Rekorderne falder igen og igen i disse måneder for Danmarks hotteste og dyreste maler nogensinde, og måske ser vi endnu en verdensrekord for et maleri af Vilhelm Hammershøi (1864-1916) tirsdag aften 25. juni hos Sotheby’s i London.
I marts 2024 solgte Christie’s landskabsmaleriet “Landskab. Sommer. Ryet”, malet i 1896, til Ordrupgaard i Gentofte Kommune for 2,339 mio. engelske pund (20,6 mio. kr. med dagens kurs), hvilket indtil videre er verdensrekord for et landskabsmaleri af den populære maler. Vurdering lød på bare 5-800.000 pund.