Uagtet tilhørsforhold var de nogenlunde alle tv-seere blevet tvunget ud i et pludseligt gisp, da Tadej Pogacar under 11. etape af Tour de France i 2025 blev kantet af en Uno-X-rytter og sendt i asfalten, hvor han gled en blodig håndfuld meter, inden han ramte kantstenen. Men mon ikke de bekymrede næserynker var en kende mere markante hos de urmagere, der cirka 800 kilometer derfra på en vindblæst højslette i Jura-bjergene kunne se ikke bare Pogacar kure hen ad den ubarmhjertige asfalt, men også uret, som de sirligt havde siddet og bygget.
Sådan er det blevet. Det, Tadej Pogacar udsætter sig selv for – gruopvækkende brosten, flere tusinde højdemeter, hektiske massespurter og styrt med 60 kilometer i timen – må hans ur også finde sig i. Det samme gælder en af hans nærmeste rivaler, Mathieu van der Poel.
