Min personlige stil er kendetegnet ved,at jeg ribber alle loppemarkeder og vintagebutikker, jeg kan komme i nærheden af. På den måde er min stil med tiden blevet ret særegen, fordi 80-90 pct. af min garderobe ikke er nyproduceret. Det startede som et benspænd, hvor jeg sagde til mig selv, at jeg ikke måtte købe nyt i et år, og på den måde er det blevet de helt specielle skatte, der er blevet interessante for mig. Alt, jeg falder for, har enten store flæser eller skøre mønstre, jeg kan godt lide alskens materialer, buer, store sløjfer. Jeg bærer ret mange lag, fordi jeg er en person, der fryser rigtig meget, men jeg er aldrig praktisk klædt. Vejret er helt ligegyldigt for mit tøjvalg, og jeg ejer heller ikke regntøj, for at iklæde mig en regnjakke ville være noget af det mest uværdige for mig nogensinde.
Et sted, jeg besøger igen og igen,er Tel Aviv, fordi den by er mega kaotisk. Jeg synes, at det er det mest kaotiske sted på jorden, og jeg kan enormt godt lide at være i det, fordi byen tillader kaos. Jeg bliver draget mod det. Jeg har selv opgivet at bekæmpe mit eget kaos, og så er det bare ret rart at være et sted, hvor der er kaotisk i forvejen.
