Ny Carlsberg Glyptoteket. Indtil 15. august.
Den franske billedhugger Auguste Rodin (1840-1917) og Ny Carlsberg Glyptotekets grundlægger, brygger Carl Jacobsen, havde et ganske særligt nært forhold. Det resulterede i, at 34 skulpturer i dag indgår i Glyptotekets samling.
Derfor er det intet under, at Rodin i et af sine talrige breve til bryggeren omtalte ham som vor tids Medici. Og det er da også en fyrstelig samling, som Glyptoteket ejer, hvor hovedværker som “Grubleren”, “Kysset”, “Borgerne fra Calais” osv. indgår.
“Rodins samling var en slags laboratorie, hvor han satte genstande fra antikken op mod egne skulpturer
Naturligt nok har der gennem årene været indtil flere udstillinger med Rodins skulpturer, men der har aldrig været én, der fremstår så interessant og veliscenesat som den netop nyåbnede med titlen “Forskydninger”. Den har fokus på den sene Rodin og hans kunstneriske processer – og ikke mindst på hans inspiration fra antikkens skulpturer hentet fra Glyptotekets egen samling.
Det er blevet en ikke blot interessant udstilling med mange og vigtige udlån fra Musée Rodin i Paris, men også en flot iscenesat udstilling, så man fornemmer at være kommet helt ind i kunstnerens atelier. Dermed opstår der en følelse af at være tæt på Rodins skulpturer, metoder og eksperimenter.
Førsteindtrykket af udstillingen, hvor et tungt og folderigt, gyldent draperi danner et markant bagtæppe for Glyptotekets store, irrede bronzeskulptur af “Grubleren”, er på alle måder teatralsk og sætter i den grad Rodin ind i den rette sammenhæng.
Det er scenografen Mia Steensgaard, der i samarbejde med kostumier Anja Vang Krag har sat udstillingen i scene. Undervejs har de været godt inspireret af gamle fotografier fra Rodins eget atelier med folderige gardiner, og hvor kunstneren ses omgivet af skulpturer på gulv, borde, sokler og vitriner.
Ikke blot var Rodin i atelieret og i sit private hjem omgivet af egne skulpturer, men også af en omfattende samling på over 6500 ældre græske, egyptiske og kinesiske kunstgenstande og dertil antikke fragmenter og objekter. Til stor inspiration når han eksperimenterede med sine værker. Rodins samling var en slags laboratorie, hvor han satte genstande fra antikken op mod egne skulpturer, eller lod dele af dem indgå i eksisterende værker, som han enten havde pillet fra hinanden eller havde tilovers som fragmenter.
Selv har Rodin udtalt, at antikken var hans ungdom. Den var kilde til evig inspiration, den var hans livslyst. Skaberglæden gennemsyrer hele udstillingen, hvor Rodins undersøgelsesprocesser, frem mod det endelige værk, er interessante at følge.
Med udgangspunkt i udvalgte objekter fra Rodins samling, der indgår som en del af udstillingens åbningsscene for at understrege dens betydning, bevæger man sig fra det ene iscenesatte tableau efter det anden, hvor skulpturer står på podier eller højt placeret på søjler som i Rodins atelier.
Iscenesættelsen giver også rum til mere intime tableauer med mindre skulpturgrupper eller buster – som den af hertuginden af Choiseul udført i marmor, der er placeret i en interessant dialog med et stort ægyptisk hoved og en skulptur af gudernes sendebud Isis, hvis vagina hertuginden ser direkte ind i.
Her bliver historien om Rodins kunstneriske praksis foldet ud, så man ikke kan lade være med at gå ned i hver en detalje for at komme tæt på overvejelserne omkring tilblivelsen.
Hvor skulpturen af “Grubleren” åbner udstillingen, så afsluttes den med “Borgerne fra Calais”, der i Mia Steensgaards iscenesættelse sætter Rodins hovedværk ind i en teatralsk sammenhæng, der er med til at understrege udstillingens internationale format.
