Roman af Sally Rooney. 358 sider. Gutkind. Udkommer 7. september.
Trods instinktiv modvilje er det svært ikke at overgive sig til hypen om 30-årige Sally Rooney, der i disse dage udkommer simultant i flere lande med bogen, “Skønne verden, hvor er du”.
Hun er blevet kaldt for snapchat-generationens J.D. Salinger (forfatteren til klassikeren “Forbandede ungdom”, 1951), og opbakningen til forfatterskabet er massiv: Det danske forlag har frembragt bolsjer i samme blå farve som bogomslaget. Det amerikanske har lavet muleposer og bøllehatte, hvoraf sidstnævnte er set på hovedet af selveste Lena Dunham, der viser merchandisen frem på sin Instagram. Dunham, der med tyk selvudleverende ironi portrætterede millennial-generationen i HBO-serien “Girls” (2012), og som er erklæret Rooney-fan.
“Giver det mening at skrive om sex og venskab, sådan som verden ser ud nu? Svaret er heldigvis håbefuldt og denne bog et temmelig skønt bevis herpå
Bøllehatte på kendishoveder siger ikke meget om indholdet af den irske forfatters romaner, men hentyder kraftigt til, hvor stor betydning hendes to tidligere romaner, debuten “Samtaler med venner” (2017, på dansk 2018) og “Normale mennesker” (2018, på dansk 2019) har haft for mange i kraft af bl.a. Rooneys eminente, forfriskende, dybdegående beskrivelser af komplekse amorøse og intime forhold. Af magtforhold, sociale spil, kvindeliv, venskaber og flydende seksualitet.
Hendes bøger er da også solgt i flere millioner eksemplarer på verdensplan, bog to er allerede blevet til en tv-serie (kan ses på DR), og debutromanen er klar som tv-serie i 2022.
Selv har Sally Rooney i interview de senere år, mens kometkarrieren har taget fart, udtalt, at hun har det svært ved hypen om sig selv, og det skulderpres det er at blive udråbt til talskvinde for en hel generation. Noget, hun i den grad går i kødet på i “Skønne verden, hvor er du”, hvor den ene af hovedpersonerne, forfatteren Alice, har flere slående ligheder med forfatteren Rooney.
Ligesom debuten er bog nummer tre også en slags firkantsdrama. Den kunne i øvrigt også have båret samme titel, for store dele af romanen er en samtale mellem Alice og barndomsveninden Eileen, der sender hinanden ærlige mails fra hver deres ende af Irland, alt imens deres liv, kærlighedsliv og ikkeliv sker i det sideløbende spor.
“Som altid med Rooney er det ikke plottet, der er det banebrydende her, men relationerne mellem disse mennesker, og hvordan de evner eller ej at tilpasse sig den moderne vestlige verden
Som altid med Rooney er det ikke plottet, der er det banebrydende her, men relationerne mellem disse mennesker, og hvordan de evner eller ej at tilpasse sig den moderne vestlige verden. Og hvordan de ræsonnerer, føler, elsker og hvem de elsker, ja, man bliver decideret henført af Rooneys måde at fortælle menneskene på og være magtkritisk på, der, modsat f.eks. Dunhams univers, er renset for ironi og råddenskab.
Rooneys karakterer er blevet ældre end i de foregående romaner, de er på vej ind i deres 30’ere, livet har sat sine spor og står ikke længere vidtåbent. Der er også et biologisk ur, der tikker eller i hvert fald kræver stillingstagen.
Men kan man, vil man, sætte børn i en verden, der har mistet sin skønhed? Og kan man skrive samtidsromaner om noget så intimt og til sammenligning inferiørt som sex og venskab under apokalyptiske præmisser? Det er hovedsamtalen i romanen og mellem de to veninder, der i øvrigt selv er dybt afhængige af netop venskab, sex og kærlighed.
Romanforfatteren Alice har isoleret sig i et lejet hus i en lille irsk by efter nogle år med succes, rejseri og så en indlæggelse, der nævnes i bisætninger, men som runger af konsekvenser.
Det første menneske, hun ser i lang tid, er den biseksuelle lagerarbejder Felix. De mødes på en kikset Tinderdate, og det er der, romanen begynder. Man tror, at dette er et engangsmøde, men han bliver romanen igennem som en del af det kærlighedsdrama, der driver fortællingen: Får de hinanden eller ej? Det samme er spørgsmålet for Eileen, tidsskriftredaktør og mønsterstudent (som Rooney) og barndomsvennen Simon, der har elsket hinanden hele livet på den flydende måde.
Det er ikke bare Alice og Eileen, der sætter deres liv i lys af verdenssituationen; man fornemmer, at Rooney romanen igennem diskuterer dilemmaet med sig selv.
