Pengemanden: "Jeg må ikke åbne mere i år for kæresten"

Han har købt det slidte gamle møntvaskeri på hjørnet af Tullinsgade og Gl. Kongevej i København, men han nænner ikke at bygge det om.

"Prøv lige at se," siger Jacob Kampp Berliner og hinter ind bag ruden, hvor et ældre, lokalkoloristisk par venter på vasketøjet. Hun med skarpt optrukne øjenbryn og han med habitjakke, der har set bedre dage.

"Jeg må ikke åbne mere i år for min kæreste," siger den 37-årige iværksætter og private investor, der tjente millioner på Pilgrim-smykker i Sverige i 00'erne"

"Hvor skal de vaske henne?" spørger han med et smil. Det var ikke, fordi han stod og manglede et gratis sted at vaske, at hipster-iværksætteren investerede i møntvask.

Men han ville sikre sig, at lokalerne ikke blev indtaget af en ejendomsmægler eller det, der var grimmere. For han ejer ikke bare adskillige andre adresser i området, men også nabobygningen med det mikroskopiske Central Hotel og Café, der er designet efter alle retro-æstetikkens regler.

Det skulle helst ikke drukne i noget mainstream eller multinationalt.

Han købte dog også vaskeriet, fordi han har fået en idé. Endnu én. Der måske kan blive stor.

"Men jeg må vente med at bruge den, for jeg må ikke åbne mere i år for min kæreste," siger den 37-årige iværksætter og private investor, der tjente millioner på Pilgrim-smykker i Sverige i 00'erne, og nu placerer dem der, hvor hjertet og maven leder ham hen.

Han er ikke meget for at ryste op med, hvor mange millioner han tjente dengang. Eller hvor mange penge han har ude at arbejde for sig på den lange liste af firmaer, han står bag i dag.

"Så er det bare altid mig, der skal give, hver gang jeg er i byen," siger han og griner sit luftige grin, der har samme århusianske tryk, som når han taler.

Læs resten af artiklen på næste side
##PAGE##

Millioninvesteringer

Men hans nuværende investeringer løber nok op i 20-30 mio. kr., hvis han skal være helt ærlig. Og projekterne spreder sig – ud over det lille hotel – over så forskellige ting som Fake Diamond Records, der begyndte som verdens mindste pladeselskab med verdens største ambitioner og har opdaget bl.a. Oh Land og Balstyrko, caféerne Pixie, Granola og Taxa, energiinvesteringsforeningen Nordic Power Trading, Gallery Steinsland Berliner i Stockholm og herretøjsmærket Soulland, der er hipstersmart på en måde, der har bragt stor international bevågenhed.

Dertil kommer en del udlejningsejendomme, hans egen andelslejlighed i kvarteret og alt det løse.

"Jeg elskede at arbejde for Pilgrim, men produktet sagde mig ikke noget, og de mennesker, jeg solgte til – damen i en eller anden dametøjsbutik i en lille by i Sverige – sagde mig heller ikke noget. Så da jeg solgte agenturet og butikkerne i 2010, besluttede jeg mig for, at jeg ville arbejde med folk og projekter, der giver mening for mig, og som også giver noget tilbage til verden," fortæller han, da vi er installeret på Café Granola på Værnedamsvej.

Her i Værnedamskvarteret, en landsby i storbyen på bygrænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro i København, er han så tæt på et kontor uden for kontoret, som han kan komme.

Her spiser han sin morgenkomplet hver morgen, er på vink og hej med servitricer og stamkunder og kan få de vigtigste aftaler på plads på sin krakelerede iphone.

Caféen, der er indrettet som en amerikansk diner fra 1950'erne, investerede han i for et par år siden, mest pga. ejeren Leif Thingvedt, der er dejligt kompromisløs og småbesværlig, "fordi han ikke springer over, hvor gærdet er lavest. Modsat min egen generation, hvor vi helst skal tjene så meget som muligt på at lave så lidt som muligt," som Jacob Kampp Berliner formulerer det.

"Jeg tror ikke, skattelettelser til de rigeste gavner den brede befolkning. De starter ikke flere ting op, fordi de får flere penge. Det er en middelklasseting"

Han er klædt i sin ikoniske Soulland-hat med blød puld – som han helt undtagelsesvist tager af et par minutter – knold i nakken, ustrøget, mønstret Soullandskjorte og skægstubbe med et par døgn på samvittigheden.

Få ville nok identificere ham som en investor, der er god for millioner. Og var det ikke, fordi han ved sidste valg følte sig nødsaget til at stemme på sin stedfar, den tidligere radikale kulturminister Uffe Elbæk, ville han stemme "længere til venstre".

"Jeg tror ikke, skattelettelser til de rigeste gavner den brede befolkning. De starter ikke flere ting op, fordi de får flere penge. Det er en middelklasseting."

Læs resten af portrættet af den energiske iværksætter på næste side.
##PAGE##

Igangsætter i baglokalet

Han lider selv af igangsætterkløen, men hylder små armbevægelser og organisk vækst. Som da Soulland begyndte med et mørkt baglokale med toilet i gården i den tidligere pornobutik US Import på en visnet del af Gl. Kongevej.

Den slags usminkede succes, der giver rum til at glæde sig over en ny elkedel, når den gamle er smuldret væk, og til at fejre overskuddet med en håndbajer, når det endelig findes.

Overskuddet mangler endnu på nogle af projekterne – halvt i sjov har han kaldte sit pladeselskab Fake Diamond Records rundt om hjørnet for en velgørende fond.

Andre har han måttet lukke igen som smykkesitet leshop.dk, der gik for dårligt og high end-tøjbutikken Black Market i Stockholm, som gik konkurs.

"Men det var godt at prøve. Det var selvfølgelig hårdt, men den eneste vej frem er at gøre sig nogle erfaringer," siger han, der ikke har nogen formel uddannelse.

Succes uden uddannelse

Han havde planer om at tage en, men opsvinget sendte ham i en ung alder med raketfart fra tombolabetjener til travl smykkesælger i Sverige.

Bagefter var der ikke rigtig nogen skoling, som passede hans erfaring, og nu ser han hver eneste succes og sine fejltrin som et fag i hans egen uddannelse. Han tror på sine projekter på sigt, og nogle kan være prøveballoner for noget større.

For eksempel har det ikke ligefrem været nogen god forretning at bruge halvandet år på at indrette det 10 kvadratmeter store og eneste værelse på Central Hotel & Café i Tullinsgade et stenkast fra Café Granola.

Til gengæld er det gjort til perfektion. Som også rejsemagasinet Condé Nast Travellers bemærkede, da de besøgte hotelværelset, der fungerer som et slags walk-in closet med skræddersyet brusebadeværelse, indbygget minibar, Geismar-sengetøj, gratis frimærker og en tilhørende dansk mobiltelefon, der sparer udenlandske gæster for den dyre roaming.

Den omtale fyrede godt op under interessen, og hvis det lille hotel bliver en succes, kan det måske få selskab af flere hoteller i Berliner-porteføljen. Under alle omstændigheder har det gjort København til en lidt federe by at bo i. Det er et mål i sig selv.

Han syntes, det var fedt at se det toneangivende designmagasin Monocles film om København, da hovedstaden blev udnævnt som "Most liveable city" i juni.

"Jeg læste engang i Børsen om en direktør, der sagde, at det eneste, han fortrød, var, at han havde været for lidt sammen med sine børn"

"Jeg synes, det var så fedt at høre Jan Gehl (Danmarks internationalt anerkendte byrums-arkitekt, red.) sige, at han vågner hver morgen med fornemmelsen af, at byen er lidt bedre end i går. Jeg er stolt over at bo i sådan en by, og jeg vil gerne bidrage til dens fremadrettede udvikling," siger Jacob Kampp Berliner, der selv blev præsenteret i filmen som én af foregangsmændene for den nye "liveable" trend, der har indbyggerne i centrum.

Han skal videre nu. Testsmage en salat med tigerrejer på Granola, efter han har sat den nye rengøringsmand ind i jobbet på pladeselskabet, og alt for snart venter Copenhagen Fashion Week, som han netop er blevet næstformand for, Soullandshow og åbningen af mærkets første selvstændige butik. Og så skal han hjem og være far til Roberta på halvandet år.

"Jeg læste engang i Børsen om en direktør, der sagde, at det eneste, han fortrød, var, at han havde været for lidt sammen med sine børn. Jeg arbejder meget, men det skal ikke ske for mig. Så jeg tager min del af sygedagene og forsøger at være der 100 procent, når jeg er sammen med hende."