Prisdrop på italienske supervine

Da Italien for første gang for to år siden overhalede Frankrig i vinproduktion, var det ikke en nyhed, der blev modtaget med stor begejstring.

Selv om de italienske vinavlere godt kunne være stolte af dette, så stod de også med det problem, at de skulle sælge mere vin end nogensinde og det på et tidspunkt, hvor forbruget i landet var faldende.
"Folk vil stadig betale en masse for en fantastisk vin, men de vil ikke snydes med en ringere vin til en høj pris"
Det betød, at mere italiensk vin skulle hældes i den såkaldte vinsø, den overskudsvin, der produceres i EU, som køber vinen og forvandler den til alkohol til industribrug.

I et europæisk marked med et stigende udbud og en faldende efterspørgsel er dette ikke nogen lovende situation. Heldigvis har de italienske vinbrug alligevel fået deres aha-oplevelse: ved at udbyde mere velproducerede regionale vine til rimelige priser kan de sælge mere vin.

Har været ramt af hovmod

I alt for mange år har mange italienske vindyrkere været ramt af hovmod på grund af den internationale succes med de meget dyre kvalitetsvine som baroloer og barbarescos og de såkaldte Super-toscanere.

Opmuntret af bureaukrater i branchen, der var ivrige efter at tildele den prestigeprægede D.O.C.G.-appellation (en betegnelse for garanteret højkvalitetsvin) til vine af kun ringe regional betydning, forsøgte vindyrkerne at kræve høje priser for vine uden noget reelt særpræg.

Importørerne forsøgte at overbevise vindrikkerne om, at en flaske ukendt verdicchio var 275 kr. værd eller en Santa Margherita pinot grigio 335 kr. værd på en restaurant. Følgelig begyndte vinelskerne at jamre over, at italienske vine var ved at nå priser, der ville lukke dem ude af markedet.

Vinsøen fyldt til randen

Nu hvor salget dykker, og vinsøen er fyldt til randen, er nogle af de fine italienske vindyrkere på vej ind i markedet med delikate vine til den helt rigtige pris. Og det sker mere på detailniveau end i restauranterne, der fortsat beregner sig den 3-4-dobbelte avance i forhold til detailleddet.

Således opmuntret besøgte jeg San Pietro Wine and Spirits i Manhattan-forstaden Tuckahoe, en af bedste italienske vinforretninger i USA, der fører flasker, man sjældent finder i de større forretninger og centre.

Ingen overmodne frugtbomber

Forretningen drives af Gerardo og Lucia Bruno, der udsøger sig en bred vifte af de bedste gamle og nye vingårde i Italien, lige fra legendariske producenter som Bruno Ceretto fra Piedmonte til små ejendomme som Flaminio i Brindisi. De fører med stolthed syv vine fra Campania-regionen, hvor de selv kommer fra.

"Nutildags er økonomien, hvad den er," siger Lucia i forretningen, "og italienerne erkender, at folk, der ønsker at drikke vin oftere, søger vine til en overkommelig pris. Folk vil stadig betale en masse for en fantastisk vin, men de vil ikke snydes med en ringere vin til en høj pris".
"Dette fine eksempel kan konkurrere med de bedste fra Frankrig"
Jeg fik samlet en masse flasker sammen efter Lucias anbefaling og drak dem i løbet af de efterfølgende uger sammen med en masse forskellige retter lige fra pasta til kyllingeburger.

Ud over den meget rimelige pris – ingen over 160 kr. – nød jeg allermest, at de alle havde en typisk italiensk balance af frugt og syre med alkoholniveauer under 14 pct., og uanset om de var kraftige eller bløde, var der ingen af dem, der var en overmoden frugtbombe eller med overkraftige tanniner.

Fire vine værd at gå på jagt efter

Herunder nogle af dem, jeg syntes bedst om:

Dorigo Cabernet Franc 2009 til 120 kr. – Cabernet franc er ikke særligt udbredt uden for Colli Orientali del Friuli i Norditalien, men dette fine eksempel kan konkurrere med de bedste fra Frankrig, hvor den mere bruges som blandingsdrue.

Med en alkoholprocent på 12,5 pct. går den fint sammen med fjerkræ, men ville også være fin til en fed fisk som laks.

Agricola Querciabella Mongrana 2009 til 122 kr. – en fantastisk pris for en vidunderlig vin fra en lille vingård i den toscanske Maremma-region.

Den har samme blanding som nogle af Super-toscanerne, der koster tre gange prisen. Den er produceret med 50 pct. sangiovese, 25 pct. cabernet sauvignon og 25 pct. merlot, som resulterer i en velstruktureret kompleks rødvin, der er perfekt til en bistecca alla fiorentina.

Agricole Vallone Vigna Flaminio Brindisi Riserva 2007 til 84 kr. – der er moden efter fem år – er en apulisk blanding af malvasia nera, montepulciano og negroamaro, druer der først nu er begyndt at blive anerkendt for deres fremragende, regionale egenskaber.

Vinicola del Sannio Barbera Vitigno 2011 til 78 kr. – en usædvanlig barbera, den primære drue i Piedmonte, i dette tilfælde en klon plantet syd for Napoli i Castelvenere i regionen Campania, hvor denne varietet har haft dette navn siden midten af 1800-tallet.

Med sine planteagtige nuancer og robuste tanniner er det en ung rødvin, der både er meget alsidig og føres til en ekstremt rimelig pris.

John Mariani skriver om vin for Bloomberg News' kunst- og kultursektion. De meninger, der gives udtryk for, er hans egne.