ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Røverkøb på New Yorks restauranter

Ny trend får michelinstjernede restauranter til at tilbyde superfrokost ned til 26 dollar – så går turen til New York på juleindkøb kommer her nogle bud på spisesteder.

En restaurant med tre stjerner i Michelin- guiden hører til den absolutte verdenselite, med ingen over og kun ganske få konkurrenter ved siden af. Det er restauranternes Formel 1, det er Yale- og Harvard-niveau, og ligesom alt andet luksus i New York har den slags altid været dyrt.

Kunder med fede repræsentationskonti - en art der før krisen drev gennem byens toprestauranter som store zebraflokke på Afrikas savanne – var pludselig lige så sjældne som bævere i danske vandløb

Men finanskrisen ændrede jo mangt og meget, så måske er det på en måde logisk, at restauranter, der ligger få kilometer fra Wall Street, er stærkt påvirket. Hvorom alting er, så betød krisen, at de dyre newyorkerrestauranter fra den ene dag til den anden lå nærmest øde hen.


Kunder med fede repræsentationskonti – en art der før krisen drev gennem byens toprestauranter som store zebraflokke på Afrikas savanne – var pludselig lige så sjældne som bævere i danske vandløb.

Læs også:
Århus-frokost i eliteklassen
Speciale: Bøffer over åben ild
Skandinaviens bedste italienske restaurant

Hurtig superrestauratør

En af de første, der reagerede på situationen, var superrestauratøren Joel Robuchon, som driver en række michelinstjernede restauranter verden over. Hans skridt skabte forfærdelse blandt mange madkunstnere, for han gjorde noget så uhørt som at sætte priserne ned på niveau med ganske almindelige restauranters.

Det, folk vil have for tiden, er enkel mad. En ret eller to og så ud af døren

»Det, folk vil have for tiden, er enkel mad. En ret eller to og så ud af døren. Det er virkeligheden, som vi må forholde os til,« sagde Joel Robuchon i et interview efter den drastiske prisnedsættelse i fjor, som gjorde det muligt at spise en torettersmenu på restaurant l’Atelier de Joel Robuchon for ca. 160 kr.

Andre følger trop

Det varede ikke længe, før andre fulgte trop, og i dag kan man spise billig frokost på en række af New Yorks toprestauranter, med den trestjernede restaurant Jean Georges som det nok bedste tilbud. Her får man nemlig en torettersmenu i topkvalitet, inklusive en lille appetitvækker, for bare 26 dollar (130 kr.)

Den velrenommerede Restaurationen i Møntergade en treretters gourmetfrokostmenu til bare 295 kr., hvilket er byens bedste tilbud i genren

Ligeledes har bl.a. Le Bernardin, Eleven Madison Park og Gramercy Tavern enormt fordelagtige tilbud i frokosten.

Priserne er latterligt lave, måltiderne sælges under kostpris, men til gengæld holder restauranterne dampen oppe og benytter de magre tider til at vedligeholde et kundeunderlag. Tilmed lokker de lave priser et nyt publikum inden døre, som kan tænkes at hænge ved i bedre tider.

Bevægelse i Danmark

Tendensen er ikke slået igennem med samme kraft hos toprestauranterne herhjemme, men der er en bevægelse i samme retning. For eksempel tilbyder den velrenommerede Restaurationen i Møntergade en treretters gourmetfrokostmenu til bare 295 kr., hvilket er byens bedste tilbud i genren.

Tre af Københavns michelinstjernede restauranter tilbyder ligeledes en billig frokostmenu, Søllerød Kro tager 320 kr., The Paul 350 kr. og MR 375 kr. Det er gode tilbud, om end de ikke er i newyorkerklassen. Og eftersom SAS sælger returbilletter til New York for nogenlunde det samme, som en skrabet middag for to koster på en af de danske toprestauranter, så har man næsten ikke råd til ikke at spise frokost derovre. .

Andre læser dette lige nu