ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Så kommer der billig Bourgogne

Vinelskere med hang til Chardonnay Pinot Noir-druer dyrket i det centrale Frankrig kan se frem til mere god vin til en billig penge.

Efter et fald på hele 30 pct. i eksporten af Bourgognevine varsler branchen et markant fald i priserne på regionens bedste vine.

I England er det helt katastrofalt. Supermarkederne er utroligt magtfulde og nægter at tage mere end 10 pund for en flaske vin

Faldet i efterspørgsel på bourgogne i England og USA vil kombineret med en forventet god druehøst i 2009 presse priserne, ligesom den globale krise tvinger producenterne til at gå ned i markedet.

Læs også:Super-vine til discountpriser

God høst - endnu lavere pris

"Høsten i 2009 bliver god og vi starter nok med plukningen af druerne omkring den 10. september. Hvis krisen fortsætter blive det svært og et fald i grand crus vine må forventes. Vores kunder forventer prisfald, men vi er mere fornuftige end folk i Bordeaux, hvor prisfaldet var sindssygt," siger BIVB's (Bureau Interprofessionnel des Vins de Bourgogne) Præsident Pierre-Henry Gagey til Reuters.


Også euroens høje værdi i forhold til dollar og pund sætter pres på de europæiske vinpriser, for alternativet er, at de store varehuse i USA og England dropper Bourgogne-slagtilbuddene.

Folk vil snart kun drikke vin derhjemme med vennerne

"I England er det helt katastrofalt. Supermarkederne er utroligt magtfulde og nægter at tage mere end 10 pund for en flaske vin. Og nu sætter regeringen endda flere afgifter på vin - en regning kun os producenter dermed kan påtage os," siger Gagey.

Vin for dyrt i Frankrig

45 procent af al bourgogne eksporteres til England og USA og derfor er hjemmemarkedet nu blevet endnu mere kritisk at få til at blive rentabelt.

Men vinpriserne på restauranterne i Paris er for høje. Og med et kommende fald i franske afgifter på fødevarer, vil priserne på de dyre dråber i forhold til maden på tallerkenen stå ekstra meget frem for forbrugerne.


"Folk vil snart kun drikke vin derhjemme med vennerne," lyder det noget nedslående fra Bourgogne-bossen.

I 2008 faldt salget af Bourgogne vine med 5,1 pct. i forhold til rekordsalget i 2007 og i alt 194 millioner flasker Bourgogne blev solgt og skabte en omsætning i distriktet på 1,1 milliarder euro..

Andre læser dette lige nu