Palm tabte 200 mio. på en weekend: "Man kan ikke dvæle ved fortiden"

Hans-Henrik Palm nægter at bruge tid på at ærgre sig. Han har ellers god grund til det.

“Men man kan ikke dvæle ved fortiden. Man kan leve af fremtiden,” siger han.

Den tidligere rigmand og europamester i welter-vægt boede i Danmarks dyreste hus, jonglerede med anseelige millionbeløb i ejendomme, aktier og valuta, men endte med at blive blanket af til bokseshortsene, da finanskrisen kom.

På papiret var han ellers god for flere hundrede millioner kroner, men nedturen fik for alvor fart, da han i 2008 oplevede at tabe 200 mio. kr. på en weekend.

To år senere endte det hele i en konkurs, der efterlod kreditorerne med en gæld i omegnen af 300 mio. kr.

Pengene skylder han stadig, men den tidligere mesterbokser nægter at lade sig slå ud.

"Alle de nederlag, jeg har haft, har jeg registreret, konstateret og bearbejdet. Og så handler det om at få nogle nye sejre, for det er klart sjovest at vinde"

“Havde man holdt hestene, og tingene i gang, havde vi kunnet redde tingene over nogle år. Men det kan vi ikke bruge til noget. Det er vigtigt for mig, at det ikke fremstår, som om jeg er bitter, ærgerlig eller noget i den retning, for det er jeg ikke, når jeg mærker efter i mit eget liv. Jeg kan ikke gøre noget ved det, for der er trukket en streg i sandet. Jeg kan heller ikke trække tilbage, at jeg tabte mod Jørgen Hansen, da jeg boksede. Det er også for sent. Alle de nederlag, jeg har haft, har jeg registreret, konstateret og bearbejdet. Og så handler det om at få nogle nye sejre, for det er klart sjovest at vinde.”

Her godt fem år efter sin altomfattende økonomiske deroute jagter 59-årige Hans-Henrik Palm de kampe, han kan vinde, og han er på vej mod nye forretningsmæssige eventyr i alt fra restaurationsbranchen, ejendomshandel over fitnesscentre.

“Jeg har haft et fantastisk liv. Selv nedturene har været en del af processen i mit mentale værk, og hvordan jeg har udviklet mig som person og menneske. Jeg har mødt fantastiske og sjove mennesker undervejs og fundet gode kammerater. Og jeg er langtfra færdig. Jeg jagter altid det næste, jeg kan blive en del af. Den drivkraft er intakt.”

Efter at have tømt lommerne er det lykkedes ham at bygge et nyt fundament op, selvom den personlige konkurs gør, at han intet kan eje.

“Tingene foregår på et andet niveau i dag, og det bliver jeg ikke ulykkelig af. Der er skruet gevaldigt ned for charmen på den konto. Men ved du hvad? Det er ikke der, mine bekymringer ligger.”

Ingen selvmedlidenhed

Forretningsimperiet er i dag af et helt andet omfang, end da han før krisen ejede kontortårn i Parken, var storaktionær i selskaber som Mols-Linien, Parken Sport & Entertainment, og var medejer af den milliarddyre boligejendom Østerfælled på Østerbro i København.

Hvis han er bitter over, at armbevægelserne i dag må være mindre, skjuler han det godt.

“Det var en kamp, der ikke kunne vindes. Havde jeg sat mig over i krogen og hylet over det, havde mit netværk været ikkeeksisterende i løbet af kort tid. Man gider ikke høre på folk, der lider af selvmedlidenhed. Det er fint nok, at man snakker om problemerne, men skal man høre den samme plade tiende gang, man mødes, så står jeg af,” siger Hans-Henrik Palm på restaurant Hellerup Klub på Hellerup Parkhotel, som er et af de projekter, han i dag har kastet sig over.

I gamle dage ville han sikkert bare have købt hele hotellet, men i dag er han via gamle kontakter kommet til restauranten, selskabslokaler og takeaway-forretning med en lejekontrakt. Han driver det bl.a. sammen med stedets chefkok.

Hans-Henrik Palms karriere i den verden indbefatter dog hverken, at han serverer eller laver mad. Noget han selv mener, gæsterne skal prise sig lykkelige for, kokkeevnerne rækker nemlig ikke langt.

“Jeg har ikke andet med det at gøre, end at jeg prøver på at finde nogle af mine tvivlsomme venner, der har lyst til at komme at spise mod betaling en gang imellem,” siger han og slår et grin op.

Restaurant Hellerup Klub er da også blot et af de projekter, han har sat i søen sammen sin hustru Majbrit Palm.

“Min kone er min vigtigste forretningspartner. Vi har kendt hinanden i 32 år, og hun har altid været en del af forretningerne. Hun er bogholder og pissedygtig. Skriv endelig det, så kan det være jeg får noget sympati på den konto,” siger han.

En af grundene til, at de to har holdt sammen, mener Hans-Henrik Palm, er hans motto om, at han vil have sin kone til at grine mindst én gang om dagen. Det er det bedste parforholdsråd, han ligger inde med, siger han selv.

De to mødte hinanden, da han som ung var på træningslejr i Aalborg, og siden har de holdt sammen
og fået to børn sammen. Derudover har Hans-Henrik Palm to børn fra tidligere. De tre ældste er på den ene eller anden måde med i forretningerne i dag, hvor det er Hans-Henrik Palm, som er den
drivende og udfarende kraft, der har sine kontakter i orden, mens Majbrit Palm har styr på baglandet. Sådan har det været i alle årene. 

Stærkt netværk

At det er lykkedes at komme ud på den anden side af konkursen, mener Hans-Henrik Palm i høj grad skyldes det stærke netværk, han har opbygget over årene, og som stadig holder ved.

“Det var jo ikke sådan, at vi endte på gaden fra den ene dag til den anden. Der blev aftalt en proces for tingene, og så gik jeg i gang med at tænke frem. Men én ting kunne jeg med det samme sige til mig selv: Du må ud at tjene nogle penge. Og det er så lykkedes. Jeg har egentlig ikke højere ønske end bare at få lov til at lave noget forretning.”

Med egne ord laver han alt, hvad der har med handel og vandel at gøre. Men hjemmebanen er blevet ejendomshandel. Gennem 90’erne og 00’erne opbyggede han et vidt forgrenet net af ejendomsinvesteringer, og hele hans kontaktnet i den verden er intakt.

“Jeg har en slags mæglerfunktion. Der er rigtig mange, der kommer til mig med en ejendom eller en sag. Har du en køber til den? Kan du hjælpe mig af med den? Har du en idé med den? Det sker på ugebasis på alle mulige forskellige måder. Jeg har været i medierne på godt og ondt, men det er da med til, at mulighederne kommer til mig. Men det betyder også utrolig meget, at jeg har et ekstremt stort netværk. Jeg har været i gang i sportens verden, siden jeg var 16 som udøver, træner, promoter og manager. Samtidig har jeg opbygget en udadvendt forretning i form af fitnesskæder. Og så har jeg været i ejendomsbranchen siden slut 90’erne, og der har igen åbnet sig en ny verden,” fortæller han.

Milliongæld i den tunge ende

I dag udspringer Hans-Henrik Palms forretningsaktiviteter fra selskabet LDP Trading, der er ejet af parrets datter. Selv er han på lønningslisten med titel af direktør.

“Det er den måde, det kan lade sig gøre på, og præmissen, når man har været den tur igennem. Så må man acceptere, at det er sådan man kan starte op. Det har jeg ikke lagt skjul på på noget tidspunkt. Der er mange, der dukker sig, men det har jeg valgt ikke at gøre, for det er ikke min natur.”

Pengene er langtfra af samme størrelse som før krisen, men forretningerne har givet plads til, at Hans-Henrik Palm kan hæve en fornuftig løn, samtidig med at regnskabet sidste år sneg sig i plus med lige knap en mio. kr.

Til dem, der eventuelt ikke kan forliges med tanken om, at han laver forretning, når han slæber rundt på en milliongæld i den helt tunge ende, siger han, at de bør tænke på følgende:

“Jeg har aldrig nogensinde følt skyld i forhold til det her – det er naturligvis ikke det samme som, at jeg ikke skylder. Men det var udefrakommende ting, der fik det til at vælte. Jeg har opført mig ordentligt, og det gik så stærk, at jeg ikke kunne nå at handle. Og jeg kan trods alt ikke styre verdensøkonomien og kommer nok heller aldrig til det. Ingen får noget ud af, at jeg sætter mig over i et hjørne. Jeg skaber arbejdspladser og afregner moms. Selv har jeg min løn, betaler min skat og lever af resten. Det inde-bærer ikke muligheden for at betale af.”

Langt hovedparten af gælden er landet i statens selskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, efter at Hans-Henrik Palms bankforbindelse, Amagerbanken, også røg ned.

Gælden vil han da helst bare have ud af verden, men en gæld på flere hundrede millioner går ikke sådan lige væk af sig selv.

“Jeg kan ikke gøre noget ved det lige nu. Men jeg håber da, jeg en dag får chancen og muligheden for, at vi kan blive enige om at få slået en streg i sandet ud fra en eller anden model, så alle parter kan komme videre. Om det er sandsynligt, har jeg ikke nogen fornemmelse af.” 

Fra boksering til business

Hans-Henrik Palms økonomiske nedtur fik stor offentlig bevågenhed. Men hans navn blev allerede kendt i den brede danske offentlighed, da han som ung i slutningen af 70’erne og i starten af 80’erne gjorde den som professionel bokser og bl.a. erobrede titlen som europamester.

Efter 42 kampe som professionel, hvoraf de 39 blev vundet, stoppede han som 26-årig karrieren. Titlen mesterbokser har dog fulgt ham siden i stort set alle artikler, der er blevet skrevet om ham, selvom de har handlet om hans meritter som erhvervsmand.

“Tilgangen for mig har været lettere, fordi folk godt vidste, hvem jeg var. Men heller ikke lettere, end at havde jeg opført mig som en idiot og været utroværdig, så var jeg ingen steder kommet. Det at have et fortrin på den konto gør, at man altid kan komme inden for døren og få sagt goddag. Og har jeg så kunnet få den rigtige idé præsenteret, så har det dannet basis for, at der gennemføres en eller anden form for handel.”


Den del af karrieren blev skudt i gang med åbningen af et motionscenter i Øbrohallen, som siden udviklede sig til en kæde af fitnesscentre. Han cashede ind første gang i 1999, da han solgte kæden Form & Fitness til et amerikansk selskab. Sideløbende med opbygningen af kæden gjorde han sin entré som ejendomsinvestor ved at opkøbe de ejendomme, hvori centrene lå.

Efter at have skabt sin første formue gik han i gang med at skabe den næste med en ny fitness-kæde. Og den helt store jackpot kom, da han i 2006 solgte Fitness.dk for 300 mio. kr. til Parken Sport & Entertainment, hvor Flemming ­Østergaard ­dengang var i spidsen. Hans-Henrik Palm blev samtidig storaktionær i Parken og blev en del af bestyrelsen, og blev flere steder nævnt som en mulig arvtager til Flemming Østergaards imperium, der dengang var på sit højeste.

“Jeg sad i bestyrelsen, og det var da en god øvelse, men det havde aldrig været noget for mig. Jeg er ikke en corporate guy. Jeg arbejder bedre som en lonely wolf. Jeg holder meget af mennesker og at samarbejde med alle på alle niveauer.”

Danmarks dyreste hus på Hambros Allé

Hans-Henrik Palm kunne dengang have lænet sig tilbage og drukket champagne resten af livet, men han ville videre. Ejendomspriserne steg, aktierne steg, og han blev rigere og rigere, men hans lån voksede i samme tempo som formuen.

Det holdt ham dog ikke tilbage fra at smide over 70 mio. kr. på bordet og købe huset Bella Vista på Hambros Allé i Hellerup af den daværende it-milliardær Erik Damgaard. Handlen med det enorme hus, der ligger ned til vandet, blev kendt som Danmarks dyreste hushandel.

“Vi bor i et lille land, og jeg kan sagtens forstå, at folk tænkte: Nu går han sgu amok. Folk kan tro på det eller lade være, men faktisk har jeg aldrig brudt mig om at bo der. Det gjaldt fra day one. Tingene kørte, og vi lavede rigtig mange penge på det hus, vi solgte ude i Taarbæk, og vi proppede dem alle ind i det næste hus. Hele min idé var, at vi skulle bo der tre år, sælge det igen med en gevinst og så flytte ind til byen. Vi endte også med at bo der i næsten tre år, men vi kom der fra på en lidt anden måde end planlagt.”

Huskøbet berettiger Hans-Henrik Palm til noget, der ligner titlen som danmarksmester i dårlig timing. Knap var slutsedlen underskrevet, før verdens finansmarkeder stod i flammer. I efteråret 2008, da den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers krakkede, nåede tabene i den grad også til Hans-Henrik Palm. 

Farlige investeringer i schweizerfranc

Mange af hans investeringer var finansieret med lån i schweizerfranc, som på det tidspunkt var en yndet lånevaluta med lav rente. Men da det finansielle sammenbrud ramte, blev valutaen et tilflugtssted for risikoaverse investorer, kursen steg, og det samme gjorde Palms gæld.

Hans-Henrik Palm peger selv på schweizerfrancen som den væsentligste årsag til, at tingene gik skævt. Ganske enkelt, ifølge ham selv, er den allerkorteste forklaring, at han spekulerede og satsede for massivt på Alpelandets valuta.

I dag afskyr de fleste lån i udenlandsk valuta netop på grund af det drama, schweizerfrancen skabte, men før finanskrisen var francen en almindelig vare som lånevaluta i de danske banker. Bl.a. havde de danske landmænd milliardstore lån i francen, og der findes eksempler på privatpersoner, som havde belånt huset med schweizerfranc for at spare lidt procenter på renten. Men den besparelse hjalp ikke meget, da valutakursen pludselig steg med mange procent.

“Som min revisor siger: Fra om fredagen og til Lehman Brothers krakkede om mandagen, der mistede jeg 200 mio. kr. Da schweizerfrancen skrider, skrider fundamentet under hele biksen. Hvorfor tog jeg så store lån i den valuta? Når du stort set har ramt alle numre i ti år, så er der bare lige en mere, du skal over. Og det blev så schweizerfrancen for mig. Filmen knækkede, da Lehman knækkede, og så løb jeg langsomt tør for likviditet.”


Hvordan er det at miste 200 mio. over en weekend?

“Der er stor forskel på, om penge er værdier på papiret eller kontanter, der ligger på bordet foran dig. Men det er svært at hive de vise ord frem omkring det, andet end at jeg var i en form for choktilstand. Det var en proces, der kørte i den gale retning, og den lærte jeg at tackle over tid.”

Hans-Henrik Palm havde til sidst samlet hovedparten af sine aktiver og større lån i et samarbejde med Amagerbanken for at komme tørskoet i land. Men bankens økonomi haltede, og efter at statens selskab Finansiel Stabilitet tog kontrollen i banken, og Finanstilsynet efterfølgende lukkede banken i begyndelsen af 2011, slukkede det sidste lys for en redning af Hans-Henrik Palms imperium. Faktisk blev det Skat, der et par måneder tidligere, i november 2010, fik sat punktum med en personlig konkurs.

“Det er et langt forløb, som munder ud i konkursen. Når jeg tænker tilbage på det, bilder jeg mig ind og er også ret sikker på, at jeg var ret afslappet omkring det. Da jeg skulle møde op i skifteretten, havde jeg forberedt mig mentalt på det og sagt til mig selv: Det er en realitet, du kan ikke slippe ud af det. Jeg kæmper med næb og klør for de ting, jeg kan ændre. Men når jeg har tabt, så har jeg tabt. Så må jeg tage nederlaget og komme videre derfra. Sådan har det været i boksning og i alle de forretninger, jeg har lavet."

Lykken er ikke en splinterny Mercedes

Samtidig løb det også skævt for Hans-Henrik Palms investering i boligejendommene Østerfælled. Den samlede belåning lød på 1,5 mia. kr. i schweizerfranc, hvoraf Hans-Henrik Palm stod for en tredjedel. Men driften gav underskud, og de nåede aldrig at føre den oprindelige plan ud i livet om drypvist at sælge lejlighederne som ejerlejligheder.

“Jeg tror, vi gav noget, der ligner 27.000 kr. pr. kvadratmeter. I dag er prisen vel nærmere 38.000-40.000 kr. pr. kvadratmeter. Man skal ikke være professor for at regne ud, at det kunne være blevet en god forretning. Dem, der overtog det, har også lavet en kongeforretning. De står til en gevinst på over
1 mia. kr. på tre år. Tillykke med det, du. Men det kan vi ikke bruge til en skid. Det er overstået.”


I dag er huset på Hambros Allé for længst skiftet ud med en lejelejlighed, hvor adressen godt nok hedder Strandvejen, men alligevel ligger langt fra vandet. Og den milliondyre Mercedes CLS AMG er erstattet med en brugt Audi.

“Om jeg kører rundt i en kæmpe Mercedes eller ej, er ikke det, der gør mig lykkelig – men det var da topfedt.”

“Er der noget, jeg ikke er, så er det misundelig. Er du klar over, hvor meget misundelse kan gøre ved folk, og hvor meget de ender med at gå glip af? Jeg elsker, når folk kommer og fortæller, de lige har lavet en eller anden deal og tjent 3 mio. kr. Fantastisk, tænker jeg. Men skal jeg høre om det, hver gang vi mødes, står jeg af. For jeg gider heller ikke pral. Folk skal have lov til at fortælle, at de er dygtige og har præsteret, men det varer ikke evigt. Hav det med, put det ned i bagagen, der kan ingen tage det fra dig. Der er heller ikke nogen, der kan tage fra mig, at jeg har bygget to succesfulde forretninger op og solgt dem for over en halv mia. kr., at jeg også har været til OL og har været mester. Alt det forringes jo ikke af, at der har været nederlag også. Men heldigvis har der været langt flere sejre end nederlag – der har så bare været ét kæmpe nederlag.” 

Tilbage til start

Netop nederlaget har fået Hans-Henrik Palm til at vende tilbage til den branche, der har sikret ham de helt store sejre: Fitnessbranchen. I Gothersgade i det centrale København har han åbnet centret
Sporting Health Club.

“Mine to store sønner driver det, og de har ansvaret for det. Det er lidt et specielt koncept. Altså ikke så særligt, at det er et lam på fem ben. Men der er en masse personlige trænere tilknyttet, som kommer ind med deres kunder. Og deres kunder bliver så vores kunder. Det har vist sin bæredygtighed, og nu har vi planer om et center nummer to.”

Så du er faktisk tilbage, hvor du startede, forretningsmæssigt?

“Ja, men jeg kommer ikke til at være den daglige leder eller noget. Den tand er trukket ud. Jeg har altid godt kunnet lide at sætte noget i gang. Jeg er helt klart entreprenør. Det med at få en idé og føre den ud i livet. Det handler om hele tiden at se på, hvor mulighederne er. Altså hvor kan man hjælpe til og gøre nogle ting, som kan skabe forretning. Processen er den sjoveste: At få idéen, få den ført ud i livet og få den søsat. Helst med succes, selvfølgelig.”