Bearnaisen er varm, bøffen mør og musikken høj på Brasserie Bisous, der byder på klassisk fransk køkken og et godt internationalt vinkort.
Så skal vi til det igen. Endnu en gang er der åbnet en ny restaurant på Skovriderkroen ved København, som efterhånden må have Danmarksrekord i udskiftning og konkurser.
Bisou må nøjes med et reserveret kindkys i form af et firetal for den jævne præstation, frem for en varm omfavnelse
I de senere år er kroen blevet delt op i flere separate lejemål, og det, som nu har fået nyt koncept, er den del som engang var natklub og som senere blev til den italienske restaurant Bottega.
De franske oner slås an allerede ved indgangspartiet til brasserie Bisou.
Nu er navnet Brasserie Bisou, men det store, flotte lokale ligner sig selv, bortset fra at der er monteret brasserierigtigt kobber hist og her. Lydniveauet denne tirsdag aften nærmede sig fordums natklubsniveau, min lydmåler viste 67 decibel stigende til 72, når en trompet skar igennem en af sangene.
Det er et højt lydniveau for en fredelig tirsdag aften, med et overtal af småbørnsfamilier blandt gæsterne.
Læs også:
Her er Danmarks internationale champagnedronning
Fremragende mad i Fredericia
Burgeren - Fra Hamborg til kunsthåndværk
Således har Københavnsområdet fået endnu et brasserie i den efterhånden lange række, som i nabolaget tæller Skovshoved Hotel og snart MASH Steakhouse, der flytter ind i nabolokalerne på kroen. Bisous menu lever op til brasserieforbilledet med østers, dampede muslinger, løgsuppe og så videre.
Vi lagde ud med stegte kammuslinger (115 kr.), der var ristet så voldsomt, at overfladen visse steder havde passeret det karameliserede stadie og i stedet var branket. Selve muslingen smagte en smule vandet og her tænkes ikke på havvand, men ferskvand. Rettens grøntsagselementer var derimod delikate, såvel púreen af hvide asparges som de sprøde, tynde skiver asparges.
Smagfulde søkogte rejer
Forretten grønne asparges med æg i vinaigrette (115 kr.) var en frisk sag, de grønne asparges velkogte, rygeostecremen samt vinaigrettedressingen begge pikante og de store, faste, søkogte rejer struttede af frisk rejesmag.
Når jeg utrolig ofte skriver om foie gras retter, er det ikke så meget fordi jeg har lyst at spise det, som fordi det er et nyttigt benchmark. Med mange hundrede portioner foie gras terrine og andre afarter af denne råvare under bæltet, har jeg set lidt af hvert, og Brasserie Bisous version imponerede ikke.
Oksemørbraden var af virkelig god kvalitet, rent smagende og meget mør
Til dens ros skal siges, at den var fint ren, altså uden blodpletter men til gengæld var der tale om en skive, som havde ligget så længe, at hele overfladen var blevet gråligt gul, og det var altså ikke fedtet, jeg forveksler hermed.
Dertil var den saltet noget i overkanten, således at man var absolut nødt til at spise den med det medfølgende ristede brød og rabarberkompot. Dog skulle terrinen gerne kunne stå alene, på trods af, at garnituren naturligvis er tiltænkt retten som en del af helheden.
Store søkogte rejer af høj kvalitet med sydlandske, sprøde asparges og pikant dressing.
Vi ventede på oksemørbrad og søtunge i forbløffende lang tid – taget i betragtning af hvor få mennesker, der sad i restauranten. Oksemørbraden (225 kr.) var af virkelig god kvalitet, rent smagende og meget mør. Derfor gjorde det ikke noget at den var rare – eller bleu som man ville sige hjemme i Frankrig – på trods af, at vi havde bestilt medium-rare.
Flot grillet overflade med stedvis, delikat brankning og en koncentreret, vellykket sauce der skinnede flot fra tallerkenen, som bød på pommes frites og store stykker braiserede gulerødder. Disse knasede delikat, mens fritterne var lidt bløde i overfladen og enkelte af dem hårde indeni. Bearnaisen var forbilledligt varm og flot pisket op, men lidt mere estragon ville have pyntet.
Chokolade med frugt
Søtungen (245 kr.) var stegt som møllerkonen ville have gjort. Derfor hedder den meuniere og er vendt i mel, før en svømmetur i brunet smør. Den var pænt saftig og af en fin kvalitet, fast i kødet og frisk i smagen. Hertil små velkogte pillekartofler med skal, smeltet smør og masser af persille på den brune overside af fisken.
Det er svært at bedømme betjeningen på sådan en aften, med tre tjenere på gulvet, som med garanti vidste, at Børsens udsendte var til stede
Crème Brûleé (75 kr.) var en velsmagende, let creme med intens hindbærsorbet og meget sure, braiserede rabarber.
Grillet oksemørbrad med vellykket sauce men mislykkede pommes frites.
Jeg bestilte chokolademousse, men fik i stedet chokoladefondue, da tjeneren og jeg må have misforstået hinanden. Små stykker ananas, rabarber, melon, sprød småkage og marsmallow at dyppe i en god, flydende chokolade. 105 kr. er en frisk pris for denne ret.
Børsens udsendte genkendt
Det er svært at bedømme betjeningen på sådan en aften, med tre tjenere på gulvet, som med garanti vidste, at Børsens udsendte var til stede. Vort bord var under konstant opsyn og målt herefter skulle betjeningsscoren op på 10 point, men jeg tror ikke, at den gennemsnitlige gæst vil blive overvåget på samme måde og runder derfor ned.
Vinkortet er imponerende. Helt ekstraordinært var jeg ikke i stand til at drikke vin under dette måltid, så jeg måtte nøjes med at dufte til min ledsagers glas
Det tegner i øvrigt heller ikke rigtig godt, at den grønne salat blev sat på bordet med en teske som bestik, frem for et salatbestik, eller i det mindste en spiseske og gaffel.
Vinkortet er imponerende. Helt ekstraordinært var jeg ikke i stand til at drikke vin under dette måltid, så jeg måtte nøjes med at dufte til min ledsagers glas. De duftede godt og passede efter sigende til maden, hvilket tjener til tjenerens ros, da vi bad ham bestemme.
Søtungen var af fin kvalitet, om end den kunne have tålt lidt kortere tid på panden.
Jeg var imidlertid ikke afskåret fra at studere vinkortet, som så imponerende ud i såvel bredde som dybde. Jeg føler mig overbevist om, at det er sat sammen af folk med passion for vin og kvitterer således med et tital i den afdeling.
Trods fine takter som for eksempel den varme bearnaise og den delikate ret med asparges og rejer, så imponerede maden ikke.
Hvis jeg havde fået dette måltid for fem år siden, ville det have scoret højere, men niveauet er skærpet så meget på det sidste, og brasseriegenren har fået så mange knivskarpe aktører, at Bisou må nøjes med et reserveret kindkys i form af et firetal for den jævne præstation, frem for en varm omfavnelse..
Så skal vi til det igen. Endnu en gang er der åbnet en ny restaurant på Skovriderkroen ved København, som efterhånden må have Danmarksrekord i udskiftning og konkurser.
Bisou må nøjes med et reserveret kindkys i form af et firetal for den jævne præstation, frem for en varm omfavnelse
I de senere år er kroen blevet delt op i flere separate lejemål, og det, som nu har fået nyt koncept, er den del som engang var natklub og som senere blev til den italienske restaurant Bottega.
De franske oner slås an allerede ved indgangspartiet til brasserie Bisou.
Nu er navnet Brasserie Bisou, men det store, flotte lokale ligner sig selv, bortset fra at der er monteret brasserierigtigt kobber hist og her. Lydniveauet denne tirsdag aften nærmede sig fordums natklubsniveau, min lydmåler viste 67 decibel stigende til 72, når en trompet skar igennem en af sangene.
Det er et højt lydniveau for en fredelig tirsdag aften, med et overtal af småbørnsfamilier blandt gæsterne.
Læs også:
Her er Danmarks internationale champagnedronning
Fremragende mad i Fredericia
Burgeren - Fra Hamborg til kunsthåndværk
Således har Københavnsområdet fået endnu et brasserie i den efterhånden lange række, som i nabolaget tæller Skovshoved Hotel og snart MASH Steakhouse, der flytter ind i nabolokalerne på kroen. Bisous menu lever op til brasserieforbilledet med østers, dampede muslinger, løgsuppe og så videre.
Vi lagde ud med stegte kammuslinger (115 kr.), der var ristet så voldsomt, at overfladen visse steder havde passeret det karameliserede stadie og i stedet var branket. Selve muslingen smagte en smule vandet og her tænkes ikke på havvand, men ferskvand. Rettens grøntsagselementer var derimod delikate, såvel púreen af hvide asparges som de sprøde, tynde skiver asparges.
Smagfulde søkogte rejer
Forretten grønne asparges med æg i vinaigrette (115 kr.) var en frisk sag, de grønne asparges velkogte, rygeostecremen samt vinaigrettedressingen begge pikante og de store, faste, søkogte rejer struttede af frisk rejesmag.
Når jeg utrolig ofte skriver om foie gras retter, er det ikke så meget fordi jeg har lyst at spise det, som fordi det er et nyttigt benchmark. Med mange hundrede portioner foie gras terrine og andre afarter af denne råvare under bæltet, har jeg set lidt af hvert, og Brasserie Bisous version imponerede ikke.
Oksemørbraden var af virkelig god kvalitet, rent smagende og meget mør
Til dens ros skal siges, at den var fint ren, altså uden blodpletter men til gengæld var der tale om en skive, som havde ligget så længe, at hele overfladen var blevet gråligt gul, og det var altså ikke fedtet, jeg forveksler hermed.
Dertil var den saltet noget i overkanten, således at man var absolut nødt til at spise den med det medfølgende ristede brød og rabarberkompot. Dog skulle terrinen gerne kunne stå alene, på trods af, at garnituren naturligvis er tiltænkt retten som en del af helheden.
Store søkogte rejer af høj kvalitet med sydlandske, sprøde asparges og pikant dressing.
Vi ventede på oksemørbrad og søtunge i forbløffende lang tid – taget i betragtning af hvor få mennesker, der sad i restauranten. Oksemørbraden (225 kr.) var af virkelig god kvalitet, rent smagende og meget mør. Derfor gjorde det ikke noget at den var rare – eller bleu som man ville sige hjemme i Frankrig – på trods af, at vi havde bestilt medium-rare.
Flot grillet overflade med stedvis, delikat brankning og en koncentreret, vellykket sauce der skinnede flot fra tallerkenen, som bød på pommes frites og store stykker braiserede gulerødder. Disse knasede delikat, mens fritterne var lidt bløde i overfladen og enkelte af dem hårde indeni. Bearnaisen var forbilledligt varm og flot pisket op, men lidt mere estragon ville have pyntet.
Chokolade med frugt
Søtungen (245 kr.) var stegt som møllerkonen ville have gjort. Derfor hedder den meuniere og er vendt i mel, før en svømmetur i brunet smør. Den var pænt saftig og af en fin kvalitet, fast i kødet og frisk i smagen. Hertil små velkogte pillekartofler med skal, smeltet smør og masser af persille på den brune overside af fisken.
Det er svært at bedømme betjeningen på sådan en aften, med tre tjenere på gulvet, som med garanti vidste, at Børsens udsendte var til stede
Crème Brûleé (75 kr.) var en velsmagende, let creme med intens hindbærsorbet og meget sure, braiserede rabarber.
Grillet oksemørbrad med vellykket sauce men mislykkede pommes frites.
Jeg bestilte chokolademousse, men fik i stedet chokoladefondue, da tjeneren og jeg må have misforstået hinanden. Små stykker ananas, rabarber, melon, sprød småkage og marsmallow at dyppe i en god, flydende chokolade. 105 kr. er en frisk pris for denne ret.
Børsens udsendte genkendt
Det er svært at bedømme betjeningen på sådan en aften, med tre tjenere på gulvet, som med garanti vidste, at Børsens udsendte var til stede. Vort bord var under konstant opsyn og målt herefter skulle betjeningsscoren op på 10 point, men jeg tror ikke, at den gennemsnitlige gæst vil blive overvåget på samme måde og runder derfor ned.
Vinkortet er imponerende. Helt ekstraordinært var jeg ikke i stand til at drikke vin under dette måltid, så jeg måtte nøjes med at dufte til min ledsagers glas
Det tegner i øvrigt heller ikke rigtig godt, at den grønne salat blev sat på bordet med en teske som bestik, frem for et salatbestik, eller i det mindste en spiseske og gaffel.
Vinkortet er imponerende. Helt ekstraordinært var jeg ikke i stand til at drikke vin under dette måltid, så jeg måtte nøjes med at dufte til min ledsagers glas. De duftede godt og passede efter sigende til maden, hvilket tjener til tjenerens ros, da vi bad ham bestemme.
Søtungen var af fin kvalitet, om end den kunne have tålt lidt kortere tid på panden.
Jeg var imidlertid ikke afskåret fra at studere vinkortet, som så imponerende ud i såvel bredde som dybde. Jeg føler mig overbevist om, at det er sat sammen af folk med passion for vin og kvitterer således med et tital i den afdeling.
Trods fine takter som for eksempel den varme bearnaise og den delikate ret med asparges og rejer, så imponerede maden ikke.
Hvis jeg havde fået dette måltid for fem år siden, ville det have scoret højere, men niveauet er skærpet så meget på det sidste, og brasseriegenren har fået så mange knivskarpe aktører, at Bisou må nøjes med et reserveret kindkys i form af et firetal for den jævne præstation, frem for en varm omfavnelse..
