ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

San Sebastián udvisker terrorens image med "software"

Egentlig har San Sebastián ikke behov for at blive sat på det kulturelle landkort. Med international jazzfestival i juli og ditto filmfestival i september er den nordspanske belle époque-by der allerede.

Men efter årtier med blodig vold og terror er der sår, som skal heles. Og her har bystyret valgt at tage kulturen i brug.



"Siddende i én af fire sorte lædersofaer i en lys foyer hviler jeg fødderne til en moderne danseforestilling. Umiddelbart som eneste tilskuer, der hverken taler baskisk eller spansk"


"Vores mål er at bidrage til en bedre sameksistens gennem kultur," siger Fernando Alvarez Busca , kommunikationsdirektør for Donostia/San Sebastián 2016 European Capital of Culture.

Med andre ord: Hvor Bilbao 100 kilometer længere mod vest har benyttet sig af "hardware" i form af Frank Gehry s titaniumbeklædte Guggenheim-museum for at transformere sin identitet, bruger San Sebastián "software" – kultur.

Traumerne består

Når San Sebastián, Donostia på baskisk, overhovedet ønskede at byde ind på titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2016, var det ikke primært for at tiltrække flere turister.

1_35213_picture_2247_3.jpg
Rådhuset, blandt byens smukkeste bygninger, er opført som casino i 1887 med udsigt over La Concha-stranden og Alderdi Eder-parken. Foto: Hanne Høiberg

"Selvfølgelig kan man ikke kalde kulturbyen en fredsproces. Men projektet er dedikeret til, at man gennem kultur kan opnå bedre forståelse, mere harmoni," forklarer Fernando Alvarez Busca.

Det var immervæk først i 2011, den baskiske terrorgruppe ETA erklærede permanent våbenhvile. Så byen led – og lider stadig – af traumerne efter en konflikt, der begyndte i 1960’erne og alene i San Sebastián tog 96 menneskeliv.

Små gader og rig kultur

Fernando Alvarez Busca understreger, at kulturbyen naturligvis byder turister mere end velkommen til de mange udstillinger og events.

Et oplagt mål er "1516-2016. Peace treaties". Udstillingen, der vises på San Telmo-museet og Koldo Mitxelena Cultural Centre mellem 18. juni og 2. oktober, omfatter mere end 400 værker fra 21 internationale museer lige fra Rubens og Goya til Picasso og Le Corbusier samt stribevis af nulevende kunstnere.

Byen med de 186.000 indbyggere spreder sig i en bred bugt formet af Nordspaniens bjergrige kystlinje ud mod Bisacayen. En 30 meter høj Jesus-statue troner på toppen af forbjerget Monte Ugull på bugtens østside, og ved foden af dét ligger Parte Vieja, den gamle bydel og hele byens hjerte.

Det tætte net af smalle, stemningsfulde gader er spækket med mere end 100 restauranter og pintxos-barer.

6_35218_picture_9084_3.jpg
La Cepa i Calle 31 de Agosto 7 – 9 er bl.a. berømt for sine fantastiske iberiske skinker. Foto: Hanne Høiberg.

For her hedder de små bidder ikke tapas, men pintxos efter den lille pind, der holder brød og rejer, muslinger, foie gras og andre lækkerier sammen.

Vest for Parte Vieja har den brede, gyldne La Concha alt, hvad man kan ønske sig af en bystrand – kantet af barer, caféer og det eksklusive La Perla-kompleks med spa, thalassobehandlinger og restaurant – og mod øst flankeres Urumia-flodens udløb og surferstranden Playa de La Zurriola af San Sebastiáns mest spektakulære moderne bygning Kursaal, Rafaeo Moneos asymmetriske, semitransparente prismer fra 1999.

Koncertsalen i Kursaal bruges til konferencer, koncerter og selvfølgelig festivaler – med jazzfestivalen to uger i juli og filmfestivalen en uge i september som de væsentligste. Læs mere påwww.kursaal.eus

Hotel i belle époque

Langs strande og flodbred stråler den ene belle époque-bygning smukkere end den anden. To af de absolutte juveler er Teatro Victoria Eugenia og naboen, det femstjernede Hotel Maria Cristina på Paseo Republica Argentina ud mod Urumea-floden.

Begge er opført i 1912, da San Sebastián havde udviklet sig til en af de mest attraktive sommerdestinationer for Europas aristokrati. I 2011 brugte hotellet 22 mio. euro på at restaurere byens stolthed tilbage til dets oprindelige pragt.

3_35215_picture_9920_3.jpg
Ikke bare internationale filmstjerner og instruktører, men hele byen deltager i filmfestivalen. Her fra sidste år med den oplyste Kursaal i baggrunden. PR-foto: San Sebastián Film Festival.

Lige siden første udgave af San Sebastián Film Festival i 1953 har Hotel Maria Cristina hvert efterår været vært for verdensberømte film stjerner.Sophia Loren , Elizabeth Taylor , Robert De Niro , Brad Pitt , Mel Gibson , Julia Roberts , Pedro Almodóvar , Penélope Cruz … De har alle boet her. Og gået på den røde løber tværs over pladsen til teatret. Med sine fem stjerner, 107 værelser og 29 suiter i gennemført belle époque-stil er Hotel Maria Cristina stadig stedet at bo i San Sebastián.

Den centrale del af San Sebastián er ikke større, end at den sagtens kan ses til fods. Og er tilmed nem at finde rundt i. Alligevel er det en god idé at begynde kulturbyoplevelserne i den blå og hvide info-pavillon.

Den lyser op mellem velfriserede bede og elegante tamarindtræer i Alderdi Eder-parken umiddelbart syd for belle époque-rådhuset lige over den østlige del af La Concha-stranden. Hvor de blå kulturbyskilte på gader og pladser ellers konsekvent er skrevet på baskisk og spansk, taler informationspersonalet i pavillonen forståeligt engelsk og kan forklare, hvad jeg kan opleve her og nu.

4_35216_picture_6003_3.jpg
Ved lavvande er bystranden La Concha virkelig bred og altid velbesøgt, når solen skinner. I baggrunden forbjerget Monte Ugull med Jesus-statuen. Foto: Hanne Høiberg.

Kunstudstillingen over temaet fredsprocesser er endnu ikke åben, men det skal ikke forhindre mig i at besøge Museo San Telmo i hjertet af Parte Vieja. Tilegnet det baskiske folk og dets historie er museet indrettet i et dominikanerkloster fra 1500-tallet, integreret med en tilbygning i absolut nutidig arkitektur.

Bl.a. er der en fin samling malerier af El Greco , Ribera , Rubens og en lang række baskiske kunstnere, jeg ikke kender. Info på santelmomuseoa.com

Nogle timer senere finder jeg mig selv på tredje sal i Tabakalera, den gamle tobaksfabrik på østsiden af Uromea-floden, der nu er omdannet til hele byens kulturhus. Siddende i én af fire sorte lædersofaer i en lys foyer hviler jeg fødderne til en moderne danseforestilling.

2_35214_picture_5989_3.jpg
Kulturbyens info-pavillon i Alderdi Eder-parken. Foto: Hanne Høiberg.

Umiddelbart som eneste tilskuer, der hverken taler baskisk eller spansk. Men hvad gør det: Dansens sprog er universelt, og den ældre herre ved min side gør et ihærdigt forsøg på at lære mig de mest basale gloser på baskisk. Så nu ved jeg, at godaften hedder arratsalde on. Og at kommunikationen på tværs af kulturer fungerer fint.

Børsen var inviteret af Den Spanske Stats Turistbureau.



Andre læser dette lige nu