Kontrasterne er store på Kinas sydligste ø, Hainan, der lokker med ekstravagante ferieoplevelser midt i kinesernes trængte hverdag.
Det kunne dårligt skjules – jeg var blevet mere end en smule ør i hovedet.
Øen er kommet på flere danske rejsebureauers program som stedet, hvor man kan afslutte kulturrejser
Gasflasken, der holdt gang i gryden med hele krabber og fiskestykker af ubestemmelig karakter, stod lige ved mine fødder, så jeg var i gang med en slags blandingsmisbrug: Rå og ram risbrændevin kombineret med ufrivillig snifning af kinesisk naturgas.
Den oprindelige stamme, Li-folket, lever nu i et åbent museum.
Formaliterne var i den grad blevet lagt bort, og det luksuriøse og stilige Hilton var glemt. Vores pæne selskab var sejlet ud på en restaurantions-pram i bunden af en lille fjord, var blevet bænket ved et såre primitivt møblement og fået beskeden om, at krabberester og andet affald blot skulle smides over skulderen og ud i vandet.
En skål med bleg og smagsløs risvælling stod ved hver kuvert – sikkert for at lægge bunden – mens den store fællesgryde boblede midt på bordet.
En masse øl
Drikkevarerne var indiskutable: Store mængder af øl, der var svære at holde kolde i tropeaftenen, og bestandigt nye flasker med risbrændevin. I den globaliserede ånd udvekslede vi skåle – men ikke mange ord – med et højlydt muntert lokalt kinesisk selskab, der kvitterede med at sende en flaske af den bedste og længst lagrede risbrændevin over til vores bord.
Stedet er Fishermans Village, et natmarked på Hainan, som er Kinas anden største ø med 8 millioner indbyggere.
Hainan både på afslapning af høj kvalitet og også oplevelser af den karakter, som nogle vil betegne som det autentiske Kina
Øen er kommet på flere danske rejsebureauers program som stedet, hvor man kan afslutte kulturrejser i f.eks. Beijing og Shanghai eller mere anstrengende trekkingture i Tibet med nogle dage i absolut luksus i et skønt, tropisk klima.
Hainan har flere tilnavne, der stritter i hver sin retning. I den pæne ende er det oplagte Østens Hawaii, mens kineserne selv fra gammel tid har talt om enten Verdens Ende eller Helvedets Port, fordi øen blev betragtet som det sted, hvor den civiliserede ende ophørte og derfor var velegnet til længerevarende ophold for straffefanger.
Uanset at luksus er til salg for forholdsvis billige penge på Hainan, så er det et er oplagt, at øen ikke bliver overrendt af danskere på jagt efter sol, strand og en enkelt autentisk turistoplevelse eller to.
Landsby-marked med udvalg af Pekingænder, fisk og råt kød.
Der er trods alt ni timers flyvning fra f.eks. Beijing og derefter endnu fire timers flyvning til lokal-hovedstaden, Haikou.
Omvendt er det sikkert, at hvis man er andetsteds i Kina eller i Asien, så byder Hainan både på afslapning af høj kvalitet og også oplevelser af den karakter, som nogle vil betegne som det autentiske Kina. Her oplever man det Kina, der endnu ikke har høstet den økonomiske gevinst af at være hele verdens fabrik.
For at starte i den luksuriøse ende, blev vi her indkvarteret på det små-overvældende Sanya Hilton Resort & Spa, der er fast hotelpartner for bl.a. Bravo Tours XL.
I lighed med en god håndfuld af verdens andre store hotelkæder, har Sanya Hilton investeret i en placering i Yalong Bay. Herfra er der ikke er langt til byen Sanya, der har ca. en halv mio. indbyggere og er Kinas allersydligeste by, hvor der hersker et dejligt tropisk monsumkllima.
Plads på stranden
Der var fra begyndelsen sikkert rigelig med god og billig plads ud til stranden, for strandliv og intens solbadning er aldrig rigtig blevet et hit for kineserne, der forbinder solbrændthed med manuelt arbejde.
Derfor er hotellet udstyret med enorme have- og parkanlæg samt Kinas største pool-arrangement. Hertil kommer selvfølgelig egen strand ud til havet, der sidst i april bød på ca. 27 grader varmt vand.
Her oplever man det Kina, der endnu ikke har høstet den økonomiske gevinst af at være hele verdens fabrik
Værelserne er også enorme. Foruden rigelig plads til at bevæge sig rundt og et komfortabelt sofahjørne med chaiselong foran en 42 tommers fladskærm er det mest opsigtsvækkende udstyr et stort rundt badekar af en karakter, der kan få en mand på rejse til pludselig at føle sig meget alene i verden.
Så kan man efter morgenmaden i den massive buffet – hvor hverken vesteuropæere, de mange russere eller asiater af diverse herkomst vil lede forgæves efter deres hjemlands specialiteter – overveje at begive sig uden for ressortet.
Turistede landsbyer
Her kan man se det Kina, hvor der kun kommer mere mad på bordet, hvis høsten af tre årlige afgrøder med ris lykkes. Hvor den månedlige indtægt i bedste fald er i samme størrelsesorden som prisen for en nat på Hilton.
Kinesiske turister kører bl.a. ud for at se på øens oprindelige kultur, repræsenteret ved den primitive Li-stamme, der holder fem landsbyer åbne for turister. Men tro ikke, at der er tale om diskrete indblik i en uforstyrret ur-befolknings verden. Tværtimod er der tale om en tivolisering med højt brægende guider, et væld af souvenirbutikker, åbne, foto-egnede værksteder og sågar en mulighed for at spidde levende fisk med samme kastespyd, som Li-kineserne bruger.
Danske rejsebureauer har hurtigt fundet ud af, deres gæster godt kan styre begejstringen over den type turistfælder, og arrangerer i stedet bl.a. ture ud til små landsbyer med maleriske markeder, lokale skoler, hospitaler og fabrikker.
Primitiv hverdag
Som turist får man her et indblik i den primitive kinesiske hverdag, hvor transportmidler for hele familien i bedste fald er en lille motorcykel; hvor maden hentes på markeder, der ikke engang kan gøre sig fortjent til en negativ smiley; hvor fabriksarbejderen får lov at bygge et hus af de sten, han selv producerer, og må supplere den fattige indkomst med grise-, hønse- og hundehold; og hvor et eventuelt hospitalsophold kun er for de heldige, der har en familie, der kan sørge for at bringe maden.
Så: Take me to the Hilton...
Tilbage til Bar d’Or, hvor unge russiske Svetlana fejrer fødselsdag med den far-lignende kavaler; hvor dårlige kopi-band står for den levende underholdning; hvor øllene koster det samme som i København; og hvor man om fornødent så kan reflektere lidt over, hvordan verden ser ud, den dag, mange flere af 1,3 mia kinesere får mulighed for at komme til København og se, hvordan vi lever. .
Det kunne dårligt skjules – jeg var blevet mere end en smule ør i hovedet.
Øen er kommet på flere danske rejsebureauers program som stedet, hvor man kan afslutte kulturrejser
Gasflasken, der holdt gang i gryden med hele krabber og fiskestykker af ubestemmelig karakter, stod lige ved mine fødder, så jeg var i gang med en slags blandingsmisbrug: Rå og ram risbrændevin kombineret med ufrivillig snifning af kinesisk naturgas.
Den oprindelige stamme, Li-folket, lever nu i et åbent museum.
Formaliterne var i den grad blevet lagt bort, og det luksuriøse og stilige Hilton var glemt. Vores pæne selskab var sejlet ud på en restaurantions-pram i bunden af en lille fjord, var blevet bænket ved et såre primitivt møblement og fået beskeden om, at krabberester og andet affald blot skulle smides over skulderen og ud i vandet.
En skål med bleg og smagsløs risvælling stod ved hver kuvert – sikkert for at lægge bunden – mens den store fællesgryde boblede midt på bordet.
En masse øl
Drikkevarerne var indiskutable: Store mængder af øl, der var svære at holde kolde i tropeaftenen, og bestandigt nye flasker med risbrændevin. I den globaliserede ånd udvekslede vi skåle – men ikke mange ord – med et højlydt muntert lokalt kinesisk selskab, der kvitterede med at sende en flaske af den bedste og længst lagrede risbrændevin over til vores bord.
Stedet er Fishermans Village, et natmarked på Hainan, som er Kinas anden største ø med 8 millioner indbyggere.
Hainan både på afslapning af høj kvalitet og også oplevelser af den karakter, som nogle vil betegne som det autentiske Kina
Øen er kommet på flere danske rejsebureauers program som stedet, hvor man kan afslutte kulturrejser i f.eks. Beijing og Shanghai eller mere anstrengende trekkingture i Tibet med nogle dage i absolut luksus i et skønt, tropisk klima.
Hainan har flere tilnavne, der stritter i hver sin retning. I den pæne ende er det oplagte Østens Hawaii, mens kineserne selv fra gammel tid har talt om enten Verdens Ende eller Helvedets Port, fordi øen blev betragtet som det sted, hvor den civiliserede ende ophørte og derfor var velegnet til længerevarende ophold for straffefanger.
Uanset at luksus er til salg for forholdsvis billige penge på Hainan, så er det et er oplagt, at øen ikke bliver overrendt af danskere på jagt efter sol, strand og en enkelt autentisk turistoplevelse eller to.
Landsby-marked med udvalg af Pekingænder, fisk og råt kød.
Der er trods alt ni timers flyvning fra f.eks. Beijing og derefter endnu fire timers flyvning til lokal-hovedstaden, Haikou.
Omvendt er det sikkert, at hvis man er andetsteds i Kina eller i Asien, så byder Hainan både på afslapning af høj kvalitet og også oplevelser af den karakter, som nogle vil betegne som det autentiske Kina. Her oplever man det Kina, der endnu ikke har høstet den økonomiske gevinst af at være hele verdens fabrik.
For at starte i den luksuriøse ende, blev vi her indkvarteret på det små-overvældende Sanya Hilton Resort & Spa, der er fast hotelpartner for bl.a. Bravo Tours XL.
I lighed med en god håndfuld af verdens andre store hotelkæder, har Sanya Hilton investeret i en placering i Yalong Bay. Herfra er der ikke er langt til byen Sanya, der har ca. en halv mio. indbyggere og er Kinas allersydligeste by, hvor der hersker et dejligt tropisk monsumkllima.
Plads på stranden
Der var fra begyndelsen sikkert rigelig med god og billig plads ud til stranden, for strandliv og intens solbadning er aldrig rigtig blevet et hit for kineserne, der forbinder solbrændthed med manuelt arbejde.
Derfor er hotellet udstyret med enorme have- og parkanlæg samt Kinas største pool-arrangement. Hertil kommer selvfølgelig egen strand ud til havet, der sidst i april bød på ca. 27 grader varmt vand.
Her oplever man det Kina, der endnu ikke har høstet den økonomiske gevinst af at være hele verdens fabrik
Værelserne er også enorme. Foruden rigelig plads til at bevæge sig rundt og et komfortabelt sofahjørne med chaiselong foran en 42 tommers fladskærm er det mest opsigtsvækkende udstyr et stort rundt badekar af en karakter, der kan få en mand på rejse til pludselig at føle sig meget alene i verden.
Så kan man efter morgenmaden i den massive buffet – hvor hverken vesteuropæere, de mange russere eller asiater af diverse herkomst vil lede forgæves efter deres hjemlands specialiteter – overveje at begive sig uden for ressortet.
Turistede landsbyer
Her kan man se det Kina, hvor der kun kommer mere mad på bordet, hvis høsten af tre årlige afgrøder med ris lykkes. Hvor den månedlige indtægt i bedste fald er i samme størrelsesorden som prisen for en nat på Hilton.
Kinesiske turister kører bl.a. ud for at se på øens oprindelige kultur, repræsenteret ved den primitive Li-stamme, der holder fem landsbyer åbne for turister. Men tro ikke, at der er tale om diskrete indblik i en uforstyrret ur-befolknings verden. Tværtimod er der tale om en tivolisering med højt brægende guider, et væld af souvenirbutikker, åbne, foto-egnede værksteder og sågar en mulighed for at spidde levende fisk med samme kastespyd, som Li-kineserne bruger.
Danske rejsebureauer har hurtigt fundet ud af, deres gæster godt kan styre begejstringen over den type turistfælder, og arrangerer i stedet bl.a. ture ud til små landsbyer med maleriske markeder, lokale skoler, hospitaler og fabrikker.
Primitiv hverdag
Som turist får man her et indblik i den primitive kinesiske hverdag, hvor transportmidler for hele familien i bedste fald er en lille motorcykel; hvor maden hentes på markeder, der ikke engang kan gøre sig fortjent til en negativ smiley; hvor fabriksarbejderen får lov at bygge et hus af de sten, han selv producerer, og må supplere den fattige indkomst med grise-, hønse- og hundehold; og hvor et eventuelt hospitalsophold kun er for de heldige, der har en familie, der kan sørge for at bringe maden.
Så: Take me to the Hilton...
Tilbage til Bar d’Or, hvor unge russiske Svetlana fejrer fødselsdag med den far-lignende kavaler; hvor dårlige kopi-band står for den levende underholdning; hvor øllene koster det samme som i København; og hvor man om fornødent så kan reflektere lidt over, hvordan verden ser ud, den dag, mange flere af 1,3 mia kinesere får mulighed for at komme til København og se, hvordan vi lever. .
