Fire gode påskeøl til frokosten

Lige så sikkert som at påsken indfinder sig omkring denne årstid, er det, at Bryggeriforeningen sender redaktionen en kasse med smagsprøver på de øl, bryggerierne bruger til at markere jødernes udfrielse af Ægypten og Jesu genopstandelse. Altså den jødiske pesach og den kristne påske.

“

Der findes ikke en enkelt påskeøl, som kan kaldes traditionel dansk, lige bortset fra at det er stærkt og brunt.

Carsten Berthelsen, ølforfatter.

Det er en vigtig højtid, for den giver os anledning til at invitere familie og venner til en glad frokost med stærk øl i rigelige mængder. I år er det ganske vist begrænset til den allernærmeste familie og i mit tilfælde kollegaerne på redaktionen.

Den kollegiale påskefrokost foregår dog som vore redaktionsmøder via en webplatform, men menuen er afstemt, så alle spiser det samme hjemmelavede mad, som coronakrisen pludselig har givet os tid til at kæle for.

Således skal vi skåle i påskeøl og snaps samt indtage marineret sild landet i Gilleleje, røget laks baseret på islandsk økologisk opdræt, prosciutto cotto lavet på dansk Duroc-gris, røget svinemørbrad af dansk frilandsgris, håndkærnet smør, samt hjemmebagt rugbrød og hjemmelavet urtesnaps på en Rød Aalborg.

Øllet, vi skal drikke, er Påske Pale Ale fra Jacobsen, for efter at have smagt mig igennem de mange forskellige påskeøl var det Påske Pale Ale fra Jacobsen, jeg syntes bedst om. Den har en vis tyngde og egner sig godt til det traditionelle danske frokostbord, hvor forholdsvist lette retter som de herover nævnte faktisk kalder mere på en forholdsvis frisk øl, end på de originale tunge påskeøl der går bedre til f.eks. mere solide stegeretter.

De var nemlig inspireret af traditionerne hos de tyske Paulaner-munke, som i 1500-tallet begyndte at brygge en ekstra kraftig øl for at fejre påskehøjtiden. Det var en stærk Doppelbock med omkring 8 pct. alkohol, brygget på münchner- og wienermalt, som giver den smukke røde farve, og hvis humlebitterhed balancerer godt med øllets sødme.

Den blev siden kendt som Paulaner Salvator, fortæller ølspecialisten Carsten Berthelsen, som har skrevet adskillige bøger om emnet.

Han er som et sprudlende fadølsanker af viden, og han glæder sig til de kommende påskefrokoster, hvor han skal nyde såvel den ægte tyske Salvator-vare som en mørk Doppelbock fra danske Hancock.

Oprindelig var Salvator-øllet mørkebrunt, men i løbet af 1800-tallet begyndte man at bruge lysere malte, så Salvator-øllet blev ravfarvet, fortæller Carsten Berthelsen.

“Salvator-øllet udløste en voldsom begejstring i Danmark, hvor man i København importerede tønder med Salvator-øl, der blev forbrugt i en fart. Det var lidt i stil med Beaujolais Nouveau-festerne i 1970-80’erne. Værtshusholderne omkring Rådhuspladsen var især ivrige, og det gjaldt om at være de første med årets Salvator. Jo, det er meget vigtigt, når man har at gøre med øl,” fortæller Carsten Berthelsen.

Begejstringen flød over til danske bryggerier, der i 1891 var klar med den første danske Salvato, og i 1904 kom Carlsberg med på denne helt særlige ølvogn.

At Carlsbergs husbryggeri Jacobsen nu tilbyder en påskeøl, der ligger ret langt fra det originale ophav, skyldes altså ikke manglende viden, men en lyst til at produktudvikle. Og det er da også en bred tendens i tiden, som giver os moderne påskeøl.

“Der findes ikke en enkelt påskeøl, som kan kaldes traditionel dansk, lige bortset fra at det traditionelt er stærkt og brunt som vore forældres øl. Personligt synes jeg dog, at det er en god idé at lade sig inspirere af Bock-traditionen,” siger Carsten Dahl, og nævner som et eksempel til efterfølgelse øl nummer to blandt ugens anbefalede.

Det er Easter Bock fra Thisted Bryghus, der ligeledes har været anbefalet her på siderne før. Jeg synes, den er herlig, men vil dog ikke drikke den voldsomme øl til de samme retter som blev nævnt indledningsvist, derimod med glæde til en stegt lammekølle, en ølbraiseret lammeskank eller lignende.

Tredje anbefaling kommer fra gårdbryggeriet Herslev Bryghus nær Roskilde, et spændende foretagende, som brygger øl på korn fra markerne omkring gården. Deres økologiske påskebryg tager udgangspunkt i pale ale-typen og er en meget delikat sag, som passer fremragende til de mest udbredte retter på det danske frokostbord, som den klassiske Salvator er for voldsom til.

Den fjerde i rækken kommer fra Bornholm og det ligesom Jacobsen Påske Ale i en ekstra stor flaske. Den hedder Påskefrokost og er lavet med taget udgangspunkt i tidens populære øltype IPA kombineret med friskheden fra en belgisk Biére de Saison.

Husk at drikke øllet af gode glas og ved den rigtige temperatur, det er afgørende for at få fuldt udbytte af det gode bryg. Der er markante indbyrdes forskelle de her nævnte øl imellem, f.eks. bør Jacobsen Påske Ale drikkes ved fem-syv grader mens Svaneke Påskefrokost bør nydes ved otte grader.

oltr@borsen.dk​