnedronning
Mester-sommelier Jacob Kocemba fra restaurant Herman stod for udskænkningen af de forskellige årgange Veuve Clicquot, som foregik fra magnumflasker med den kendte gule etiket.
Det er en international mærkevare af ensartet, god kvalitet. Nogen topchampagne er det ikke, men sådan en har huset imidlertid også, i form af årgangschampagnen La Grande Dame, som hører til den absolutte elite.
Sukkerknald i glasset
Men tilbage til enken, som undertegnede oplevede forleden – i noget når nøgen stand. Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, og det var da også nød, som i sin tid fik champagneproducenterne til at putte sukker i champagnen.
I gamle dage var det ikke ualmindeligt at smide en sukkerknald i champagneglasset, kendt og stadig brugt i den klassiske champagnecocktail
De kølige vækstforhold i Frankrigs nordlige vinområder har nemlig aldrig givet druer med nævneværdigt højt sukkerindhold, og den hvidvin som champagnen laves på, er traditionelt af udpræget tør for ikke at sige sur karakter. I gamle dage var det ikke ualmindeligt at smide en sukkerknald i champagneglasset, kendt og stadig brugt i den klassiske champagnecocktail.
Lagrer i tre år
Men da Veuve Clicquot i 1800-tallet indførte en helt ny teknik, blev det muligt at forsøde champagnens tilværelse, hvilket førte til forskellige slags champagner i varierende tørhedsgrader.
Hvis man anstrenger øjet ses det her, at en Veuve Clicquot anno 1953 så lidt anderledes ud, med en etiket i gyldent og sort, hvilket foruroligede en af smagningens deltagere. Men det var skam den ægte vare.
Teknikken blev siden adopteret af alle andre champagneproducenter, den hedder reumage og indebærer, at flaskerne over nogle måneder gradvis vendes på hovedet og roteres i de traditionelle skråtstillede træstativer, der ofte ses som dekorative elementer i dag.
Flaskerne vendes på hovedet for at samle det bundfald, som samler sig over de tre år, som champagnen skal lagre på flasken. Under remuagen foretager man en såkaldt degorgering, hvor bundfaldet fjernes, ofte i frossen stand, idet man fryser flaskehalsen og således kan skyde isklumpen med bundfaldet ud.
Brut er sukkerindhold
Derefter toppes flasken op med en blanding af den basishvidvin champagnen laves af, iblandet sukker i varierende mængder. Dette kaldes dosage og oftest indeholder denne 6-15 gram sukker pr. liter champagne, hvilket fører til betegnelsen Brut, som er den mest udbredte.
Og det er vel derfor, at opskriften har været stort set uændret siden engang i 1800-tallet
Extra brut indeholder kun 0-6 gram og Brut zéro tilsættes slet intet sukker. At Brut er den mest udbredte skyldes, at den har en balance mellem stram tørhed og sødme, som tiltaler mange mennesker.
Den Gule Enke har altid været tilsat ti gram sukker og været kendt som en tør, frisk nonvintage-champagne. Som navnet antyder, er der ikke nogen årgangsangivelse på champagnen, og det altoverskyggende mål for champagnehuset er, at vinen skal smage nøjagtig ens, år efter år.
Stramtandet dame
Den Gule Enke er altså ikke en champagne, som er beregnet til at gemme, og i den forbindelse kan det nævnes, at det overordnet set er en forsvindende lille mængde champagne, der i det hele taget gemmes, om end netop vintage champagne bestemt er gemmeværdigt. Men at den beskedne Veuve Cliquot Carte Jaune rent faktisk er værd at gemme på, blev bevist ved en smagning i mandags.
I den forbindelse stod det klart, at det virkelig klæder damen med en lille pris sukker, hun virker nemlig en smule for stramtandet med en dosage på kun 4 gram sukker. Og det er vel derfor, at opskriften har været stort set uændret siden engang i 1800-tallet.
Læs også:
Succes for ny dansk Gin
Ikke alt er tabt for shiraz
Gudedrikkens anatomi - Kend din champagne.
Veuve Clicquot Carte Jaune, eller Den gule enke som vi kalder den, har i mange år haft lidt af et imageproblem. Kendere ved, at det er en rigtig god hverdagschampagne, mens de, som ikke ved meget om champagne, ofte er hurtige på aftrækkeren og parate til at skyde enken ned.
Det er en international mærkevare af ensartet, god kvalitet
At man kan købe bedre champagner til billigere penge er en helt anden diskussion, men med Den Gule Enke er man sikker på ikke at blive skuffet.
Læs også:
Her er Danmarks internationale champagnedronning
Mester-sommelier Jacob Kocemba fra restaurant Herman stod for udskænkningen af de forskellige årgange Veuve Clicquot, som foregik fra magnumflasker med den kendte gule etiket.
Det er en international mærkevare af ensartet, god kvalitet. Nogen topchampagne er det ikke, men sådan en har huset imidlertid også, i form af årgangschampagnen La Grande Dame, som hører til den absolutte elite.
Sukkerknald i glasset
Men tilbage til enken, som undertegnede oplevede forleden – i noget når nøgen stand. Nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, og det var da også nød, som i sin tid fik champagneproducenterne til at putte sukker i champagnen.
I gamle dage var det ikke ualmindeligt at smide en sukkerknald i champagneglasset, kendt og stadig brugt i den klassiske champagnecocktail
De kølige vækstforhold i Frankrigs nordlige vinområder har nemlig aldrig givet druer med nævneværdigt højt sukkerindhold, og den hvidvin som champagnen laves på, er traditionelt af udpræget tør for ikke at sige sur karakter. I gamle dage var det ikke ualmindeligt at smide en sukkerknald i champagneglasset, kendt og stadig brugt i den klassiske champagnecocktail.
Lagrer i tre år
Men da Veuve Clicquot i 1800-tallet indførte en helt ny teknik, blev det muligt at forsøde champagnens tilværelse, hvilket førte til forskellige slags champagner i varierende tørhedsgrader.
Hvis man anstrenger øjet ses det her, at en Veuve Clicquot anno 1953 så lidt anderledes ud, med en etiket i gyldent og sort, hvilket foruroligede en af smagningens deltagere. Men det var skam den ægte vare.
Teknikken blev siden adopteret af alle andre champagneproducenter, den hedder reumage og indebærer, at flaskerne over nogle måneder gradvis vendes på hovedet og roteres i de traditionelle skråtstillede træstativer, der ofte ses som dekorative elementer i dag.
Flaskerne vendes på hovedet for at samle det bundfald, som samler sig over de tre år, som champagnen skal lagre på flasken. Under remuagen foretager man en såkaldt degorgering, hvor bundfaldet fjernes, ofte i frossen stand, idet man fryser flaskehalsen og således kan skyde isklumpen med bundfaldet ud.
Brut er sukkerindhold
Derefter toppes flasken op med en blanding af den basishvidvin champagnen laves af, iblandet sukker i varierende mængder. Dette kaldes dosage og oftest indeholder denne 6-15 gram sukker pr. liter champagne, hvilket fører til betegnelsen Brut, som er den mest udbredte.
Og det er vel derfor, at opskriften har været stort set uændret siden engang i 1800-tallet
Extra brut indeholder kun 0-6 gram og Brut zéro tilsættes slet intet sukker. At Brut er den mest udbredte skyldes, at den har en balance mellem stram tørhed og sødme, som tiltaler mange mennesker.
Den Gule Enke har altid været tilsat ti gram sukker og været kendt som en tør, frisk nonvintage-champagne. Som navnet antyder, er der ikke nogen årgangsangivelse på champagnen, og det altoverskyggende mål for champagnehuset er, at vinen skal smage nøjagtig ens, år efter år.
Stramtandet dame
Den Gule Enke er altså ikke en champagne, som er beregnet til at gemme, og i den forbindelse kan det nævnes, at det overordnet set er en forsvindende lille mængde champagne, der i det hele taget gemmes, om end netop vintage champagne bestemt er gemmeværdigt. Men at den beskedne Veuve Cliquot Carte Jaune rent faktisk er værd at gemme på, blev bevist ved en smagning i mandags.
I den forbindelse stod det klart, at det virkelig klæder damen med en lille pris sukker, hun virker nemlig en smule for stramtandet med en dosage på kun 4 gram sukker. Og det er vel derfor, at opskriften har været stort set uændret siden engang i 1800-tallet.
Læs også:
Succes for ny dansk Gin
Ikke alt er tabt for shiraz
Gudedrikkens anatomi - Kend din champagne.
