Tvillingebyerne Maiori og Minori ligger malerisk på den italienske Amalfi-kyst. Byerne forbindes af en skøn vandresti, der bugner med citroner.
Trappetrinene hører bestemt ikke til de mindste af slagsen, og der går ikke mere end et par minutter, før jeg lettere forpustet må bevilge mig selv en lille pause.Den liflige og umiskendelige duft af citron er allestedsnærværende – herligt!Men det gør ikke spor – tværtimod – for når jeg vender mig om, er udsigten ganske formidabel. Under mig ligger den smukke italienske by Maiori, hvorfra min opstigning begyndte. Domkirken Santa Maria a Mares kupler, med de for området så karakteristiske grønne og gule glaserede tagsten, lyser op i solen, og i baggrunden glinser Salerno-bugtens blå hav.
Fiskeri er stadig en vigtig indtægtskilde for beboerne i Maiori.
Jeg fortsætter opstigningen af trapperne, hvor jeg passerer huse med vasketøjet hængende uden for og bittesmå køkkenhaver. Efeu og farvestrålende bourgainvillaer pryder mange af husene.
Læs også:
24 timer i Schweiz’ kulturelle højborg
Eilat - Et eldorado i Israel
Femretters menu i et kinky univers
»Godt jeg ikke er postbud her,« når jeg at tænke flere gange, for trapperne fortsætter ubarmhjertigt, og pulsen kommer godt i vejret. Heldigvis er det en god undskyldning for jævnligt at stoppe op og kigge sig tilbage.
Jeg befinder mig på Citronstien – Sentiero dei Limoni – der forbinder de to byer Maiori og Minori på den italienske Amalfi-kyst. Stien går op over den bjergkam, der adskiller de to byer, og den er en vidunderlig vandrerute, der heldigvis er næsten uopdaget af turister.Her kommer der overraskende nok ganske få turister, og det faktum nyder jegLængere oppe flader stien ud, og turen henover bjergkammen foregår i lettere kuperet terræn. Her kan ingen være i tvivl om, hvorfra stien har fået sit navn.
Minori er fyldt med blomster – ikke kun citroner.
Amalfi-kysten er kendt for sin store produktion af citroner, og her på stien findes de i overflod. Ikke blot til højre og venstre på de terrasseformede skråninger, men nogle steder også over mig, idet citrontræernes grene vokser hen over stien som et levende citrontag.
Selv om citroner med skræl normalt ikke lugter af alverden, er det helt anderledes her. Den liflige og umiskendelige duft af citron er allestedsnærværende – herligt!
De gule frugter er dog langt fra naturens eneste gaver. Vinranker og appelsintræer findes også i rigt mål tillige med diverse farvestrålende blomster. Her er særdeles frodigt, og det er som at vandre igennem et kæmpestort udendørs drivhus.
Citronstien nummer syv. Ikke den værste adresse at have, hvis man nyder en skøn udsigt.
Når citronerne bliver høstet, bruger de lokale æsler til at transportere frugterne ned. Æsler er der dog ingen af i dag, men til gengæld ser jeg mange fugle samt en række firben, der nysgerrigt kigger frem for at se, hvem der forstyrrer middagsidyllen.
Ved et af udsigtspunkterne møder jeg et italiensk par, som heldigvis kan tale lidt engelsk. Det viser sig, at de har sat sig for at besøge Italiens smukkeste lokaliteter, og de har været særdeles vidt omkring i Støvlelandet.Det er som at vandre igennem et kæmpestort udendørs drivhusDe taler begejstret om Citronstien som noget af det vakreste og mest uspolerede, de længe har oplevet, og jeg glæder mig over at blive bekræftet i min opfattelse af at være ude på en ganske speciel rute.
Man behøver ikke gå ind i en kirke for at finde religiøse symboler. Her et lille udendørs af slagsen i Maiori.
Nedstigningen til Minori er mindst lige så smuk som opstigningen fra Maiori. Og på nedstigningen behøver jeg ikke hele tiden at vende mig om for at nyde den pittoreske landsby.
I modsætning til Maiori, der har en del hoteller, er Minori 100 procent ægte italiensk lokalkolorit. Her kommer der overraskende nok ganske få turister, og det faktum nyder jeg, mens jeg vandrer ned gennem landsbyens snævre gader.
På plateauet over byerne vrimler det med citroner, og man går i en salig duft af de gule frugter.
Jeg ender på den dejlige lille havnepromenade, hvor jeg på en bænk nyder synet af den charmerende og autentiske landsby, mens mine ben får et tiltrængt hvil. Selv om ikke mindst opstigningen var strabadserende, var turen ad Citronstien alle anstrengelserne værd, og den kan på det varmeste anbefales til alle, der lægger vejen forbi Amalfi-kysten.
Læs også:
Hot spots på Solkysten
Supersonisk selvforkælelse på Balkan
48 perfekte timer på Bornholm.
Trappetrinene hører bestemt ikke til de mindste af slagsen, og der går ikke mere end et par minutter, før jeg lettere forpustet må bevilge mig selv en lille pause.Den liflige og umiskendelige duft af citron er allestedsnærværende – herligt!Men det gør ikke spor – tværtimod – for når jeg vender mig om, er udsigten ganske formidabel. Under mig ligger den smukke italienske by Maiori, hvorfra min opstigning begyndte. Domkirken Santa Maria a Mares kupler, med de for området så karakteristiske grønne og gule glaserede tagsten, lyser op i solen, og i baggrunden glinser Salerno-bugtens blå hav.
Fiskeri er stadig en vigtig indtægtskilde for beboerne i Maiori.
Jeg fortsætter opstigningen af trapperne, hvor jeg passerer huse med vasketøjet hængende uden for og bittesmå køkkenhaver. Efeu og farvestrålende bourgainvillaer pryder mange af husene.
Læs også:
24 timer i Schweiz’ kulturelle højborg
Eilat - Et eldorado i Israel
Femretters menu i et kinky univers
»Godt jeg ikke er postbud her,« når jeg at tænke flere gange, for trapperne fortsætter ubarmhjertigt, og pulsen kommer godt i vejret. Heldigvis er det en god undskyldning for jævnligt at stoppe op og kigge sig tilbage.
Citroner i overflod
Jeg befinder mig på Citronstien – Sentiero dei Limoni – der forbinder de to byer Maiori og Minori på den italienske Amalfi-kyst. Stien går op over den bjergkam, der adskiller de to byer, og den er en vidunderlig vandrerute, der heldigvis er næsten uopdaget af turister.Her kommer der overraskende nok ganske få turister, og det faktum nyder jegLængere oppe flader stien ud, og turen henover bjergkammen foregår i lettere kuperet terræn. Her kan ingen være i tvivl om, hvorfra stien har fået sit navn.
Minori er fyldt med blomster – ikke kun citroner.
Amalfi-kysten er kendt for sin store produktion af citroner, og her på stien findes de i overflod. Ikke blot til højre og venstre på de terrasseformede skråninger, men nogle steder også over mig, idet citrontræernes grene vokser hen over stien som et levende citrontag.
Selv om citroner med skræl normalt ikke lugter af alverden, er det helt anderledes her. Den liflige og umiskendelige duft af citron er allestedsnærværende – herligt!
Som et kæmpe drivhus
De gule frugter er dog langt fra naturens eneste gaver. Vinranker og appelsintræer findes også i rigt mål tillige med diverse farvestrålende blomster. Her er særdeles frodigt, og det er som at vandre igennem et kæmpestort udendørs drivhus.
Citronstien nummer syv. Ikke den værste adresse at have, hvis man nyder en skøn udsigt.
Når citronerne bliver høstet, bruger de lokale æsler til at transportere frugterne ned. Æsler er der dog ingen af i dag, men til gengæld ser jeg mange fugle samt en række firben, der nysgerrigt kigger frem for at se, hvem der forstyrrer middagsidyllen.
Uspoleret sti
Ved et af udsigtspunkterne møder jeg et italiensk par, som heldigvis kan tale lidt engelsk. Det viser sig, at de har sat sig for at besøge Italiens smukkeste lokaliteter, og de har været særdeles vidt omkring i Støvlelandet.Det er som at vandre igennem et kæmpestort udendørs drivhusDe taler begejstret om Citronstien som noget af det vakreste og mest uspolerede, de længe har oplevet, og jeg glæder mig over at blive bekræftet i min opfattelse af at være ude på en ganske speciel rute.
Man behøver ikke gå ind i en kirke for at finde religiøse symboler. Her et lille udendørs af slagsen i Maiori.
Nedstigningen til Minori er mindst lige så smuk som opstigningen fra Maiori. Og på nedstigningen behøver jeg ikke hele tiden at vende mig om for at nyde den pittoreske landsby.
I modsætning til Maiori, der har en del hoteller, er Minori 100 procent ægte italiensk lokalkolorit. Her kommer der overraskende nok ganske få turister, og det faktum nyder jeg, mens jeg vandrer ned gennem landsbyens snævre gader.
På plateauet over byerne vrimler det med citroner, og man går i en salig duft af de gule frugter.
Jeg ender på den dejlige lille havnepromenade, hvor jeg på en bænk nyder synet af den charmerende og autentiske landsby, mens mine ben får et tiltrængt hvil. Selv om ikke mindst opstigningen var strabadserende, var turen ad Citronstien alle anstrengelserne værd, og den kan på det varmeste anbefales til alle, der lægger vejen forbi Amalfi-kysten.
Læs også:
Hot spots på Solkysten
Supersonisk selvforkælelse på Balkan
48 perfekte timer på Bornholm.
