ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

På San Cataldo går æstetik og etik op i en højere enhed

I 100 år har klosteret San Cataldo på Amalfikysten fungeret som refugium for “videnskab og åndsarbejdere”, som det hed i 1924. Bogen “Hvor tanken sættes fri” handler om stedet og dets gæster. I dette uddrag fortæller Kierkegaard-forsker Pia Søltoft om sit ophold

Sant’Eustachio-kirken i det store landskab omkring San Cataldo. Foto fra “Hvor tanken sættes fri”
Sant’Eustachio-kirken i det store landskab omkring San Cataldo. Foto fra “Hvor tanken sættes fri”

“De må lære at lukke skodderne, fru Søltoft.”

Ordene faldt på et af de første besøg, som teologen, præsten og Søren Kierkegaard-eksperten Pia Søltoft aflagde på San Cataldo. Siden har hun opholdt sig på refugiet næsten 15 gange, men dengang, da en venlig ældre herre på holdet fremsatte sit råd, havde Søltoft endnu ikke knækket koden til klosteret. Sagen er nemlig, forklarer hun på sit kontor i Esajaskirken på Østerbro i København, hvor hun til daglig er præst, at udsigten fra værelserne på San Cataldo er så umådeligt smuk, at man risikerer intet at få udrettet under sit ophold. Skønheden distraherer simpelthen uafladeligt. Derfor må Søltoft – og formentlig de fleste andre, der opholder sig på det tidligere kloster – følge det gode råd: Lære at lukke skodderne.


Andre læser dette lige nu