Rottehunden fra Tjekkiet
14. jan. 2011 KL. 00.00
Gem til senere
Faktum er i hvert fald, at der er tale om en lille spirrevip, som i fuldvoksen størrelse vejer mellem 1,5 og 3,5 kilo, og som har fået sit navn, fordi den angiveligt var ekspert i at fange de mange rotter, som plagede Tjekkiets hovedstad, Prag. Den tjekkiske rottehund begyndte dog i det gode selskab og havde sin gang blandt den tjekkiske kongefamilie og adel. I dag kender mange uden for Tjekkiet også hunden under sit tjekkiske navn, »Prazsky Krysarik,« som betyder noget i stil med Prag-rotte. Racen er ikke anerkendt i Danmark, men Dansk Prazsky Krysarik Klub gør, hvad de kan, for at det kommer til at ske. Klubben har eksisteret siden 2007, og dens primære formål er at få godkendt racen i Dansk Kennel Klub og FCI, som er en sammenslutning af nationale kennelklubber.
