I “Dracula” kræver det sin mand at komme frem til Transsylvanien. Først skal Jonathan Harker fra London i tog – med stop i München, Wien og “Buda-Pesth”, så med diligence inden den sidste del til borgen foregår fra Borgus-passet i kalechevogn med kusk omgivet af hylende ulve.
Nu til dags kræver det en tur med et lavprisselskab, jeg aldrig havde hørt om, men som flyver fra den del af Kastrup, der føles som sin egen form for ekskursion, og en køretur i en sort Mercedes. Det er ikke spor uhyggeligt på trods af, at jeg er på vej ind i vampyrernes motherland.