Da Wassim Hallal var en lille dreng drømte han om at blive professionel fodboldspiller. Han var fem år, da far, mor og tre drenge flyttede fra Libanon til Hirtshals.
Wassim faldt hurtigt til, og brugte det meste af sin fritid i den lokale fodboldklub. Han ville nemlig være professionel fodboldspiller, lige indtil han mødte Else, husgerningslærerinden på Vesløs Skole i Thisted. "Jeg er perfektionist, ærekær og vildt konkurrencebetonet, så jeg tåler ikke, hvis nogen gør noget bedre end jeg selv kan" "Else roste mig. Hun sagde, at jeg var god til at lave mad," fortæller Wassim Hallal og tager en slurk mineralvand.
Vi er på Café Gammel Torv i København, få timer efter at Wassim var dommer ved udtagelserne til kokkekonkurrencen Bocuse d'Or.
Som nåletræerne i en tæt skov stræber mod himlen, er Wassim Hallal gået målrettet efter en plads i toppen af dansk gastronomi.
Det indebar at smage på 20 hovedretter, så han er ikke voldsomt sulten, men vil dog ikke gå glip af muligheden for at spise lidt smørrebrød.
Det er han nemlig glad for, og hvem ved, måske åbner han et smørrebrødssted inden for en overskuelig fremtid.
Netop smørrebrød var hans første gastronomiske plusoplevelse. Den fandt sted på Hotel Hirtshals, hvor den 16- årige Wassim begyndte sin gastronomiske løbebane.
"Jeg havde ikke været i lære mere end nogle uger, da mester bad mig om at smøre 45 madpakker på en time. At det lykkedes, havde han ikke regnet med, så jeg fik masser af ros og blev stolt over det."
"Det var nok min første store sejr i et køkken," husker Wassim Hallan, som ikke fortalte, at han havde "snydt lidt", som man siger i tv-køkkenet.
"Da Wassim var 12-13 år begyndte han at arrangere smørrebrødskonkurrencer med Wafik, hans lillebror," fortæller Jamile Hallal, drengenes mor.
En medvirken i reality-tv-programmet Helvedes Køkken gjorde Wassim Hallal landskendt – men ikke for det han ønskede.
"Wassim instruerede sine to andre brødre, min mand og jeg om, at vi skulle være dommere. Så gik han og Wafik i køkkenet, hvor de smurte smørrebrød, som de kom ind med på nummererede fade, og så skulle vi give point," fortæller Jamile Hallal.
Hvem vandt?
"Jamen det gjorde Wassim selvfølgelig," ler hans mor, og beskriver, hvordan vinderen kærligt hoverende drillede sin slagne lillebror.
Smørrebrødserfaringen kom Wassim til gode på Hotel Limfjorden. Og da kokken kort efter holdt op, kom køkkenets to elever til at stå alene i de følgende måneder.
"Allerede dengang var Wassim et benhårdt konkurrencemenneske, og han arbejdede hårdt for at gøre sig gældende på skolen, hvor nogle af de andre elever kom fra køkkener, der var meget længere fremme på gourmetscenen end Hotel Limfjorden," fortæller Klaus Græsborg.
Han var dengang hotellets anden kokkeelev og har siden arbejdet for sin tidligere elevkollega i en årrække.
Arbejdede for Boserup
Næste stop for Wassim Hallal var Hotel d'Angleterre i København, hvor tidens stjernekok Henrik Boserup var chef i en kort periode. Derefter åbnede han restaurant Formel B, og Wassim Hallal fulgte med.
Dengang gik han ikke i en Brunello Cocinello-skindjakke til 50.000 kr. eller med et Rolex "Deep Sea"-ur i samme prisklasse. Han kørte ikke Maserati og havde ikke malerier til flere hundrede tusinde kroner hængende på sine vægge.
Det har han i dag, og pengene er tjent i jyske køkkener.
Efter Formel B blev han i 2001 kok på Molskroen i Ebeltoft for så at overtage køkkenchefposten et år efter. "Jeg drømte om at være den danske version af Gordon Ramsay" Molskroen var velrenommeret, men under Wassim Hallals lederskab blev ambitionsniveauet hævet betragteligt, og restauranten blev kendt som en af landets mest eksklusive med masser af kaviar og trøfler, champagne og dyr bourgogne. Wassim Hallal er kendt for at være en dyr dreng.
Hvorfor går du så meget op i den slags?
"Det er vigtigt for mig at operere på det højest mulige niveau. Jeg er perfektionist, ærekær og vildt konkurrencebetonet, så jeg tåler ikke, hvis nogen gør noget bedre, end jeg selv kan," siger han lige ud af posen.
"Jeg er nødt til at imponere mine gæster og bevise for dem, at de hos mig får det bedste af det bedste. Derfor bruger jeg de vildeste råvarer og tilbereder dem med størst mulige omhu og opfindsomhed."
"Derfor kan jeg jo ikke køre hjem fra restauranten i en Skoda eller en Folkevogn, for hvad vil folk så tænke," spørger han retorisk.
Hvad gæsterne tænker, er det vigtigste for Wassim Hallal, ikke hvad konkurrenterne tænker.
"Jeg er aldrig hoppet på den nynordiske vogn, men har holdt mit fokus på det lækrest mulige. Nogen branchefolk synes, at det er for nemt, men lige meget hvad jeg gør, så vil konkurrenterne altid synes, at de selv er dygtigere end jeg. Så hvorfor prøve at imponere dem," spørger Wassim Hallal.
Et kort, Wassim kunne have spillet, var det "libanesiske gourmetkort", altså at kaste sig over dine forfædres køkken og føre det op på gourmetniveau. Men det har aldrig interesseret ham.
"Min far er kok, og han laver fantastisk libanesisk mad, som jeg elsker. Så når jeg spiser libanesisk, er det hjemme hos mine forældre, og jeg prøver slet ikke at konkurrere med dem, for det kan jeg ikke. Og jeg mener ikke, det er interessant at forandre noget, der i udgangspunktet er så godt, men som jeg ikke kan se i gourmetsammenhæng," siger Wassim Hallal.
I det hele taget hænger han sig ikke så meget i fødelandets traditioner.
"Jeg har kun været tilbage i Libanon tre gange, siden min familie rejste til Danmark, og der er ikke så meget, der binder mig, "siger han.
Fremmed for hjemland
Wassim Hallal forlod Libanon som femårig og genså det først for tre år siden på en ferie med sine brødre.
"Wassim – og vi andre for den sags skyld – er så integreret i Danmark, at vi på en måde er fremmede for familien i Libanon," siger den yngre bror Wafik. "Jeg kan jo ikke køre hjem fra restauranten i en Skoda eller en Folkevogn, for hvad vil folk så tænke" "Selve livsførelsen i Libanon er heller ikke noget for mig, jeg forstår for eksempel ikke, hvorfor pigerne skal dækkes til for at gå på gaden. Og så bryder jeg mig heller ikke om at gå i seng med den tanke, at der måske ikke er varmt vand eller lys, når jeg vågner om morgenen."
"Men det har bestemt været nyttigt for mig at opleve Libanon som voksen, for så fatter jeg bedre, hvor godt vi har det i Danmark," siger Wassim Hallal.
Og religionen?
"Jeg er muslim på samme måde som de fleste danskere er kristne. Men min fredagsbøn foregår i køkkenet i form af at gøre parat til fredag aftens gæster," siger Wassim Hallal og tager en bid af stykket med flæskesteg.
Hans hustru er etnisk dansker og sammen har de sønnen Anders på fire år, som Wassim ofte taler om og som er grunden til, at han vil trække sig tilbage fra højgastronomien.
"Jeg stopper i 2018. Så har jeg brugt 20 år af mit liv på at bevise, at man godt kan have succes med en højgastronomisk restaurant i Jylland, selv om der ikke er nogen Michelinguide herovre."
"Det er et hårdt arbejde, som har betydet, at jeg ikke har kunnet være så meget sammen med min søn, som jeg gerne ville. Og det er jeg ikke så tilfreds med."
Her kommer smørrebrødet igen ind i billedet. Det er nemlig ikke umuligt, at Wassim Hallal vil åbne en smørrebrødsforretning eller frokostrestaurant, når han trækker sig fra den højgastronomiske front.
"Jeg regner ikke med at tjene så mange penge på at være restauratør, at jeg bare kan gå på pension. Det bliver nødvendigt at arbejde, og jeg kunne godt tænke mig, at det blev på en mere afslappet måde, for eksempel med en smørrebrødsforretning."
Leder som en hærfører
Det er ikke helt nemt at forestille sig Wassim Hallal i en smørrebrødsforretning, hvis man har set ham i aktion.
Det være sig i en kokkekonkurrence, hvor han arbejder indædt og med ild i øjnene, eller i køkkenet, hvor han med høj kokkehue styrer slagets gang som en hærfører.
Eller efter en konkurrence hvor han ikke har vundet og derfor bryder ud i et raserianfald, ganske som han er set tudbrøle af glæde efter en sejr.
Wassim Hallal er en mand i følelsernes vold, hvilket seerne af reality-programmet "Helvedes Køkken" oplevede, da han havde hovedrollen i programmet.
"Det var en oplevelse, jeg gerne ville have undværet," siger Wassim Hallal og skubber den tomme tallerken bort. "Det var jo slet ikke Wassim, man så på tv. Wassim smider ikke med tallerkener, og han sviner heller ikke folk på den måde" "Jeg drømte om at være den danske version af Gordon Ramsay ved at vise seerne, at jeg er dygtig til at lave mad og ved at lære fra mig. I stedet blev jeg presset ind i en rolle som et dumt svin, der kastede med tallerkener og sagde latterlige ting."
"Det var ikke meningen, men jeg har siden talt med andre som har oplevet det samme. Nemlig, at tv-producere har en helt bestemt idé, og at de stille og roligt får drejet deltagerne i den retning, så umærkeligt, at man ikke selv opdager det," fortæller han.
Fortegnet tv-billede
Kokken Lasse Paulsen, som har arbejdet sammen med Wassim Hallal i en årrække og var assistent under tv-optagelserne, bekræfter den opfattelse.
"Det var jo slet ikke Wassim, man så på tv. Wassim smider ikke med tallerkener, og han sviner heller ikke folk på den måde. Ganske vist er han absolut kontant i sin omgangsform, og han forlanger perfektion. Forstår man det, så er han en rigtig god chef. Ellers var der heller ikke så mange, som har arbejdet med ham i mange år," siger Lasse Paulsen.
Wassim Hallal erkendte tidligt, at hans rolle i Helvedes Køkken var ved at overmande ham. Derfor holdt han op med at give interview og sagde nej til de mange tilbud om at deltage i det ene eller det andet, som tv-kendisser får.
"Det eneste, der muntrede mig op, var de mange møder med folk på gaden, som ville snakke. Mange af dem sagde nemlig, at de ikke syntes, jeg virkede som ham i fjernsynet, og det var jeg jo glad for. Men jeg har stadig ikke forstået, at folk ikke forstod, at det hele var et show, og at jeg spillede en rolle."
I lang tid efter var Wassim Hallal psykisk ude af balance.
"Jeg vil ikke sige, at jeg fik en depression. Men jeg havde det ikke godt, og jeg er stadig mærket af oplevelsen. I bund og grund er jeg nemlig en meget sky person, så det kræver meget af mig at møde nye mennesker, for eksempel når jeg går ind i restauranten."
"Det er bestemt ikke blevet lettere efter Helvedes Køkken, men min trang til at møde gæsterne er alligevel stærk. Så det er faktisk lidt af en kamp," siger manden, som seerne troede var en helvedes fyr.
"Det er jeg ikke. Jeg vil bare gerne lave noget helt vildt lækkert mad til gæsterne."
