BAG ET FORHÆNG er sygeplejersken ved at gøre klar til at tage mit blod, da et bud dukker op med en pakke.
“Hvem er den til?” kan jeg høre receptionisten spørge.
“Den er til Aetas.”
“Ja, men til hvem?”
Sygeplejersken inde ved mig lægger blodprøveglasset fra sig og træder ud af den lille bås, hvor jeg sidder.
“Den er vist til Henrik,” siger hun.
Et øjeblik senere er hun tilbage, smilende.
“Han har bestilt kaviar.”
Henrik – Nistrup – er cheflæge her på klinikken.
Mens sygeplejersken fører nålen ind i min arm, kigger jeg op i Rotundens runde loft. Et 32 meter højt, cylinderformet metaltårn i Hellerup, der ligger, hvor Strandvejen møder Tuborgvej.
Det ligner mest af alt en gigantisk øldåse. Eller noget, der lige er landet fra rummet.
Nede i stueetagen fylder folk deres indkøbskurve i Hellerup Foodmarket. Heroppe på anden sal ligger Aetas. En privatklinik, hvor man kan få kortlagt sin krop ned i mindste detalje og få rådgivning om, hvordan man kan leve længere, sundere og uden sygdom.
Jeg er ved at få taget en såkaldt Supar-test, der kan måle kronisk inflammation i kroppen og bestemme min biologiske alder.
Ifølge Aetas tæller klienterne alt fra erhvervsfolk til elitesportsudøvere. De kommer fra hele Danmark og enkelte også fra udlandet, men som stedets stifter også siger: Der er en grund til, at klinikken ligger i Hellerup.
Adm. direktør og manden bag Aetas er Thomas Hargreave. En høj og atletisk bygget mand med halvlangt, brunt hår, markerede kindben og tænder, der er helt lige og hvide.
Han er 49, men ser ti år yngre ud. Den perfekte reklamesøjle for en longevity-klinik.
Da vi mødes, slår han fast, at vejen til et langt og sundt liv handler om data og blodprøver frem for hurtige hacks. Men associationerne følger uundgåeligt med – til et efterhånden uendeligt antal råd, produkter og metoder, hvor virkningen kan være svær at vurdere.
Hos Aetas forsøger man at lægge afstand til den del af branchen. Her, siger Hargreave, går man medicinsk og evidensbaseret til værks.
I LØBET AF den næste måned besøger jeg klinikken flere gange. Om morgenen, når jeg ankommer, bliver jeg som på enhver anden lægeklinik bedt om at tage plads i receptionen. Men modsat min egen læge er der ingen andre, der venter på at komme til, og ingen larm fra hostende børn.
I stedet dufter der af kaffe fra espressomaskinen; man kan selv vælge, om den skal være med havredrik eller sødmælk. Og før man ved af det, åbner lægen døren til sit kontor.
Det ligger i en glasboks, monteret på ydersiden af Rotunden med udsigt over det meste af København. Til venstre står en 3D-kropsscanner, og midt i det hele står et Nyhavn-skrivebord af Finn Juhl.
Jeg sætter mig på den ene side, Henrik Nistrup på den anden. Han har gråt hår og er iført runde briller og en sort Patagonia-fleece med klinikkens logo. Før han kom til Aetas, arbejdede han først mange år i medicinalindustrien, siden som praktiserende læge på både Frederiksberg og Færøerne.
Han begynder med at spørge ind til min livsstil: hvor meget motion jeg dyrker, hvor meget søvn jeg får, hvad jeg spiser, min sygdomshistorik og mine sociale relationer, mens han noterer på en lille blok. En indledende konsultation hos Aetas kan vare op til en time.
“Der kommer mange mennesker her, der måske fylder 50 om lidt og synes, at det er tid til et checkup,” fortæller Nistrup om klienterne, der bliver kaldt klienter og ikke patienter, fordi de som udgangspunkt ikke er syge.
“De får lavet nogle blodprøver, og som regel finder vi ikke noget, men måske har de lidt forhøjet kolesterol eller blodtryk eller mangler noget testosteron – og så retter vi lidt op på det, først gennem livsstilsændringer som motion og kost, og hvis det ikke er nok, med medicin.”
Han tilføjer, at der også kommer en del unge på klinikken, som vil optimere deres sundhed. I den anden ende af spektret finder man dem, der allerede døjer med sygdom og kommer for en second opinion.
“De har måske været igennem karrusellen i sundhedsvæsenet på grund af en sygdom, men føler ikke, at de kommer nogen vegne. Og nu kommer de så til os og spørger, om vi kan hjælpe. Dem får vi også en del af, og her kigger vi forsigtigt på deres journalnotater og prøver at vurdere, om vi kan gøre noget for dem. Vi er meget opmærksomme på at tage hånd om folks forventninger. Der er sjældent en knap, vi bare kan trykke på, og så er du rask.”
Nistrup nævner et eksempel.
“Der er ret god evidens for, at man kan behandle parkinsonisme hos mænd med testosteron. Det vil vi gerne prøve at hjælpe med, men vi siger også: Der er ingen garanti. Det samme, hvis folk kommer med en kompliceret neurologisk sygdom. Vi skal afstemme forventningerne, for uret tikker jo, også prismæssigt.”
EN SUPAR-TEST hos Aetas koster knap 1500 kr. Men mange klienter følger det såkaldte Baseline-program, der koster lige under 12.000 kr. om året, eller det mere omfattende Health Intelligence-program til knap 27.000 kr.
Begge inkluderer Supar, flere blodprøver, målinger af fedt, muskler og knoglemasse i kroppen samt opfølgende lægekonsultationer, mens Health Intelligence også inkluderer næringsanalyse, målrettede kosttilskud og gentest.
Derudover kan man tilkøbe ydelser som en detaljeret allergitest (6950 kr.), en analyse af tungmetaller i kroppen (5750 kr.) eller en komplet undersøgelse af drikkevandet i ens hjem (6900 kr.).
Endelig er der også et Health Concierge-program, som først lanceres officielt til foråret. Det er forbeholdt nogle få, særligt inviterede klienter, som er villige til at betale mere end 100.000 kr. om året for adgang til en personligt tilpasset sundhedsdækning 24 timer i døgnet.
“Hvis du f.eks. er i udlandet, og du eller dit barn kommer til skade og skal opereres, sørger vi gennem vores netværk for at finde den bedste kirurg,” siger Thomas Hargreave.
“Vores Concierge-program er for folk, der har ressourcerne, og som gerne vil have den forsikring, at hvis noget går galt, kan de blive tilset af førende specialister uden ventetid – eller fløjet direkte på et privathospital i Schweiz.”
(Han fortæller, at Aetas under longevity-konferencen Ardd i København i efteråret arrangerede middag på Noma for 20 af verdens førende læger og sundhedsforskere, bl.a. amerikanske Steve Horvath, der er verdenskendt i forskerkredse for sin metode til at måle biologisk alder.)
Hargreave sidder en etage over lægens kontor, i toppen af Rotunden, hvor man i klart vejr kan se Barsebäck på den anden side af Øresund. Men kun lidt endnu. I løbet af 2026 flytter klinikken til nye og større lokaler i Nordhavn og udvider med bl.a. radiologi og røntgen.
Hargreave, der etablerede klinikken i 2020 med den kendte erhvervsmand Kim Ginnerup som partner, fortæller, at der samlet er investeret omkring 20 mio. kr. i virksomheden.
Selve klinikdriften ramte breakeven i oktober. Ved siden af kører forsknings- og udviklingsafdelingen fortsat med underskud. Aetas har netop søgt midler til at udvikle en ny cancertest, siger Hargreave, men ret mange flere detaljer kan han af forretningsmæssige årsager ikke give.
Derudover forventer man at lancere Supar i USA i løbet af 2026. Aetas har ifølge Hargreave allerede onboardet klinikker i hele verden, og alle prøver, uanset hvor på kloden de er taget, sendes til analyse her i Hellerup. Resultatet modtager man via et digitalt link med en Supar-score, der omregnes til en biologisk alder.
“Hverken Supar eller andre test, der måler såkaldt biologisk alder, kan sige noget om, hvor hurtigt dine celler ældes, for den viden har man ikke endnu, og det er vi helt åbne omkring,” understreger Hargreave, “men du får et billede af dit kroniske inflammationsniveau sammenlignet med andre på din alder, og fordi Supar er en relativt god markør til at foruside morbiditet og mortalitet (sygelighed og dødelighed, red.), og fordi niveauet af inflammation stiger med alderen, mener vi, at det lige nu er den bedste måling af biologisk alder på markedet.”
IGEN OG IGEN refererer direktøren til kliniske forskningsresultater, benytter sig af lægefaglige udtryk og taler med en autoritet, så man let kunne tro, at han selv har en medicinsk baggrund. Men Thomas Hargreave kommer fra reklame- og modebranchen, hvor han bl.a. har drevet sit eget bureau og været med til at stifte fonden bag Copenhagen Fashion Week.
En overgang fløj han verden rundt som producer for stjernefotografen Mario Testino, men til sidst blev han træt af det, siger han. Af det, han oplevede som en usund kultur og hykleri om alt fra klima til kropsidealer. På den front føles hans nuværende arbejde en del mere meningsfuldt.
Hargreave fortæller, at han altid har interesseret sig for sundhed og medicin. Han har også selv haft sygdom inde på livet. Da han var 25, døde hans mor af livmoderhalskræft, og i 2017 blev hans far alvorligt syg og var indlagt på Rigshospitalet i seks måneder.
I den periode flyttede Hargreave nærmest ind på hospitalsstuen for at sikre, at faren fik en “ordentlig behandling”. Mens han sad der og holdt øje med, at alt gik rigtigt til, brugte han timer og dage på at pløje sig igennem klinisk forskning.
Lykkeligvis endte faren med at komme sig. I mellemtiden havde Hargreave fået en idé: Han ville etablere en medicinsk klinik, hvor man ikke først sætter ind, når folk er blevet syge, men i stedet forsøger at forebygge, at sygdommen opstår.
“Hele kernen i longevity er at nedsætte risikoen for kronisk sygdom og udsætte det tidspunkt, hvor sygdommen indtræffer,” forklarer han.
“Det kan man gøre ved tidligt at opdage de biologiske processer, vi ved fører til sygdom. Langt de fleste af os ender med at dø af en sygdom, men gennem vores arbejde kan vi måske udsætte det tidspunkt, hvor den indtræffer, så du f.eks. 80 i stedet for 65, når du får en hjerte-kar-sygdom.”
TAGER MAN ET KIG ud over det danske sundhedslandskab, vil man hurtigt opdage, at Aetas langtfra er den eneste af sin slags.
På en række privathospitaler og -klinikker herhjemme kan man i dag få alt fra generelle helbredstjek og MR-scanninger af kroppen, og på nettet kan man klikke sig til alzheimerspytprøver og såkaldte mikrobiomtest, der kortlægger bakteriesammensætningen i tarmen. Men mange af metoderne er omdiskuterede, og det kan være tæt på umuligt at gennemskue, hvad effekten er.
“Jeg kan knap nok selv gennemskue det, når jeg kigger på mange af de her klinikkers hjemmesider,” siger Lene Juel Rasmussen, der er professor i molekylær biologi og institutleder ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.
Hun understreger, at hun ikke kan vurdere Aetas’ metoder specifikt, men siger, at man som udgangspunkt bør forholde sig kritisk til ethvert løfte om et længere liv. Ifølge hende er det værd at holde fast i det, man faktisk ved om sund aldring.
“Fysisk aktivitet er en af de faktorer, vi med sikkerhed kan sige har en positiv virkning. Man lever måske ikke nødvendigvis længere, men man lever længere uden sygdom,” siger hun.
Også kost, sociale relationer og omgivelser spiller en rolle, men her er dokumentationen knap så entydig.
“Der er meget, vi tror har betydning, men som er svært at bevise hos mennesker.”
Når det gælder avancerede test og biomarkører som Supar, advarer Lene Juel Rasmussen mod at tillægge dem for stor forklaringsværdi.
“Inflammation er én ting. Men selv mennesker med lav inflammation bliver også syge og dør. Der findes ikke facitlister, der siger: Har du den her kombination af biomarkører, så lever du længere,” siger hun og kalder feltet “en jungle”.
En anden udfordring er risikoen for overdiagnostik. Ifølge Torben Jørgensen, professor emeritus i forebyggende medicin ved Københavns Universitet, er det næsten uundgåeligt, at man finder afvigelser, når raske mennesker undersøges bredt.
“Jo flere test du laver, desto større er sandsynligheden for, at du finder noget, som ser forkert ud, men som i virkeligheden ikke betyder noget,” siger han og giver et eksempel: Hver enkelt blodprøve har en statistisk usikkerhed, og taget samlet kan mange målinger føre til, at noget falder uden for normalområdet, uden at der er sygdom.
Den type fund kan udløse yderligere undersøgelser, bekymringer og i nogle tilfælde behandlinger, som aldrig havde været nødvendige.
“Vi har undersøgt det her i årtier,” siger Torben Jørgensen.
“At teste raske mennesker, tale med dem om livsstil og følge dem over tid har ikke vist, at det reducerer sygdom i befolkningen.”
Begge forskere peger desuden på, at private forebyggelsestilbud risikerer at forstærke uligheden i sundhed.
“Det er i princippet fornuftigt at forebygge,” mener Lene Juel Rasmussen, “men disse privatklinikker rammer ikke dem, der har mest brug for det. Det er tilbud til mennesker med ressourcer – ofte dem, der i forvejen er sundest.”
Aetas anerkender risikoen for overdiagnostik og falsk-positive fund, men afviser, at det i sig selv er et argument for at afskrive forebyggelse som uden klinisk nytte:
“Den holdning står i direkte modstrid til den stærke evidens, der eksisterer for en række forebyggende indsatser, og som allerede er fuldt integreret i offentlige sundhedstilbud, herunder screening, risikostratificering og målrettet intervention,” skriver klinikken i et skriftligt svar på forskernes kritik.
PÅ AETAS’ HJEMMESIDE kan man ikke umiddelbart se dokumentation for virkningen af de enkelte behandlinger. Men klinikken skriver, at al diagnostik følger “den højeste videnskabelige standard” og oplyser, at man kun tilbyder test og behandlinger med stærk evidens og klare kliniske formål – samt aktivt fraråder metoder, der er vildledende, har begrænset effekt eller kan være direkte skadelige.
“Alle vores undersøgelser er individuelt tilpassede og målrettede,” siger Henrik Nistrup.
“Vi leder ikke efter tilfældige afvigende tal, men efter klinisk relevant risiko, og vi anvender væsentligt mere lægetid end generelle helbredstjek, hvor fokus ofte er at holde prisen så lav, at der ikke er mulighed for reel klinisk vurdering. Vi tilbyder desuden strukturerede forløb med opfølgning, fordi det er ganske veldokumenteret, at enkeltstående helbredstjek ikke fører til bedre helbred.”
Han forklarer mig processen bag udvælgelsen af nye behandlinger: Thomas Hargreave, der foruden at være ceo også har ansvar for forskning og udvikling sammen med tre ansatte forskere, følger løbende forskningen på udvalgte områder. Det kan f.eks. være via den uafhængige forskningsportal examine.com, som samler og vurderer studier inden for kosttilskud og ernæring.
Når der begynder at tegne sig et mønster af studier af høj kvalitet, tager Nistrup over. Hans opgave er at vurdere, om der er et behandlingspotentiale.
Her, siger han, læner klinikken sig op ad internationale kliniske retningslinjer og den samlede forskning – især store befolkningsstudier og meta-analyser – frem for enkeltstudier.
“Lad mig give et eksempel,” siger han, da vi mødes for anden gang.
“I sidste uge diskuterede vi spirulina, en grøn-blå alge, fordi der er kommet et par studier, som viser, at det er vanvittigt antiinflammatorisk og tilsyneladende kan sænke blodtrykket. Kan vi bruge det til patienter med hypertension? Umiddelbart ser det lovende ud, men det er svært at skaffe i den renhed, vi gerne vil have. Og før vi finder det, kan vi ikke anbefale det til vores klienter.”
Er der behandlinger, I har fravalgt, fordi evidensen ikke var god nok?
“Kryoterapi (kuldeeksponering i nitrogen-/koldluftkamre, red.) markedsføres ofte med meget brede sygdomspåstande, som ikke er dokumenteret. Nyere forskning tyder på, at meget kraftig kulde lige før eller efter styrketræning kan gøre det sværere for nogle at bygge muskler. Hvis man vil bruge kulde for at få en mindre effekt som f.eks. kortvarig lindring af ømhed, kan det som regel klares med enklere og mere sikre løsninger som et koldt brusebad eller en tur i koldt vand – uden at man behøver dyrt specialudstyr.”
Og er der nogle behandlinger eller undersøgelser, som er helt no-go hos jer?
“Når man laver en undersøgelse – om det er en scanning eller en blodprøve – skal man forstå, hvad konsekvensen er. Er prisen, besværet og den potentielle bekymring det værd for patienten? Kan vi faktisk bruge den til noget?”
Det gælder ifølge Nistrup ikke for de fleste mikrobiomtest.
“Man får en ottesiders rapport tilbage med alt, hvad der er i ens tarm, og det har bare ikke nogen klinisk relevans, medmindre der er patogene bakterier, som man kan finde med en simpel afføringsprøve.”
Han peger også på MR-scanninger af hele kroppen, som tilbydes på flere af landets privathospitaler.
“Det er problematisk at putte raske mennesker ind i en MR-scanner og derefter sige, at de ikke har tegn på kræft. Dels er MR ikke særlig velegnet til at opdage tidlige stadier af kræft, dels er kvaliteten af helkropsscanninger ofte for lav. I stedet risikerer man at finde noget usikkert – en lille knop inde i leveren, måske – og sende folk hjem med en sort sky over hovedet.”
I værste fald, siger han, fører det til biopsier og endda måske en operation, som ender med at vise, at der aldrig var noget galt.
Men jo flere test og behandlinger I kan sælge, desto flere penge tjener I. Hvordan undgår du som læge, at økonomien kommer til at påvirke dig?
“Jeg er lægefagligt ansvarlig her, og jeg gør mig umage for at tage udgangspunkt i den faglighed og ikke skele til de økonomiske konsekvenser. Du kommer ikke til at sidde i en salgssamtale med mig herinde – det ville være etisk forkert for mig. Men det er da et krydsfelt, jeg er opmærksom på.”
Henrik Nistrup, der er ansat som lønmodtager i Aetas, men ejer en mindre andel af klinikken, kommer i tanke om en klient, der for nylig var forbi hans kontor:
“Her var en, der var syg, men som jeg udmærket godt vidste ikke har ressourcerne til at fortsætte her. I stedet anbefalede jeg tre behandlinger, som man kan få i det offentlige, og jeg skrev et brev til personens egen læge. Det plejer at lykkes og hvis ikke, så tager jeg telefonen og ringer – kollega til kollega.”
MIDT I SAMTALEN dukker Kim Ginnerup pludselig op med en flaske Moët & Chandon Grand Vintage fra 2012. Det er dagen før Henrik Nistrups 70-årsfødselsdag, og den solbrune erhvervsmand i læderjakke vil vide, hvordan lægen planlægger at fejre det.
“Jo, nu skal du høre,” svarer Nistrup og giver sig til at fortælle om menuen: terrine de foie gras, 84 Gillardeau-østers, crevette rose, hjemmerøget laks, côte de boeuf, et stykke med beaufort og comté og en chokolademousse at slutte af på.
Kim Ginnerup griner højt.
“Og vi andre, vi får bare at vide, at vi skal spise en masse grøntsager, ikke?”
Et øjeblik senere forsvinder han ud ad døren igen til møde med Thomas Hargreave. Vi er i laboratoriet, hvor klinikkens spanske biokemiker analyserer Supar, mens andre prøvetyper sendes til analyse på Gentofte Hospital og Rigshospitalet. Lokalet er fyldt med medicinkøleskabe og maskiner til centrifugering af blodprøver. Bagerst står en avanceret dna-sekventeringsmaskine. Ved min første rundvisning på klinikken fortalte Hargreave mig, at det koster 100.000 kr. bare at tænde den.
“Der står to af dem inde på Rigshospitalet, som kører i døgndrift,” sagde han.
“Den kan analysere en blodprøve for kræft på 24 timer, noget, der tager fire-seks uger på en gammeldags NGS-maskine, og det redder liv hos folk, der har lunge- eller bugspytkirtelkræft.”
Jeg taler videre med Henrik Nistrup om nogle af de mere vidtgående undersøgelser hos Aetas, der handler om arvelige risici. Det gælder bl.a. en genetisk test for, om man er særligt disponeret for Alzheimers og demens, og som kræver skriftligt, informeret samtykke fra klienten – et dokument, jeg får forevist af klinikken.
“Nogle vælger ikke at få information om apoe-genet,” siger Nistrup om testen, der også måler tre andre, mindre kritiske gener.
“Og hvis de har fravalgt det, kan jeg heller ikke selv se resultatet. Det er helt væk.”
Andre vil gerne vide besked.
“Der er nogle, der siger: ‘hvis jeg har en forhøjet risiko, vil jeg gøre alt, hvad jeg kan.’ Og så er der andre, der siger: ‘Det vil jeg hellere leve uden at vide.’ Det er meget individuelt.”
Hvilke etiske overvejelser gør du dig som læge, når I tilbyder den type genetiske test til mennesker, der i udgangspunktet er raske?
“Det vigtigste er, at folk forstår, hvad det er – og hvad det ikke er. Det er ikke binært. Du har ikke et genetisk variant, og så får du sygdommen. Det handler om, hvordan man kan bruge den viden til f.eks. at sænke sin risiko for Alzheimers på andre parametre.”
I må også have klienter med interesse i longevity, der kommer og efterspørger en særlig behandling eller test, fordi de har læst om det på nettet. Hvordan håndterer du det?
“Der er en kategori af … Ja, det er jo sådan nogle sundhedsfreaks, Bryan Johnson-disciple. De følger med i alt derude og kommer ind til mig med hele paletten. De har allerede købt et trykkammer til hjemmet, og nu vil de gerne i gang med det næste.”
Nistrup nævner rapamycin, et stof, der hæmmer immunforsvaret, og som har fået international opmærksomhed, fordi det har vist sig at kunne forlænge levetiden for mus med op til 25 pct. Men effekten er endnu ikke påvist hos mennesker.
“Der findes meget lidt klinisk evidens,” understreger han.
“Og så må svaret være nej. Den dag, der er ordentlige data, kan vi tage diskussionen – men ikke før.”
Hvad med sådan noget som lavdosis glp-1, altså Ozempic?
“Der er rigtig mange, der kommer og siger: ‘Alle mine venner ude på Novo bruger glp-1 lavdosis. Kan jeg ikke få det?’ Jeg vil ikke udelukke, at det kan være relevant for nogle, men jeg sender altså ikke bare folk ud ad døren med noget medicin. Det kommer ikke til at ske. Alt, hvad vi gør her, er en del af et samlet forløb, baseret på at vi kender klientens data, og at der er klinisk indikation. Det andet kan du gå længere ned ad Strandvejen og få.”
UNDER ET AF mine besøg i klinikken møder jeg Jesper Tullin. Han er en høj, slank mand på 59 år med firkantede briller og høje tindinger, og han er her for at få lavet en Supar-test og en næringsstofanalyse. Det gør han et par gange om året, fortæller han senere, da jeg ringer.
Tullin, der har en baggrund i ejendomsbranchen, arbejder selvstændigt med byggeprojekter i Danmark og England og er formand for en dansk ngo, der leverer medicinsk nødhjælp til Ukraine. Han har altid dyrket sport, først fodbold og tennis, senere løb og triatlon og i dag crossfit. Sundhed har altid været vigtigt for ham, siger han, men da han første gang stødte på Aetas, var han skeptisk.
“Longevity kan hurtigt blive lidt hysterisk,” mener han.
Alligevel valgte han at bestille tid på klinikken. De helbredstjek, han plejede at få lavet på et privathospital, handlede mest om at finde alvorlig sygdom, og han savnede hjælp til de ting, der måske ikke er livstruende, men alligevel kan have stor betydning for livskvaliteten. Såsom hans fødevareallergi.
Hos Aetas fik han bl.a. lavet en genetisk test og en næringsstofanalyse. Testen viste, at han har en genetisk variation, der gør det svært for kroppen at optage visse vitaminer i almindelig form.
“Jeg fik forklaret, at hvis jeg tog vitaminerne i methyleret (lettere optagelig, red.) form, kunne kroppen bedre optage dem,” siger han, “og det har haft en mærkbar effekt. Min allergi er blevet markant bedre. Jeg kan ikke selv påvise videnskabeligt, at det er derfor, men min livskvalitet er klart blevet bedre.”
I dag får han lavet næringsstofanalyse cirka hver sjette måned og Supar hver tredje. Han går ikke så meget op i sin biologiske alder, siger han, men bruger målingerne som pejlemærker:
“Jeg ser det lidt som et røntgenbillede af kroppens kemi.”
Det lyder som en dyr måde at gå og holde lidt øje med kroppen på.
“Man bruger jo også mange penge på huse, biler og rejser, så hvorfor ikke på sundhed? Jeg har lidt svært ved at spare på sådan noget her.”
Jeg taler også med Marianne Jensen, 54 år, og freelance hårstylist. Som ung var hun elitefodboldspiller, og hun har altid levet sundt og været fysisk aktiv. Men da hun kom i overgangsalderen, fik hun symptomer, hun havde svært ved at få hjælp til i det offentlige sundhedssystem.
“Jeg havde hedeture, sov dårligt og blev mere ængstelig,” siger hun.
“Men min egen læge sagde, at det jo bare var overgangsalderen.”
Marianne Jensen kender Thomas Hargreave fra modebranchen og bestilte tid hos Aetas. Klinikken samarbejder med gynækolog Marie Foegh, der i årtier har arbejdet og forsket i hormonterapi til kvinder. Det har tidligere været en kontroversiel behandling, som blev kædet sammen med forhøjet risiko for brystkræft og hjerte-kar-sygdomme, men så sent som i november ændrede den amerikanske lægemiddelmyndighed FDA retningslinjer for hormonbehandling og fjernede advarsler fra præparaterne på baggrund af nyere forskning.
Hos Marie Foegh blev Marianne Jensen tilbudt østrogen i mikrodoser. Hun fortæller, at hun mærkede en effekt allerede efter få dage. I dag har hun hormonbehandlingen liggende, men tager den kun periodisk i dialog med klinikkens læger.
“Hvis jeg har det godt, skal jeg bare lade være, siger Henrik til mig.”
EN FREDAG EFTERMIDDAG i december, lige før jul, modtager jeg en mail med resultatet af min Supar-test. Jeg åbner den på min telefon, mens jeg sidder i S-toget.
Skærmen er grøn. Der er et tal. Det fortæller mig, at min biologiske alder er 32, to år yngre end min faktiske. Eller sagt på en anden måde: for hvert år jeg bliver ældre, ældes min krop ifølge testen kun med 0,94 biologiske år.
Nogle dage senere sidder jeg igen over for Henrik Nistrup ved Finn Juhl-skrivebordet. Han siger, at det kun er et øjebliksbillede. At kroppen hele tiden forandrer sig, og at testen påvirkes af mange faktorer: sygdom, motion, kost, søvn og stress. Rygning er det absolut værste.
Jeg spørger ham, hvad sådan en som mig egentlig kan bruge det til. Udover at få det godt med mig selv.
“Du har en rigtig fin score,” siger han. Men også, at den godt kan blive bedre:
“Afhængig af dine mål ville jeg sige til sådan en som dig, at vi godt kunne hæve ambitionsniveauet lidt. Og så kan man jo sammen undersøge nærmere, hvad der skal til. Skal du motionere lidt mere? Er der noget i din kost? Vi ved alle, at det kan være svært at motivere sig til at ændre livsstil, men her får man et pålideligt værktøj, der kan vise, om det går i den rigtige retning.”
Eller omvendt. Han fortæller om en klient for nylig, hvis tal pludselig steg. Når dét sker, bliver man kaldt ind til yderligere undersøgelser.
Heldigvis viste de efterfølgende blodprøver ikke tegn på alvorlig sygdom. I stedet må Nistrup og klienten forsøge at finde frem til, om andre faktorer kan have spillet ind. Måske lykkes det at finde årsagen. Måske ender lægen med at måtte sige, at det kan skyldes så meget.
