“Måske er det nu, jeg skal begynde at fortælle dig om “Den Store Bagedyst”.”
Det er de første ord, der kommer ud af kunstner Kim Richard Adler Mejdahls mund efter en lang vejrtrækning. Han har forsøgt at nulstille sig selv efter en halv time, hvor han har prøvet at svare på spørgsmålet om, hvorfor klasse fylder så meget i kunsten netop nu. Et rigtigt irriterende tendensspørgsmål.
