For små ti år siden åbnede restaurant Olsen i Store Kongensgade. Nu har de oprindelige ejere overtaget restauranten igen og flyttet den til nye attraktive omgivelser. Men ellers er alt ved det gamle.
Ved nærværende anmeldelse af restauranten med adressen, Ved Stranden 18, gik det op for mig, at det var tredje besøg på bare tre år.
Først Den Gyldne Fortun i 2001, så Sonoma Grill i fjor og altså nu restaurant Olsen, som i øvrigt blev anmeldt tilbage i 2001, da den stadig lå i Store Kongensgade.
Siden 1995 har trekløveret haft travlt med at åbne succesrestauranter i København
Siden dengang er der kommet nye ejere, eller rettere sagt; gamle ejere, eftersom de tidligere restauratører har købt stedet tilbage.
Restauratørerne hedder Christian Willumsen, Jacob Blom og Danny Nielsen, den såkaldte Olsenbande, kaldt sådan, fordi flere af dem, der i 1995 åbnede restaurant Olsen, havde arbejdet på Café Victor, ejet af Torben Olsen.
Siden 1995 har trekløveret haft travlt med at åbne succesrestauranter i København og med at lukke dem, der faldt knap så heldigt ud. De mest kendte succeser har nok været Olsen, Konrad, Den Lille Fede og senest restaurant Egoisten.
Nemlig ved at lave en prisbillig restaurant, som på én gang appellerede til såvel den unge smarte cafégeneration som de lidt ældre
Men hvor for eksempel Den Lille Fede blev en succes på baggrund af meget rimelige priser på menuer med mange retter, så holdes restaurant Olsen på det gode gamle koncept med et ret traditionelt, bistroagtigt menukort.
Under anmelderbesøget syntes alt således også at være ved det gamle, og med Jacob Blom på gulvet kunne man næsten drømme sig tilbage til 1995, hvor Olsen for alvor var med til at skabe fornyelse i Københavns restaurationsliv.
Nemlig ved at lave en prisbillig restaurant, som på én gang appellerede til såvel den unge smarte cafégeneration som de lidt ældre.
O holdt flyttedag
Olsen fik status som in-sted med den purunge Nikolaj Kirk som gastronomisk trækplaster. Der blev sågar udgivet en kogebog, Restaurant Olsens fiskeopskrifter, med Kirk som forfatter, og Olsen havde adskillige gode år som stamsted for mange forskellige typer.
Det gik godt længe, i hvert fald så længe Olsenbanden var på plads. Senere solgte de stedet, og udviklingen gjorde, at der opstod adskillige »Olsenagtige« forretninger i Københavns centrum, mens der med tiden blev mere stille i kælderen i Store Kongensgade, hvor nøglen blev drejet sidste gang for nylig.
Det betød, at nævnte trekløver, som havde penge til gode, tog forretningen tilbage. Tilfældet ville, at de netop havde overtaget lokalerne nær Gammel Strand, hvor Sonoma Grill og tidligere Den Gyldne Fortun havde ligget.
Følgen blev, at det store »O«, der stod ved kældertrappen i Store Kongensgade, tog til stranden.
Bistro moderne
Og her ligner Olsen sig selv. En »bistro moderne« kalder Jacob Blom stedet, og han trives i denne afslappede stemning, mens hans to kompagnoner tager sig af restaurant/natklubben Konrad, og gruppens øvrige restauranter drives med hjælp udefra.
Man skal ikke vente at se Olsen omdannet til samme slags forretning som Den Lille Fede og Egoisten, hvor gæsterne i høj grad kommer for at blive spist af.
Tilgengæld var de grønne ærter både friske og sprøde, ligesom den grønne salat.
På Olsen lægges der nemlig også stor vægt på barmiljøet, og den store plads til udendørsservering vil givet trække mange gæster til drinks, hvis regnen nogensinde holder op igen.
Menukortet er enkelt og overskueligt med helt klassiske retter som pebersteak og wienerschnitzel samt to slags dagens ret med fisk eller kød som i begge tilfælde var udsolgt. Herudover kan man få en tre retters menu til 295 kr.
Vi bestilte carpaccio af oksehøjreb og gazpacho med grillet gambasreje. Der var som lovet bare een reje, den var til gengæld stor og tyk, grillet og meget saftig.
Gazpachoen (75 kr.) indeholdt ganske meget olie, som flød til tops, den smagte fint og friskt af moden tomat og de fintskårne grøntsager, bl.a. blegselleri og agurk, som var delikat sprøde.
Carpaccioen af oksefilet (95 kr.) lignede roastbeef, kødet var brunet af på ydersiden men helt rødt i øvrigt. Det var af god kvalitet og meget mørt, forsynet med en frisk grøn salat på toppen og grillede røde og gule peberfrugter.
De tre grillede jomfruhummere (105 kr.) var små, men saftige og gode, enkelt garneret med spæde gulerødder, der var godt sprøde og glaseret med en sødlig orangesauce.
Ikke udpræget god
Wienerschnitzel (150 kr.) har været på Olsens kort så længe, at man burde kunne lave den ordentligt. Køkkenchefen kommer dog fra Egoisten, og måske de ikke har schnitzel der, for denne var ikke udpræget god.
Den var godt nok mør og saftig nok, men meget tyk og slet ikke sprød i paneringen, der i øvrigt var ujævnt brun og på undersiden endda svampet.
Tilgengæld var de grønne ærter både friske og sprøde, ligesom den grønne salat.
Det bagte løg var mørt og saftigt, og den medfølgende kartoffelmos var lavet af gode, kun let purerede kartofler, rørt op med små stykker skinke eller bacon.
Pebersteaken stod anført som udskåret af tyksteg, så man kan ikke forvente stor mørhed, og det var den heller ikke.
Til gengæld var der meget smag i det velmodnede, godt krydrede kød, som var stegt flot jævnt rødt, hvilket tydeligt fremgik, da bøffen var skåret igennem på langs og lagt ovenpå en portion gode, velkogte nye kartofler i ministørrelse.
Den ret tynde sauce smagte af god, kraftig kalvefond, og de medfølgende braisserede forårsløg var delikat sprøde. Særlig godt var de syltede, grønne tomater, som smagte både sødt og surt med fine toner af estragon.
Osteanretningen (95 kr.) bestod af fire slags ost, bl.a. den fine bornholmske blåskimmel Sct. Clemens, en uhyggeligt kold rødkitost lagt på en ske - gad vide hvorfor - samt et stykke, der mindede om manchego.
Isdesserten (55 kr.) var bestemt en positiv overraskelse, nemlig fire små glas med henholdsvis anisgranite med frisk melon, vaniljeis med friske jordbær, rabarberparfait og semifreddo med ristede mandler, nødder og chokolade. Der var ikke meget is, men til gengæld var den af meget høj kvalitet.
Køkkenets tempo var højt, vi ventede ikke længe på retterne, og de bar præg af at komme direkte fra køkkenet og til bordet uden ventetid. Det virkede, som om køkkenet kørte yderst veldisciplineret, mens betjeningen virkede en del mere afslappet, dog venlig og ret opmærksom.
Miljøet scorer ikke højt på luksus, dertil er den for enkel. Til gengæld er der hyggeligt, det er, som om restaurant Olsen har en form for personlighed, der skinner tydeligt igennem, ikke mindst fordi den originale Olsenbande er tilbage. . .
Ved nærværende anmeldelse af restauranten med adressen, Ved Stranden 18, gik det op for mig, at det var tredje besøg på bare tre år.
Først Den Gyldne Fortun i 2001, så Sonoma Grill i fjor og altså nu restaurant Olsen, som i øvrigt blev anmeldt tilbage i 2001, da den stadig lå i Store Kongensgade.
Siden 1995 har trekløveret haft travlt med at åbne succesrestauranter i København
Siden dengang er der kommet nye ejere, eller rettere sagt; gamle ejere, eftersom de tidligere restauratører har købt stedet tilbage.
Restauratørerne hedder Christian Willumsen, Jacob Blom og Danny Nielsen, den såkaldte Olsenbande, kaldt sådan, fordi flere af dem, der i 1995 åbnede restaurant Olsen, havde arbejdet på Café Victor, ejet af Torben Olsen.
Siden 1995 har trekløveret haft travlt med at åbne succesrestauranter i København og med at lukke dem, der faldt knap så heldigt ud. De mest kendte succeser har nok været Olsen, Konrad, Den Lille Fede og senest restaurant Egoisten.
Nemlig ved at lave en prisbillig restaurant, som på én gang appellerede til såvel den unge smarte cafégeneration som de lidt ældre
Men hvor for eksempel Den Lille Fede blev en succes på baggrund af meget rimelige priser på menuer med mange retter, så holdes restaurant Olsen på det gode gamle koncept med et ret traditionelt, bistroagtigt menukort.
Under anmelderbesøget syntes alt således også at være ved det gamle, og med Jacob Blom på gulvet kunne man næsten drømme sig tilbage til 1995, hvor Olsen for alvor var med til at skabe fornyelse i Københavns restaurationsliv.
Nemlig ved at lave en prisbillig restaurant, som på én gang appellerede til såvel den unge smarte cafégeneration som de lidt ældre.
O holdt flyttedag
Olsen fik status som in-sted med den purunge Nikolaj Kirk som gastronomisk trækplaster. Der blev sågar udgivet en kogebog, Restaurant Olsens fiskeopskrifter, med Kirk som forfatter, og Olsen havde adskillige gode år som stamsted for mange forskellige typer.
Det gik godt længe, i hvert fald så længe Olsenbanden var på plads. Senere solgte de stedet, og udviklingen gjorde, at der opstod adskillige »Olsenagtige« forretninger i Københavns centrum, mens der med tiden blev mere stille i kælderen i Store Kongensgade, hvor nøglen blev drejet sidste gang for nylig.
Det betød, at nævnte trekløver, som havde penge til gode, tog forretningen tilbage. Tilfældet ville, at de netop havde overtaget lokalerne nær Gammel Strand, hvor Sonoma Grill og tidligere Den Gyldne Fortun havde ligget.
Følgen blev, at det store »O«, der stod ved kældertrappen i Store Kongensgade, tog til stranden.
Bistro moderne
Og her ligner Olsen sig selv. En »bistro moderne« kalder Jacob Blom stedet, og han trives i denne afslappede stemning, mens hans to kompagnoner tager sig af restaurant/natklubben Konrad, og gruppens øvrige restauranter drives med hjælp udefra.
Man skal ikke vente at se Olsen omdannet til samme slags forretning som Den Lille Fede og Egoisten, hvor gæsterne i høj grad kommer for at blive spist af.
Tilgengæld var de grønne ærter både friske og sprøde, ligesom den grønne salat.
På Olsen lægges der nemlig også stor vægt på barmiljøet, og den store plads til udendørsservering vil givet trække mange gæster til drinks, hvis regnen nogensinde holder op igen.
Menukortet er enkelt og overskueligt med helt klassiske retter som pebersteak og wienerschnitzel samt to slags dagens ret med fisk eller kød som i begge tilfælde var udsolgt. Herudover kan man få en tre retters menu til 295 kr.
Vi bestilte carpaccio af oksehøjreb og gazpacho med grillet gambasreje. Der var som lovet bare een reje, den var til gengæld stor og tyk, grillet og meget saftig.
Gazpachoen (75 kr.) indeholdt ganske meget olie, som flød til tops, den smagte fint og friskt af moden tomat og de fintskårne grøntsager, bl.a. blegselleri og agurk, som var delikat sprøde.
Carpaccioen af oksefilet (95 kr.) lignede roastbeef, kødet var brunet af på ydersiden men helt rødt i øvrigt. Det var af god kvalitet og meget mørt, forsynet med en frisk grøn salat på toppen og grillede røde og gule peberfrugter.
De tre grillede jomfruhummere (105 kr.) var små, men saftige og gode, enkelt garneret med spæde gulerødder, der var godt sprøde og glaseret med en sødlig orangesauce.
Ikke udpræget god
Wienerschnitzel (150 kr.) har været på Olsens kort så længe, at man burde kunne lave den ordentligt. Køkkenchefen kommer dog fra Egoisten, og måske de ikke har schnitzel der, for denne var ikke udpræget god.
Den var godt nok mør og saftig nok, men meget tyk og slet ikke sprød i paneringen, der i øvrigt var ujævnt brun og på undersiden endda svampet.
Tilgengæld var de grønne ærter både friske og sprøde, ligesom den grønne salat.
Det bagte løg var mørt og saftigt, og den medfølgende kartoffelmos var lavet af gode, kun let purerede kartofler, rørt op med små stykker skinke eller bacon.
Pebersteaken stod anført som udskåret af tyksteg, så man kan ikke forvente stor mørhed, og det var den heller ikke.
Til gengæld var der meget smag i det velmodnede, godt krydrede kød, som var stegt flot jævnt rødt, hvilket tydeligt fremgik, da bøffen var skåret igennem på langs og lagt ovenpå en portion gode, velkogte nye kartofler i ministørrelse.
Den ret tynde sauce smagte af god, kraftig kalvefond, og de medfølgende braisserede forårsløg var delikat sprøde. Særlig godt var de syltede, grønne tomater, som smagte både sødt og surt med fine toner af estragon.
Osteanretningen (95 kr.) bestod af fire slags ost, bl.a. den fine bornholmske blåskimmel Sct. Clemens, en uhyggeligt kold rødkitost lagt på en ske - gad vide hvorfor - samt et stykke, der mindede om manchego.
Isdesserten (55 kr.) var bestemt en positiv overraskelse, nemlig fire små glas med henholdsvis anisgranite med frisk melon, vaniljeis med friske jordbær, rabarberparfait og semifreddo med ristede mandler, nødder og chokolade. Der var ikke meget is, men til gengæld var den af meget høj kvalitet.
Køkkenets tempo var højt, vi ventede ikke længe på retterne, og de bar præg af at komme direkte fra køkkenet og til bordet uden ventetid. Det virkede, som om køkkenet kørte yderst veldisciplineret, mens betjeningen virkede en del mere afslappet, dog venlig og ret opmærksom.
Miljøet scorer ikke højt på luksus, dertil er den for enkel. Til gengæld er der hyggeligt, det er, som om restaurant Olsen har en form for personlighed, der skinner tydeligt igennem, ikke mindst fordi den originale Olsenbande er tilbage. . .
