Selv de lokale kan lide nyt farverigt hotel i Paris
I hjertet af Le Marais har femstjernede Le Grand Mazarin taget kampen op med kvarterets selvbevidste nonchalance. Et lille hotel med maksimalistisk indretning, lokal restaurantstemning og en overraskende pool forsøger at lokke selv de kræsne parisere indenfor
13. dec. 2025 KL. 11.59
Gem til senere
Le Marais i Paris’ 4. arrondissement er måske Paris’ mest karakterfulde og selvbevidste kvarter. Hvis man skal åbne et nyt femstjernet hotel her, bør det hverken ligne endnu et forudsigeligt boutique-hotel med en “tilfældig” vinylpladespiller og “1001 Movies You Must See Before You Die” på boghylden eller et af Paris’ klassiske luksushoteller med Amalienborg-vibrationer.
