Sådan finder du den perfekte T-shirt
I takt med at arbejdsgarderoben bliver mere afslappet, vinder T-shirten frem under blazeren. Det stiller større krav til T-shirten, så hvordan bærer du dig ad med at finde den helt rigtige?
22. apr. 2026 KL. 14.09
Gem til senere
Engang var den sådan en, man tog på, når man kom hjem fra arbejde og smed skjorten. Nu er T-shirten i højere grad blevet én, man tager på når man går på arbejde. Som en lille dominoeffekt af, at arbejdsgarderoben i det hele taget er blevet mere casual, har T-shirten fået en ny og mere markant rolle. Og er der én vigtig brik i den udvikling, er det slipset – eller rettere mangel på samme.
