Der er vist kun få skiturister herhjemme, der kender Baqueira-Beret, som ligger i Catalonien, og Formigal i naboprovinsen Aragón. Måske en hemmelighed, der bliver svær at bevare.
Det er en fryd at komme af flyet og sætte sig til rette i en lejet bil med kurs mod Pyrenæerne. Fra Toulouse tager turen ca. to timer. Den medbragte GPS giver præcis den service, man har brug for, så tiden kan bruges til at nyde udsigten og styre bilen sikkert gennem hårnålesvingene.Området er indrettet på at skabe gode betingelser for alle skiløbereBilen klatrer fint op af bjergsiderne, og alle bekymringer om snekæder viser sig at være spildte. Varmen er i fuld gang med at smelte sneen i de lavereliggende bjergområder, mens knopperne på træerne står parat til at briste. I marts og april kan vejret i Pyrenæerne hurtigt skifte. Sne og kulde den ene dag, og høje plusgrader den næste.
Bjergtinderne er pakket godt ind i et funklende lag af sne. Det blænder. Øjnene kan bedre opfange de små sorte pletter, der viser sig, hvor sneen ikke har kunnet blive hængende på bjergskråningerne. Og netop kontrasten frembringer det allersmukkeste vinterlandskab.
De spanske Pyrenæer byder på alle typer af skiløb, og for både begyndere og øvede
Vi har valgt et hotel i Vielha, en meget smuk landsby i dalen med smalle gader og huse fra 1600-tallet. Her mærker man stemningen blandt de lokale på byens små torve og ser folk, der falder i snak i den travle periode efter siestaen. Det er også her, man mødes til after-skiing i de små caféer – f.eks. i Eth Paer eller Basteret, hvor scenen er noget ganske andet, end hvad man kan opleve i Alperne.
Øllet er skiftet ud med vin, der nydes i et roligt tempo, for det gælder ikke om at få promillen til at stige. Det hindrer nu ikke en god stemning og masser af grin.
Fra Vielha i dalen er der 15 minutter i bil op af bjerget til Baqueira i 1500 meters højde. Baqueira er domineret af hoteller og skiturister, og lidt kedelig i forhold til Vielha, men herfra har man adgang til 104 km pister og 33 lifte.
Aspen - Velhavernes legeplads
De rige og ekstravagantes ø
Baqueira er det mest eksklusive skiområde i Spanien, her kommer den spanske konge Juan Carlos for at stå på ski sammen med familien.
Her i de første dage af april har kviksølvet i termometret udvidet sig til fem grader, da lifterne åbner kl. 8.00, og det er en rigtig god idé at udnytte formiddagene til at stå på ski. Om eftermiddagen gør den bragede sol sneen blød, alt efter hvor højt du er oppe i terrænet.Et kig ned ad den sorte piste Escornacrabes virker skræmmende. Oversættelsen lyder ildevarslende “stedet, hvor geder dør!”Eftermiddagsvarmen får flere til at skifte til let overtøj, for nogle er en langærmet T-shirt tilstrækkelig. Det er selvfølgeligt behageligt at kunne smide det tunge overtøj og lege sommer, men alligevel kan det ikke opveje strabadserne med den klæge, tunge tøsne.
Der var engang, hvor det tog lang tid at vende på slalomskiene og kostede en masse kræfter – og evigheder at lære teknikken på skiskole. Det var dengang, hvor skiene var slanke og nærmest voksede én over hovedet. Hold da ferie for nogle røvture! Så kom carving-skiene i begyndelsen af 1990’erne og lignede noget, der var løgn, men det viste sig hurtigt, at de korte ski med de brede buede spidser, kunne dreje næsten af sig selv.
Min skiguide Juan har dybe furer i det solbrændte ansigt. Han arbejder for skiskolen Era Escóla, og med 30 års erfaring har han set megen sne falde, tø og forsvinde i Baqueira-Beret.
Juan fortæller, at der er mellem 60 og 100 centimeter sne i hele sæsonen. Den bedste sne er i de koldeste måneder – december, januar og til midt i februar, hvor dagtemperaturen typisk er mellem -10 og +5 grader.
Store brede pister og god plads kendetegner skiløb i Pyrenæerne, hvis man undgår højsæsonen
Der er ingen tid at spilde, når man inden frokosten klokken to på Casa Rufus oppe i terrænet skal nå så meget som muligt af de 100 kilometer pister.
Efter en hurtig opfart med kabinelift og en tur mere i sofaen på en stolelift, står vi tavse og betragter et imponerende syn af snedækkede bjergtinder. Højden er knap 2500 meter, og en uendelig sigtbarhed gør, at vi kan se detaljer i bjergformationerne langt borte. Wauw!
Baqueira-Beret har nogle af de vildeste sorte pister i Pyrenæerne, men er også kendt for et terræn, der passer til en gennemsnitlig skiløber og til begynderen.
Skiterrænnet har hele 17 spisesteder, men sørg for at få et solidt morgenmåltid. I Spanien skal man ikke forvente frokost før kl. 14.00
Vi kører på helt åbne strækninger, kommer gennem skov og tæt på stejle bjergsider. Et sted får vi et synligt bevis på en lavine, der er styrtet ned og nu ligger som kæmpe gråhvide murbrokker for foden af en bjergskråning.
Et kig ned ad den sorte piste Escornacrabes, som begynder på Cap Baqueira i 2500 meters højde, virker skræmmende. Oversættelsen lyder ildevarslende “stedet, hvor geder dør!”, og vi vælger en behagelig blå piste.Er man til dyb sne, findes der mange muligheder imellem de etablerede pisterJuan fører an, sikkert i et selvvalgt spor, mens turisten slæber efter i mere tilfældige spor. Nedfarterne er på nippet til at komme ud af kontrol. Sneen er flere steder iset og sætter dødbringende fart i mine skispidser, for den erfarne skilærer er det snarere afslapning.
Er man til dyb sne, findes der mange muligheder imellem de etablerede pister, og for eventyrerne kan heliski komme på programmet.
El Formigal ligger på et hævet plateau i 1550 meters højde. Fra byen, som er anlagt for at servicere skiturister, er der en eminent udsigt til de omliggende bjerge. Det er let at føle sig hjemme i den lille by. Skiområdet Formigal, som tæller 137 kilometer pister, kan nås på fem minutter med skibussen, og kommer man i egen bil, kan man parkere lige op ad liften ved en af de tre centrale skistationer.
Den sorte piste i Baqueira-Beret bliver kaldt ”stedet, hvor geder dør!”
Det er tydeligt, at området er indrettet på at skabe gode betingelser for alle skiløbere. Det ses på den store variation af folk, der står på snowboard, slalom, telemarkski eller en kombination af ski og faldskærm, paraskiing. Og hvis man ikke har fået nok sne under skiene i løbet af dagen, kan man fortsætte på de oplyste pister om aftenen. Hvis man da ikke blot vælger at udforske det kulinariske.
Efter en hurtig oversættelse bestemmer vi os for en salat med røget laks, stegte sardiner og kapers. Se, det er et godt valg, som følges op med svinekæber på en bund af pasta og budding til dessert. Naturligvis akkompagneret med en lokal vin.
Hvis man ønsker noget mindre, så er det med at finde en tapas-restaurant.
Luksus-tidslomme midt i Atlanterhavet
Weekend i Boston
.
Det er en fryd at komme af flyet og sætte sig til rette i en lejet bil med kurs mod Pyrenæerne. Fra Toulouse tager turen ca. to timer. Den medbragte GPS giver præcis den service, man har brug for, så tiden kan bruges til at nyde udsigten og styre bilen sikkert gennem hårnålesvingene.Området er indrettet på at skabe gode betingelser for alle skiløbereBilen klatrer fint op af bjergsiderne, og alle bekymringer om snekæder viser sig at være spildte. Varmen er i fuld gang med at smelte sneen i de lavereliggende bjergområder, mens knopperne på træerne står parat til at briste. I marts og april kan vejret i Pyrenæerne hurtigt skifte. Sne og kulde den ene dag, og høje plusgrader den næste.
Funklende sne
Bjergtinderne er pakket godt ind i et funklende lag af sne. Det blænder. Øjnene kan bedre opfange de små sorte pletter, der viser sig, hvor sneen ikke har kunnet blive hængende på bjergskråningerne. Og netop kontrasten frembringer det allersmukkeste vinterlandskab.
De spanske Pyrenæer byder på alle typer af skiløb, og for både begyndere og øvede
Vi har valgt et hotel i Vielha, en meget smuk landsby i dalen med smalle gader og huse fra 1600-tallet. Her mærker man stemningen blandt de lokale på byens små torve og ser folk, der falder i snak i den travle periode efter siestaen. Det er også her, man mødes til after-skiing i de små caféer – f.eks. i Eth Paer eller Basteret, hvor scenen er noget ganske andet, end hvad man kan opleve i Alperne.
Øllet er skiftet ud med vin, der nydes i et roligt tempo, for det gælder ikke om at få promillen til at stige. Det hindrer nu ikke en god stemning og masser af grin.
Eksklusive Baqueira
Fra Vielha i dalen er der 15 minutter i bil op af bjerget til Baqueira i 1500 meters højde. Baqueira er domineret af hoteller og skiturister, og lidt kedelig i forhold til Vielha, men herfra har man adgang til 104 km pister og 33 lifte.
Læs også:
Kitzbühel – Østrigsk klassiker i topformAspen - Velhavernes legeplads
De rige og ekstravagantes ø
Baqueira er det mest eksklusive skiområde i Spanien, her kommer den spanske konge Juan Carlos for at stå på ski sammen med familien.
Her i de første dage af april har kviksølvet i termometret udvidet sig til fem grader, da lifterne åbner kl. 8.00, og det er en rigtig god idé at udnytte formiddagene til at stå på ski. Om eftermiddagen gør den bragede sol sneen blød, alt efter hvor højt du er oppe i terrænet.Et kig ned ad den sorte piste Escornacrabes virker skræmmende. Oversættelsen lyder ildevarslende “stedet, hvor geder dør!”Eftermiddagsvarmen får flere til at skifte til let overtøj, for nogle er en langærmet T-shirt tilstrækkelig. Det er selvfølgeligt behageligt at kunne smide det tunge overtøj og lege sommer, men alligevel kan det ikke opveje strabadserne med den klæge, tunge tøsne.
Der var engang, hvor det tog lang tid at vende på slalomskiene og kostede en masse kræfter – og evigheder at lære teknikken på skiskole. Det var dengang, hvor skiene var slanke og nærmest voksede én over hovedet. Hold da ferie for nogle røvture! Så kom carving-skiene i begyndelsen af 1990’erne og lignede noget, der var løgn, men det viste sig hurtigt, at de korte ski med de brede buede spidser, kunne dreje næsten af sig selv.
Stedet, hvor geder dør!
Min skiguide Juan har dybe furer i det solbrændte ansigt. Han arbejder for skiskolen Era Escóla, og med 30 års erfaring har han set megen sne falde, tø og forsvinde i Baqueira-Beret.
Juan fortæller, at der er mellem 60 og 100 centimeter sne i hele sæsonen. Den bedste sne er i de koldeste måneder – december, januar og til midt i februar, hvor dagtemperaturen typisk er mellem -10 og +5 grader.
Store brede pister og god plads kendetegner skiløb i Pyrenæerne, hvis man undgår højsæsonen
Der er ingen tid at spilde, når man inden frokosten klokken to på Casa Rufus oppe i terrænet skal nå så meget som muligt af de 100 kilometer pister.
Hurtig kabinelift
Efter en hurtig opfart med kabinelift og en tur mere i sofaen på en stolelift, står vi tavse og betragter et imponerende syn af snedækkede bjergtinder. Højden er knap 2500 meter, og en uendelig sigtbarhed gør, at vi kan se detaljer i bjergformationerne langt borte. Wauw!
Baqueira-Beret har nogle af de vildeste sorte pister i Pyrenæerne, men er også kendt for et terræn, der passer til en gennemsnitlig skiløber og til begynderen.
Skiterrænnet har hele 17 spisesteder, men sørg for at få et solidt morgenmåltid. I Spanien skal man ikke forvente frokost før kl. 14.00
Vi kører på helt åbne strækninger, kommer gennem skov og tæt på stejle bjergsider. Et sted får vi et synligt bevis på en lavine, der er styrtet ned og nu ligger som kæmpe gråhvide murbrokker for foden af en bjergskråning.
Hvor geder dør
Et kig ned ad den sorte piste Escornacrabes, som begynder på Cap Baqueira i 2500 meters højde, virker skræmmende. Oversættelsen lyder ildevarslende “stedet, hvor geder dør!”, og vi vælger en behagelig blå piste.Er man til dyb sne, findes der mange muligheder imellem de etablerede pisterJuan fører an, sikkert i et selvvalgt spor, mens turisten slæber efter i mere tilfældige spor. Nedfarterne er på nippet til at komme ud af kontrol. Sneen er flere steder iset og sætter dødbringende fart i mine skispidser, for den erfarne skilærer er det snarere afslapning.
Er man til dyb sne, findes der mange muligheder imellem de etablerede pister, og for eventyrerne kan heliski komme på programmet.
Hjemme i byen
El Formigal ligger på et hævet plateau i 1550 meters højde. Fra byen, som er anlagt for at servicere skiturister, er der en eminent udsigt til de omliggende bjerge. Det er let at føle sig hjemme i den lille by. Skiområdet Formigal, som tæller 137 kilometer pister, kan nås på fem minutter med skibussen, og kommer man i egen bil, kan man parkere lige op ad liften ved en af de tre centrale skistationer.
Den sorte piste i Baqueira-Beret bliver kaldt ”stedet, hvor geder dør!”
Det er tydeligt, at området er indrettet på at skabe gode betingelser for alle skiløbere. Det ses på den store variation af folk, der står på snowboard, slalom, telemarkski eller en kombination af ski og faldskærm, paraskiing. Og hvis man ikke har fået nok sne under skiene i løbet af dagen, kan man fortsætte på de oplyste pister om aftenen. Hvis man da ikke blot vælger at udforske det kulinariske.
Ingen engelsk
I restauranten til det firestjernede hotel Saliecho Hotel Formigal er menukortet lidt for vanskeligt at oversætte. Tjeneren, som er opmærksom, men uden engelske gloser, finder hurtigt assistance i receptionen.Efter en hurtig oversættelse bestemmer vi os for en salat med røget laks, stegte sardiner og kapers. Se, det er et godt valg, som følges op med svinekæber på en bund af pasta og budding til dessert. Naturligvis akkompagneret med en lokal vin.
Hvis man ønsker noget mindre, så er det med at finde en tapas-restaurant.
Læs også:
Luksusferie der giver dig et spark i r....Luksus-tidslomme midt i Atlanterhavet
Weekend i Boston
.
