Her kan man virkelig tale om, at det er beliggenhed og udsigt, der sælger huset. Og det er ikke fordi, det arkitekttegnede hus i sig selv ikke er attraktivt. Tværtimod. Men fordi der her er tale om en enestående beliggenhed.
Det spektakulære hus ligger i Gilleleje i første række til havet og med havudsigt fra næsten alle rum.
Der vil aldrig blive bygget nyt mellem huset og havet
»På en skala fra et til fem ligger det helt i toppen – både i forhold til beliggenhed og arkitektur. Beliggenheden er helt unik, og arkitekturen er både speciel og smuk,« siger mægler Pernille Sams.
Fra den 130 m2 store terrasse i 1. sals højde, kan man se helt til Sverige.
Huset er på 197 m2 og ligger cirka 100 meter fra havet. Da området er fredet, kan man læne sig tilbage og nyde udsigten i sikker forvisning om, at der aldrig bliver bygget mellem huset og havet.
»Huset skal sælges på beliggenheden, den suveræne udsigt og en virkelig vellykket moderne arkitektur,« siger Pernille Sams, der mener, at den typiske køber er et modent ægtepar, der vil forkæle sig selv.
Huset ligger på en stille, lukket vej i Strandbakkerne. På den ene side af huset er der løvtræer, på den anden side ligger havet.
Selv om ejendommen ligger i første række til vandet, er der løvskov lige op til huset
Læs også de andre Ugens Boliger:
Aller-familiens supervilla til salg
Her er Danmarks lækreste strandvilla
Ren 5'er: Flotteste palæ i Århus til salg
Sommerparadis
Kvarteret, der består af helårsboliger, ligger i et område, der er kendt som et nordsjællandsk sommerparadis. Men Gilleleje ligger langt fra øde, når feriesæsonen er slut. Byen har et rigt udbud af butikker, der har åbent året rundt.
»Vi sælger mange lækre helårsboliger i Gilleleje, der i modsætning til de andre byer på nordkysten, er en helårsby,« siger Pernille Sams.
Sælgerne, Helle og Steen Dyrvig Kærskov, byggede huset i 2007.
Udsigten er tænkt ind i alle detaljer. Selv emhætte og ovn er hængt op i loftet, for at sikre udsigten
Selv om Steen Dyrvig Kærskov er arkitekt og selv har tegnet mange huse, valgte parret en ung arkitekt fra København, Rasmus Groth, til at tegne huset. Opgaven var at udnytte udsigten mest muligt, og det er i høj grad lykkedes.
Vi ligger ud til verdens mest trafikerede stræde
Fra næsten alle rum i huset, er der udsigt over havet. Udover de 197 m2, huset udgør, er der cirka 200 m2 terrasse. De 70 m2 ligger i grundplanet med udgang fra stue og hall. Og de resterende cirka 130 m2 terrasse ligger i første sals højde med udgang fra køkken/spisestuen.
Alle værelser i stueetagen har eget bad, selv TV-stuen, der dermed også kan benyttes som gæsteværelse
»Terrassen er helt unik. Den er lavet af teaktræ og stål, og man føler, man sidder på dækket af et skib og skuer ud over havet,« siger Pernille Sams.
Udsigten fra både huset og fra terrasserne er helt i særklasse.
»Vi ligger ud til verdens mest trafikerede stræde, så der er altid et leben af skibe at kigge på. Vi kan både nyde synet af vandet og samtidig følge med i livet på havet,« siger Steen Dyrvig Kærskov.
Men det er ikke kun havet og skibene, der fanger øjet.
Første sal er ét stort rum med køkken/spisestue/opholdsstue, hvor der er udsyn helt til Kullen i Sverige
Lyset fra svenskerne
Man kan se helt til Sverige. Om aftenen ser man lysene fra blandt andet Höganäs. Og ikke nok med det. Fra køkkenet kan man se helt til berømte svenske naturreservat og feriested Kullen.
Huset er centreret omkring udsigten. Det er ganske få steder i huset, man ikke har havudsigt. I grundplanet ligger to rummelige soveværelser, begge med eget bad, det ene også med walk-inn-garderobe. Der ligger også en TV-stue, der har eget bad, så det også kan bruges som gæsteværelse.
I husets hall, hvor der er 5,5 meter til loftet, fører trappen op til husets første sal, der er ét stort rum. Første salen, der har glasvægge hele vejen rundt, indeholder køkken og spise- og opholdsstue. Her er udgang til den 130 m2 store terrasse, hvor man kan ligge i fred for omverdenen.
Udsigten er tænkt ind i alle detaljer. I køkkenet er både oven og emhætte monteret, så de hænger ned fra loftet, så de ikke spærre for den fantastiske udsigt. Det er her, man kan se til Kullen.
Trappen til 1. sal ligger i husets hall, hvor der er 5,5 meter til loftet
Hvid sandstrand
»Det er en af Nordkystens bedste strande,« siger sælger og fortæller, at kommunen hver sommer renser havneindløbet for sand, som derefter strøs ud på stranden. På den måde bliver den oprindeligt stenede strand til en dejlig hvid sandstrand.
Selve grunden er på 720 m2. En del af grunden går til en offentlig sti, der passerer huset. Sælger fremhæver dog, at man på terrassen er helt uforstyrret af folk på stien.
Her er hverken græsplæne eller bede, der skal holdes. Haven er anlagt som sandklitter. Der er i alt etableret 250 m2 sandklitter med hvidt sand og marehalm. Hvis man skulle ønske sig en græsplæne, kan køber fjerne de anlagte klitter og etablere en almindelig have.
Med et bad tilknyttet alle sovemuligheder, kan husets beboere få hvert sit badeværelse
Selv om Gilleleje er kendt som en nordsjællandsk sommer-oase, er der liv hele året rundt.
»Vi har et rigt udbud af dagligvarebutikker, og stort set alt i byen er åbent hele året,« siger Steen Dyrvig Kærskov, der samtidig pointerer, at Gilleleje stadig har en aktiv havn med en stor andel af fiskekuttere, modsat de andre nordsjællandske havne.
Da huset blev bygget, var man opmærksom på, at huset skulle være transparent. Ikke alene ville man sikre sig optimal udsigt. Man ville heller ikke blokere for havudsigten fra de bagvedliggende naboer.
»Et godt naboskab betyder alt, når man bor her, og det har vi i høj grad,« siger Steen Dyrvig Kærskov, der nu vemodigt forlader huset i Strandbakkerne for at flytte til Jylland af jobmæssige årsager.
Læs også:
Her er Fyns dyreste bolig
Penthouse i Århus - Udsigt til 17 mio. kr.
Trofæ-bolig mellem A.P. Møller og Amalienborg.