På et værksted i Jura-bjergene laver Hermès ure til en halv million

I en tid, hvor de fleste af vores ting er forsvundet ind i en tåge af containere, underleverandører og ukendte fabrikshaller, er det en lettelse at stå i et værksted i Jura-bjergene og se en bredskuldret franskmand med store næver og tunge øjenbryn manøvrere en flere meter lang, smal stålplade ind i en maskine, der i sig selv er stærk nok til at deformere stål, som var det småkagedej, men som alligevel er fuldstændig afhængig af ham.

Med små kontrollerede ryk skubber han pladen frem, justerer vinklen med håndfladerne og mærker modstanden gennem fingerspidserne. Maskinen presser, åbner, presser igen, men det er hans hænder og hans blik, der afgør, om det er spild eller begyndelsen på en urkasse, der falder ned i bakken. Urkasse er på dette stadie en generøs karakteristik, men efter hundredvis af processer og kvalitetstjek vil netop dette stykke metal blive solgt som armbåndsuret Heure H. H som i Hermès.