ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Privatleasing-finten gør comeback

For få år siden var privatleasing godt på vej til at vokse sig stort herhjemme. Men i 2012 betød en lovændring, at de gode tilbud forsvandt for en stund.

Nu er privatleasing igen ved at vinde frem, og derfor har vi fået Alm. Brand Leasing til at regne på, hvad det ville koste at lease tre forskellige biler i hver sin klasse sammenlignet med at låne penge til et køb.

"Er du ikke opmærksom på, at du kører for mange km, så kommer der meget naturligt en efterregning"


I begge tilfælde er der regnet med et kørselsbehov på 20.000 km om året i tre år, og alle udgifter til service, brændstof, ejerafgift osv. er medregnet, selvom priserne kan variere i løbet af de kommende år.

Ifølge beregningerne, som kan ses i skemaet til højre, er der størst besparelse ved at privatlease en Opel Astra. Samlet lyder besparelsen på 1302 kr. månedligt, forudsat at man ikke kan opnå billigere forsikring, service, lån eller store rabatter ved et privatkøb.

At leasing kan underbyde et finansieret køb skyldes i høj grad selskabernes volumen:

3_18508_picture_6724_3.jpg
Fiat 500 har altid været populær at privatlease, og det ser fortsat ud til at kunne betale sig, hvis man har bestemte behov.

"Vi køber bilen ind væsentligt billigere, end kunden selv kan gøre, fordi vi forhandler en rabat hos importøren. Vi kan også være lidt skarpere på service, dæk og forsikring," forklarer Thomas Lindgren Mortensen, som er direktør for Alm. Brand Leasing.

Den rabat gør en stor forskel, som især dyrere familiebiler får glæde af, fordi der betales 180 pct. afgift af de sidste kr.

Derudover kan leasingselskaberne nøjes med at betale registreringsafgift drypvis med en lille procentdel hver måned, så de ikke binder så mange penge, lyder det fra forbrugerøkonom Allan Skytte Christensen fra bilistorganisationen FDM.

Kend dit kørselsbehov

På den lille Fiat 500, som er blandt de dyrere småbiler, er der 838 kr./md. at spare. Derimod er der knap så meget at hente på en 7-sæders Renault Grand Scenic med 98 kr./md. Men ifølge Thomas Lindgren Mortensen behøver leasing hellere ikke partout være billigere end køb:

2_18507_picture_1667_3.jpg
Som regel er familiebiler fordelagtige at privatlease, men Renault Grand Scenic er kun lidt billigere at privatlease end at købe.

"Det er bare en anden måde at finansiere bilen på. Du har fordele som fuld fabriksgaranti i hele perioden, du har din budgetsikkerhed, og du får bare en regning hver måned."

Sammen med leasingselskabernes brancheorganisation Finans og Leasing har FDM for nogle år siden udarbejdet en standardkontrakt, som sikrer basale vilkår for privatleasing. Bl.a. at man kan komme ud af kontrakten efter 12 mdr.

Der er dog stadig et par ting, man skal være opmærksom på, før man privatleaser, lyder det fra Allan Skytte Christensen:

1_18506_picture_5400_3.jpg
Opel er et af de mærker, der er meget fordelagtige leasingpriser på. I vores regnestykke er der 1303 kr. at spare i forhold til køb.

"Er du ikke opmærksom på, at du kører for mange km, så kommer der meget naturligt en efterregning. Et andet problem kan være regningen for fejl og mangler, når man afleverer bilen igen. Bilen skal ikke afleveres som ny, men normalt kan man forvente en regning på 3-5000 kr.," vurderer han, og tilføjer at leasing bedst kan betale sig, hvis man alligevel ofte ville købe ny bil.



Andre læser dette lige nu